Elevfordeling blev en fuser for nogle gymnasier

På Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Hobro er skuffelsen stor over den manglende effekt af elevfordelingsaftalen.

“Hele det her administrative værk, der er sat op for at hjælpe små gymnasier, har slet ikke haft nogen betydning for os,” påpeger afdelingsrektor for hhx og htx Anette Skovlykke Nielsen.

Da den nytiltrådte SVM-regering i januar i år tilbagerullede en stor del af elevfordelingsaftalen, valgte man som bekendt at fastholde den del af aftalen, der sigter efter at bevare gymnasier i tyndtbefolkede områder. Ifølge aftalen skal det ske ved, at man centralt styrer, hvor mange pladser den enkelte skole har, og sikrer et vist antal elever til de mindre skoler i landdistrikterne.

Men ifølge et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet har kun to gymnasier ud af de 31 små gymnasier, der havde behov for at få tilført elever, fået det varslede antal elever. Næsten hvert andet af de små gymnasier mangler over 30 procent for at komme op på den kapacitet, som blev meldt ud i maj af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
12 små institutioner har mere end 50 procent ledig kapacitet.

I Hobro var man ellers meget positiv, da STUK satte kapaciteten på den lokale hhx- og htx-afdeling til 103 – heraf 75 elever til hhx og 28 til htx.

Virkeligheden blev dog meget anderledes: Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Hobro fik i alt tildelt 53 elever til hhx og 9 til htx – af dem havde 47 af ansøgerne på hhx og alle på htx skolen som førsteprioritet.

“Det vil sige, at vi kun fik tildelt seks ekstra elever til hhx, hvoraf to af dem allerede er væk igen. Det betyder, at situationen er status quo hos os,” fortæller Anette Skovlykke Nielsen og tilføjer:

“Vi er skuffede, for når man søger i Uddannelsesstatistik.dk på, hvor mange unge fra Mariagerfjord Kommune, der har søgt en erhvervsgymnasial uddannelse, kan man se, at der er et større potentiale. Det vil sige, at man har ladet gymnasier i de større byer beholde oplandselever på trods af aftalens intentioner.”

At dømme ud fra pressemeddelelsen om den endelige elevfordeling fra Børne- og Undervisningsministeriet har man måske sat et forkert succeskriterium, mener Anette Skovlykke Nielsen.

Ministeriet indleder blandt andet med at skrive: “94 pct. af ansøgerne til de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx og pre-ib) har fået plads på deres 1. prioritet”.

“Ministeriet fokuserer meget på, at en stor andel elever har fået opfyldt deres første prioritet. Elevernes frie valg er jo en ideologisk sag, men det har store konsekvenser for muligheder og udvikling i visse dele af landet. Politisk har man erklæret, at man ønsker et decentralt uddannelseslandskab og har lavet lovgivning og al den her aktivitet for at styrke de små steder. Men det virker, som om at man ikke har udnyttet de redskaber, man selv har opfundet,” påpeger Anette Skovlykke Nielsen og tilføjer:

“Jeg oplever, at der er noget med ministeriets algoritme og/eller regionernes hånd-sortering af ansøgere, som ikke følger aftalens ånd.”

Svært at gennemskue
Også på Tørring Gymnasium var elevfordelingen en brat opvågning, fortæller rektor Tanja Huus Gulmann.

Ministeriet havde først sat skolens kapacitet til 116, som sidenhen blev ændret til 87 elever, hvilket rektor vurderer som mere realistisk på baggrund af det lokale elevgrundlag. Ligesom i Hobro er det forventede demografiske fald i unge ikke sat ind endnu.

Skolen fik tildelt 60 elever, heraf havde 58 ansøgere Tørring Gymnasium som første prioritet.

“Vi var meget forventningsfulde og fik et chok, da vi så tallene. Vi vidste godt, at vi nok ikke ville nå helt op på 87, men i hvert fald langt flere end de 60,” siger Tanja Huus Gulmann.

Sidenhen har skolen forsøgt at analysere på, hvorfor de fik så få elever, men det er lidt svært at gennemskue, fortæller rektor.

Skolen får normalt elever fra fem kommuner, der ligger i to forskellige regioner.

“Vi har været i kontakt med de to regioner, som gør et kæmpe stykke arbejde. Den ene region var også meget frustreret, for de troede, at de ville kunne fordele flere elever, end de reelt kunne,” siger Tanja Huus Gulmann.

Tørring Gymnasium har fået en del henvendelser fra ansøgere, der har fået tildelt plads på gymnasier, der ligger længere væk end Tørring. Det bekymrer rektor.

“Vi har svært ved at gennemskue beregningen af transporttid, som jo skulle foregå gennem Rejseplanen. Men flere har gjort mig opmærksom på, at de lokale skolebusser ikke figurerer i Rejseplanen, og det er uheldigt, da det for mange af vores elever er det den letteste transport,” forklarer Tanja Huus Gulmann.

Det har dog også betydet, at flere sidenhen har ønsket Tørring Gymnasium, så lige nu er antallet steget til 62 og flere er på vej, fortæller rektor. Selve administrationen af ansøgere, der ønsker et andet gymnasiet, har dog også voldt problemer, så skolen har ikke det fulde overblik endnu.

Dertil kommer de forskellige regler for elever, der ønsker et andet gymnasium, end de er blevet tildelt. Her er der nemlig forskel på, om eleverne har søgt det ønskede gymnasium eller ej. Det forvirrer både elever og skoler.

“Jeg oplever, at der er kommet meget uigennemskueligt bureaukrati, og kvaliteten af fordelingen af eleverne er dalet,” siger Tanja Huus Gulmann.

Det manglende overblik på denne tid af skoleåret presser skolerne.

“Vi står i en usikker situation rent personalemæssigt. Vi er nødt til at planlægge med at have tre nye klasser, på trods af vi på papiret ikke har så mange elever endnu. Det er da en økonomisk tung udfordring,” bemærker Tanja Huus Gulmann, der er taknemlig for at have en bestyrelse, der bakker op om den økonomiske prioritering.

“Planlægningen af næste skoleår har været en svær proces, og vi har været meget afhængige af lærernes forståelse for situationen. Det har været det muliges kunst, men lærerne har været helt fantastiske til at byde ind og hjælpe til, så vi kan få det hele til at gå op,” siger hun.

Brug for justering
Både fra Hobro og Tørring er der et ønske om, at elevfordelingen vil blive grundigt evalueret.

“Jeg synes da, at det er vigtigt, at de unge mennesker får opfyldt deres ønske til gymnasium, men vi er også nødt til at tænke på et Danmark i balance. Hvis ikke der findes lokale gymnasier overalt i Danmark, er der fare for, at nogle unge slet ikke får en uddannelse og måske bliver tabt,” siger Tanja Huus Gulmann, der er tilhænger af en form for klyngemodel, hvor eleverne bliver fordelt på en række gymnasier inden for et specifikt afgrænset geografisk område. En model som et tidligere ekspertudvalg foreslog.

Læs: Ekspertgruppe: Gymnasier skal opdeles i klynger

“Det ville være en måde, hvor vi fortsat kunne have gymnasiale uddannelser med høj kvalitet overalt i landet. I forhold til transporttiden så tror jeg, at regionerne vil være bedre til at vurdere den, de er jo trods alt mere i nærheden end ministeriet og har et bedre indtryk af lokale geografiske forhold,” siger Tanja Huus Gulmann.

“Jeg havde stor tiltro til den her lovgivning, men må erkende, at der er behov for at justere på mekanikken i aftalen, så den kommer til at virke efter det politiske ønske. Om det er i algoritmen eller i regionernes håndsortering, kan jeg ikke gennemskue,” siger Anette Skovlykke Nielsen.

Kan se aftalens aftryk
På Høng Gymnasium og HF har de en helt anden oplevelse. Her havde de fået færre førsteprioritetsansøgninger, end de havde drømt om, fortæller rektor Lise Houkjær.

Ministeriet har vurderet skolens kapacitet til fire nye klasser – to på hf og to på stx. I alt har 35 unge mennesker søgt skolens stx og hf som første prioritet.

“Men i den endelig fordeling kan vi tydeligt se aftalens aftryk om at bevare små gymnasier i udkantsområdet. Vi har heldigvis både fået tildelt elever, der har søgt os som anden eller lavere prioritet, og elever, der ikke har søgt os,” siger Lise Houkjær.

Lige nu står skolen til at kunne oprette tre sikre klasser efter sommerferien, desuden får skolen normalt mange eftertilmeldere på grund af hf og kostskoleafdelingen.

“Vi holder vejret og håber, at de, der har fået plads hos os, vælger at takke ja til tilbuddet. Og så håber vi, at det traditionelle ryk af eftertilmeldere også kommer i år,” siger Lise Houkjær.

Hun mener, at fordelingsaftalen kan komme til at betyde meget for små gymnasier, derfor håber hun også, at man politisk holder fast i reglerne omkring afstandszonerne.

“Jeg er rigtig glad for den politiske intention om at bevare små gymnasier rundt omkring i Danmark. Det har stor værdi både for lokalsamfundet, men også for de unge. Jeg frygter, at nogle unge vil blive tabt, hvis ikke der er et lokalt gymnasium,” siger Lise Houkjær.