GL advarer mod reformkommissions anbefalinger: “Det vil svække hf”

“Reformkommissionen forsøger med et quickfix på noget, der er meget mere besværligt.”

Så hård er dommen fra formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler til Reformkommissionens anbefalinger, der netop er offentliggjort.

Reformkommissionen blev nedsat af den tidligere regering til at foreslå reformer, der kan øge produktiviteten, velstanden, beskæftigelsen og den sociale mobilitet. For godt et år siden kom den første anbefalingsrapport, der handlede om de lange videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelsessystemet.

Læs: Gymnasielærerne går fri – Kommission vil forkorte mange andre uddannelser

Reformkommissionens anden rapport har fokus på dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelser samt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og blev præsenteret til et pressemøde i dag på erhvervsskolen Next på Nørrebro i København.

Zoomer man ind på ungdomsuddannelserne i rapporten, er det især en ny ungdomsuddannelse, der dominerer: Den såkaldte højere praktisk eksamen – hpx, der skal etableres som en ny toårig praksisorienteret almendannende ungdomsuddannelse. Uddannelsen skal erstatte 10. klasse og grundforløbets første del på erhvervsuddannelserne. Reformkommissionen foreslår dermed, at der overvejende er to veje efter 9. klasse: Hpx eller de treårige gymnasiale uddannelser. De unge vil stadig kunne tage på efterskole efter 9.klasse, men det vil være som et højskoleophold uden pensum og eksamen. Uddannelsen skal være et tilbud til de elever, der er mindre boglige og mere praktisk orienterede, men som ikke er klar til at vælge en konkret erhvervsuddannelse allerede efter 9. klasse.

“I mange år har en stor motorvej ledt gennem folkeskolen hen til gymnasiet, hvorimod vejen til erhvervsuddannelserne har været lidt sværere. Nogle elever føler, at hvis de vælger en erhvervsuddannelse, så går de ind i en blindgyde. Det vil vi gerne ændre med hpx, hvor vi forsøger at kopiere gymnasiets succes, så elever føler, at uddannelsen ikke lukker døre,” sagde formanden for reformkommissionen, professor Nina Smith.

Oprettelsen af en ny ungdomsuddannelse undrer GL’s formand.

“Erfaringerne med at etablere en ny uddannelse til at løse et problem er ikke ret gode – se for eksempel på den forberedende grunduddannelse (FGU). Man bør tænke grundigt over, om det er en god idé at etablere endnu flere ungdomsuddannelser til at løse de problemer, vi har,” siger Tomas Kepler.

GL-formanden synes, at reformkommissionen gør sig nogle relevante betragtninger om vigtigheden af et ungdomsmiljø på en ungdomsuddannelse.

“Men anbefalingerne undrer mig helt fundamentalt! At man ikke taler mere om at lave om på erhvervsuddannelserne, når nu mange unge ikke finder dem attraktive. I stedet skal der opfindes en ny ungdomsuddannelse før erhvervsuddannelserne, som, forventer man, har afsmittende effekt på optaget til erhvervsuddannelserne. Og man vil ændre på hf og det almene gymnasium. Jeg kunne næsten få indtryk af, at man ikke har måttet eller turdet ændre på erhvervsuddannelserne, og så er man endt med sådan en konstruktion, som lige har skullet løse problemet, lidt ligesom FGU,” siger Tomas Kepler.

Flere udfordringer til hf
Oprettelsen af den nye ungdomsuddannelse vil få konsekvenser for hf. Hpx indrettes, så elever som tilvalg kan tage hf-fag i slutningen af uddannelsen, hvilket betyder, at det første halve år af den nuværende toårige hf er inkluderet i hpx. Unge, der ønsker det, kan efterfølgende tage resten af den toårige hf på halvandet år. Der ændres ikke ved hf-forløbet for voksne over 18 år, skriver kommissionen.

“Det lyder som en skrivebordsøvelse, som ikke passer til virkeligheden. Hf er i forvejen svært udfordret af de strukturelle benspænd lagt ind i uddannelsen, og dem prøver vi at få politikerne til at rydde op i. Hvis man så også skal til at tage elever ind, som har noget af hf forinden, samtidig med at man som institution skal få dem igennem, som starter almindeligt på den toårige, så tror jeg, det kan blive noget forfærdeligt rod. Det vil svække uddannelsen, som i forvejen er udfordret. Det er ikke den retning, vi tænker, at hf skulle udvikles i,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Når nu vi ser ind i en tid med mindre ungdomsårgange, så kan jeg også godt blive bekymret for, hvor meget volumen en ungdomsuddannelse skal have for at være bæredygtig. Har man lavet beregninger for, hvor meget volumen de forskellige udgaver af hf kan få?”

Reformkommissionen mener desuden, at det faglige niveau i gymnasiet skal løftes, for eksempel ved at indføre et ekstra obligatorisk fag på A-niveau.

“Det ville markere, at der stilles høje teoretiske og boglige krav på de treårige gymnasiale uddannelser. Det ville også bidrage til at gøre de unge parate til deres videre uddannelse, da fag på A-niveau som udgangspunkt har en skriftlig dimension og typisk har højere analytiske og perspektiverende krav end fag på B- og C-niveau,” skriver kommissionen, der lægger op til, at det overvejes, om et højere niveau skal rettes mod specifikke fag på uddannelserne – for eksempel sprogfag og naturvidenskabelige fag, herunder matematik.

Det forslag falder heller ikke i god jord hos GL.

“Der er meget høje krav i gymnasiet. Problemet er, at rammen for at udmønte de høje krav er rigtig svære på grund af nedskæringer og lærernes manglende tid til at forberede undervisningen, men det forholder kommissionen sig slet ikke til. Jeg synes, den vej, kommissionen anviser med flere obligatoriske fag på A, kommer til at underminere vores almendannende virke, hvor det også er den brede fagrække, der almendanner. Det risikerer at blive svækket markant, hvis eleverne skal have flere A-fag,” siger Tomas Kepler.

“Studieretninger, der ikke bør være der”
Gymnasieskolen.dk spurgte reformkommissionen til pressemødet, hvad der ligger til grund for anbefalingen om et højere fagligt niveau i gymnasiet?

“Vi vil gerne opnå, at der kommer en tydeligere fordeling af de unge, så gymnasiet er for unge, der er mere teoretisk orienteret, og så er der hpx, der er til de mere praktisk orienterede. Derfor bør man løfte det faglige niveau ved for eksempel at få et fag på A-niveau mere. Man kunne også kigge på nogle af studieretningerne, som måske ikke burde være der,” svarede Nina Smith.

Hvilke studieretninger tænker du på?
“Det vil jeg helst undlade at udpege lige nu, men jeg har selv siddet i en gymnasiebestyrelse, så jeg har godt set, hvad der er af forskellige linjer, og derfor tror jeg også, at det er meget fornuftigt at kigge på. Vi har ikke detaljerede anbefalinger, men foreslår, at der bliver arbejdet mere konkret med det. Vi mener, at gymnasiet skal have et mere teoretisk image. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tyder det på, at der er brug for at øge fagligheden, når over 70 procent af en ungdomsårgang søger ind på gymnasiet,” sluttede Nina Smith.