Artikel
Gymnasielærerne går fri – Kommission vil forkorte mange andre uddannelser
Lærer i klasse undervisning

Gymnasielærerne går fri – Kommission vil forkorte mange andre uddannelser

Knap halvdelen af universitetsuddannelserne skal forkortes til fire år. Det anbefaler Reformkommissionen. Men uddannelsen til gymnasielærer bevarer sin nuværende længde.

“One size fits all” passer meget dårligt til universitetsuddannelserne. Det slår Reformkommissionen fast i sine første anbefalinger i rapporten Nye Reformveje 1, som blev præsenteret i går. Anbefalingerne har især fokus på uddannelsessystemet og arbejdsstyrkens produktivitet.

Reformkommissionen blev nedsat af regeringen i oktober 2020 og skal foreslå løsninger på en række komplekse udfordringer, som årtiers reformpolitik ikke har formået at løse.

Kommissionen anbefaler blandt andet en større omlægning af universitetsuddannelserne med flere og mere forskelligartede overbygningsmuligheder for den enkelte. Knap halvdelen af universitetsuddannelserne skal forkortes fra fem til fire år for at få unge kandidater hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Kommissionen betoner vigtigheden af en stærkere kobling mellem uddannelser og arbejdsmarkedet. Og selvom man har fuldført sin uddannelse, skal man på hvilket som helst tidspunkt kunne vende tilbage til studierne gratis. 

En stor del af de nuværende 2-årige kandidatuddannelser skal omlægges, så der etableres flersporede kandidatuddannelsesveje bestående af både 1-årige kandidatuddannelser og 2-3-årige specialistkandidatuddannelser.

Gymnasielærernes gode uddannelse vil fortsat sikre den høje kvalitet i gymnasieuddannelserne.

Tomas Kepler, formand
GL

Kommissionen anbefaler i rapporten, at specialiserede faggrupper som læger, tandlæger, dyrlæger og gymnasielærere fortsat skal have en specialiseret kandidatuddannelse præcis som i dag.

“Jeg er glad for, at man anerkender, at gymnasielærerne er specialiserede, og at man anbefaler at fastholde kandidatuddannelsen. Gymnasielærernes gode uddannelse vil fortsat sikre den høje kvalitet i gymnasieuddannelserne,” siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler.

Han ser med generel bekymring på forslaget om forkortelse af knap halvdelen af universitetsuddannelserne.

“Jeg er skeptisk overfor præmissen om, at man bare kan skære et år af uddannelserne, uden at man skærer i kvaliteten. Hvordan sikrer vi, at fremtidens generationer ikke er dårligere uddannet?” spørger han.  

Optagelsessystem skaber karakterpres
Kommissionen anbefaler desuden, at der indføres et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser. Der skal indføres et karakterloft på 9, så studenter med et karaktergennemsnit på 9 eller mere kan blive optaget på alle videregående uddannelset. Er der flere ansøgere end studiepladser, udvælges ansøgerne efter fagspecifikke optagelsesprøver. Karaktergennemsnittet skal fortsat benyttes til udvælgelse af ansøgere til uddannelser, der har adgangskrav under 9.

Forslaget modtages positivt både af gymnasielærerne og -eleverne. 

“Vi har længe talt for, at man gør op med den negative præstationskultur, som presser landets gymnasieelever. Derfor synes vi, at forslagets erklærede hensigt er prisværdig,” siger GL’s formand, der dog tilføjer:

“Om loftet lige skal være 9, er lidt sværere at forholde sig til. Det kræver nok en nærmere undersøgelse.”

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er enig. 

“Jeg synes umiddelbart, det lyder som en god idé, for lige nu oplever eleverne et massivt karakterpres, som både går ud over trivslen og fagligheden. Det er især en god idé at gøre noget ved optagelsessystemet til de videregående uddannelser, fordi det i høj grad er det, der skaber karakterpresset på gymnasierne,” siger forkvinde Alma Tynell, DGS. 

Det er vigtigt, at optagelseskravene er gennemskuelige og fagrelevante og bygger på gode erfaringer.

Alma Tynell, forkvinde
DGS

Fagspecifikke optagelsesprøver
Gymnasieeleverne er dog kritiske over for optagelsesprøverne.

“Vi er lidt bekymrede for, hvordan man vil udvælge eleverne. Det er meget vigtigt, at man ikke fortsætter med kvote 2, som det foregår mange steder nu, for vi ved, at det rammer socialt skævt, og gør det sværere for unge fra uddannelsesfremmede hjem at komme på universitetet,” siger Alma Tynell og tilføjer:

“Det er vigtigt, at optagelseskravene er gennemskuelige og fagrelevante og bygger på gode erfaringer, som for eksempel på Syddansk Universitet.”

Kommissionen fremhæver blandt andet optagelsesprøven til bacheloruddannelsen i journalistik på Syddansk Universitet som en fagspecifik optagelsesprøve. 

Kommissionen anbefaler desuden, at institutionerne i fællesskab aftaler kriterier til de fagspecifikke prøver til de uddannelser, som udbydes flere steder i landet. 

“Det skal sikre, at den fagspecifikke test til for eksempel medicin på Københavns Universitet ikke adskiller sig fra den test, ansøgeren til medicin på Syddansk Universitet præsenteres for,” skriver kommissionen.  

Formanden for kommissionen professor Nina Smith fortalte i går til Politiken, at kommissionen ud over optagelsesprøver havde drøftet motiverede ansøgninger og samtaler. De blev dog droppet, fordi undersøgelser viser, at de er til fordel for unge fra hjem med høje uddannelser.

Lodtrækning blandt ansøgere med et karaktergennemsnit over et givent niveau nævnes i rapporten også som en drøftet mulighed, “fordi denne metode er den mest effektive til at fjerne socialt betinget chanceulighed. Men eftersom kommissionen også vægter hensynet til at sikre et godt uddannelsesmatch højt, er det undladt at gå videre med en anbefaling om brug af lodtrækning”, skriver kommissionen. 

Reformkommissionens anbefalinger skal nu behandles politisk.

Nye reformveje 1

Med publikationen ”Nye Reformveje 1” præsenterer reformkommissionen sine første anbefalinger om videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse samt erhvervslivet. 

Reformkommissionen

Reformkommissionen er nedsat af regeringen i 2020 for at komme med bud på løsninger på en ­række komplekse udfordringer i det danske samfund. For eksempel at en stor gruppe unge ikke får en ungdomsuddannelse, og at en række mennesker er sat helt uden for arbejdsmarkedet år efter år.

Medlemmer af Reformkommissionen

  • Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet (formand)
  • David Dreyer Lassen, prorektor og professor ved Københavns Universitet
  • Philipp Schröder, professor ved Aarhus Universitet
  • Per B. Christensen, formand for Danske SOSU-skoler
  • Jørgen Søndergaard, forskningsleder (emeritus) i VIVE
  • Jon Kvist, professor ved Roskilde Universitet
  • Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater