Regeringen svigter fagligheden og skaber fremtidens A og B-gymnasielærere
Regeringen har netop præsenteret sit bud på fremtidens universitetsuddannelser med den første af flere reformer af uddannelsessystemet kaldet: ”Forberedt på Fremtiden I”. Reformen undergraver fagligheden for fremtidens gymnasielærere, som kan se frem til at få ringere og kortere uddannelse end i dag. Samtidig vil reformen skabe et A- og et B-hold på lærerværelserne, med splittelse mellem de lærere, som har en ”ægte” kandidatuddannelse, og de, der må nøjes med det halve.
ARBEJDSUDBUD. Jeg skriver ordet med versaler, for det ser ud til, at det er noget nær det eneste, Danmarks nye flertalsregering er optaget af. Regeringen har i sin første tid svigtet klimaet og den grønne dagsorden, man gør ikke noget for sygehusene og sundhedssektoren (eller jo, man har nedsat en kommission…), og på uddannelsesområdet er det tilsyneladende et fælles mantra, at danskerne skal uddanne sig mindre, end vi gør i dag. Alt sammen kortsigtet og perspektivløst. Hvis vi havde håbet på, at en flertalsregering havde musklerne til at lave langsigtede løsninger på rigtige problemer, så er vi blevet skuffede i hvert fald indtil nu.
Til gengæld har man haft øjnene stift rettet mod arbejdsudbuddet, hvor man med ”Arne+”, Store Bededagsaftalen og uddannelsesreformer ønsker at sikre flere ledige til kommende jobs på arbejdsmarkedet, f.eks. Store Bededagsaftalen vil forventeligt koste ca. 75 gymnasielærere deres arbejde, når den er implementeret.
På samme måde er det tilsyneladende tanken, at reformen af universitetsuddannelserne primært har til formål at forkorte uddannelserne, så de unge hurtigere kan komme ud på arbejdsmarkedet, og samtidig kan man høste en besparelse, desværre uden tydeligt blik for hvilke andre konsekvenser reformen kan få. Og det er selvfølgelig rent newspeak at sælge reformen som et kvalitetsløft, hvilket regeringen har forsøgt.
Kort sagt, ønsker man at skære i de humanistiske og samfundsfaglige kandidatuddannelser, så ca. 50% af de studerende i fremtiden skal have en forkortet kandidatuddannelse på 75 ECTS-point – med andre ord langt hovedparten af de gymnasiale lærerfag. De naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsuddannelserne skal imidlertid fortsat være på 125 ETCS. Det forventede provenu er på 950 mio. kr. og arbejdsudbuddet forventes at stige med 6000 personer i 2030. Alt i alt ganske beskedne resultater set i lyset af de potentielle negative konsekvenser.
Man må selvfølgelig også spørge sig selv, om man med en kortere uddannelse kan forvente samme løn som kollegaen med den ”ægte kandidat”?
På lærerværelserne risikerer vi som nævnt i fremtiden at have A-kandidater og B-kandidater afhængigt af deres fag. Dette medfører afledte konsekvenser i form af svækket faglighed i undervisningen på gymnasieskolerne, som kun kan indhentes, hvis man iværksætter en stor efteruddannelsesindsats, som risikerer at blive en betragtelig byrde for institutionerne og den enkelte lærer. Regeringen foreslår i udspillet, at den enkelte ”B-kandidat” skal have mulighed for at komme tilbage til universitetet og læse videre, hvis man ønsker det. Der er dog, som det ser ud nu, hverken knyttet rettigheder eller økonomi til dette forslag, og vi ved, at det i forvejen er endog meget svært at sikre sig efteruddannelse på en lang række af vores økonomisk pressede uddannelsesinstitutioner. Og hvis en sådan efteruddannelsesindsats endelig skulle komme til at virke, vil den æde en væsentlig del af provenuet, og dermed svinder formålet med hele denne uddannelsesreform, som nok mere retteligt burde kaldes en uddannelse-spareøvelse.
Dernæst må man selvfølgelig også spørge sig selv, om man med en kortere uddannelse kan forvente samme løn som kollegaen med den ”ægte kandidat”? Dette vil under alle omstændigheder presse på en i forvejen skæv lønfordeling på gymnasierne mellem især humanistiske fag på den ene side og de naturvidenskabelige fag på den anden.
Herudover har jeg ikke berørt de mere konkrete konsekvenser for de studerende på universiteterne såsom ringere tid til fordybelse, mindre tid til fx udenlandske studieophold, en faglig udvanding af kandidatspecialet, som bliver en sommerferieopgave – og i øvrigt en generel degradering af de danske universiteters internationale anseelse.
Reformen er ikke gennemtænkt, og vi vil i GL fortsat kæmpe for, at den aldrig bliver til virkelighed – og løsningerne ligger jo lige for: skab det arbejdsmarked for bachelorer, som findes så mange steder i udlandet, og hvis man i øvrigt mener, at der er for mange humanister og samfundsfaglige kandidater på universitetsuddannelserne, må man sikre en passende dimensionering – hvilket man for øvrigt allerede har gjort, hvorfor antallet af bl.a. humanistiske kandidater vil være støt faldende de kommende år. Vi ser allerede, at det bl.a. er svært at skaffe et tilstrækkeligt antal sproglærere på gymnasierne, og det bliver ikke lettere i fremtiden.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode