Nordjysk gymnasium afprøver 4-dages uge

Til august ligger første skoledag på Aalborg Katedralskole et par dage tidligere end normalt. Juleferien bliver tre dage kortere, end den plejer, og Grundlovsdag bliver til en skoledag. Til gengæld bliver seks mandage i løbet af det kommende skoleår forvandlet til fridage.

Det sker for at kunne lave et forsøg med skoleuger på kun fire dage. Formålet er at lette lidt af arbejdspresset i en travl hverdag, fortæller skolens rektor, Christian Warming.

Det er ham, der har fået idéen til forsøget, som skal gælde både elever, lærere og ledelse.

”Der er meget pres på eleverne. Vi har 200 skoledage om året, så tiden er presset. De fleste dage er eleverne i skole i syv timer, og så kommer et par timers arbejde med lektier og opgaver derhjemme. Det her er et forsøg på at sprede arbejdet lidt ud,” siger Christian Warming.

Tiltaget skal ses i sammenhæng med, at mange unge ifølge flere undersøgelser oplever præstationspres og mistrivsel, fortæller den nordjyske rektor. 

Forsøget skal også give lærerne et pusterum i en travl hverdag.

”Der er ingen tvivl om, at der også er pres på lærerne. Der har været nedskæringer i sektoren. Den enkelte lærer har fået mere undervisning og mindre tid til forberedelse og rettearbejde end tidligere. Jeg kan godt forstå, at det kan give stress,” siger Christian Warming.

Normalt plejer gymnasiet at følge den samme ferieplan som folkeskolerne i Aalborg Kommune, men den tradition bryder man altså med nu.

Seks lukkedage
På de seks mandage holder skolen helt lukket. Det skaber seks forlængede weekender spredt ud over skoleåret. Christian Warming understreger, at det er helt op til lærerne, hvad de vil bruge fridagene på.

”Skolen er lukket, og der bliver ikke holdt møder. Lærerne kan vælge at rette opgaver, lave ingenting, tage til Paris. De må gøre fuldstændig, hvad de vil – det blander jeg mig overhovedet ikke i,” siger Christian Warming.

Eleverne vælger også selv, hvad de vil bruge de seks mandage på.

”Det kan være, det er dér, de får lavet nogle af deres lektier og en dansk stil, fordi der endelig er luft til det,” siger Christian Warming.

Han fik idéen, da han hørte om et jobcenter i Esbjerg, hvor man havde gode erfaringer med en 4-dages arbejdsuge.

Flere og flere arbejdspladser og kommuner laver i disse år forsøg, hvor medarbejdere kun arbejder fire dage om ugen, selvom de fortsat arbejder 37 timer ugentligt, har de samme arbejdsopgaver og får den samme løn.

Gentofte Kommune, Egedal Kommune, Solrød Kommune, Odsherred Kommune og Esbjerg Kommune har lavet forsøg af forskellig art, og senest har Københavns Kommune besluttet at sætte gang i et forsøg, der skal begynde i 2024.

Aalborg Katedralskole er det første af landets gymnasier, der forsøger sig med skoleuger på kun fire dage.

”Nu går vi et stykke ad vejen. Nu prøver vi det af, får nogle erfaringer, og så skal vi evaluere det. Meningen er, at det skal give et lidt roligere skoleår for både elever og lærere,” siger Christian Warming.

Opbakning fra lærerne
Martin Graverholt er lærer og tillidsrepræsentant på Aalborg Katedralskole. Han fortæller, at der generelt i lærerkollegiet er opbakning til forsøget i den form, det har nu.

”Skæv arbejdsbelastning er et problem. Mange håber, at det her kan udjævne arbejdsbelastningen lidt,” siger Martin Graverholt.

Han synes selv, at forsøget er en god idé.

”Personligt synes jeg for eksempel ikke, at den lange juleferie, vi normalt har, passer ind i mit undervisningsmønster. Jeg vil hellere have nogle fridage løbende.”

Den model, man er endt med, er et kompromis, som elever, lærere og ledelse har diskuteret sig frem til. Processen har kørt i skolens samarbejdsudvalg, og herefter er elevrådet blevet spurgt.

I det første udspil lagde ledelsen op til i alt 12 fridage. Det var et forsøg på at se, hvad der var muligt, hvis man ”tog rub og stub”, som Christian Warming udtrykker det.

”Det vil faktisk være muligt at lave en 4-dages uge hver anden uge, altså inklusiv de 4-dages uger, som forårets helligdage i forvejen skaber,” fortæller han.

Men det ville blandt andet koste de tre fridage inden påske, og det mødte modstand blandt lærerne.

”Det var vigtigt for lærerne at frede påskeferien. Den er en af de skoleferier, hvor mange oplever noget, der ligner rigtig ferie. I efterårsferien og vinterferien er der mange, der registrerer meget arbejde,” fortæller Martin Graverholt.

Christian Warming kan godt forstå lærerne, men han fortryder ikke, at han spillede ud med et mere vidtrækkende bud.

”Det er vigtigt, at vi har en åben diskussion af, hvordan vi planlægger skoleåret bedst muligt og tør pege på nye, anderledes løsninger,” siger han og fortsætter:

”Nu ved vi, at vi kan gå længere, end vi gør nu. Og bliver det en succes, er der måske opbakning til at gå et skridt videre næste år.”

Hvad bliver udbyttet?
Martin Graverholt tror, at fridagene vil være åndehuller for både elever og lærere. Men man skal heller ikke blæse det op til mere, end det er, siger han.

”For lærere med ekstremt meget undervisning, der næsten aldrig har en skemafri dag, vil det gøre en forskel. Men det er altså kun seks dage, der er tale om, og jeg kan godt have min tvivl, om det kan mærkes i forhold til den skæve arbejdsbelastning.”

Tillidsrepræsentanten er også spændt på, om lærere og ledelse formår at holde fast i, at de seks mandage er 100 procent lukkedage, som der er lagt op til.

”Det har været vigtigt for mig, at rektor har givet sit ord på, at vi ikke skal bruge dagene på teammøder eller pædagogiske arrangementer. Det skal vi lærere så også respektere og holde hinanden op på,” siger Martin Graverholt.

Ledelsen har lavet et udkast til placeringen af de seks lukkedage, og Martin Graverholt regner med, at det er sådan, det bliver. Han er dog skeptisk over for, at to af mandagene allerede ligger i september.

”Det er ikke sikkert, at det giver mening. Der har vi jo kun været i gang i en måned.  Men nu prøver vi det. Det er svært at finde huller, når der skal tages hensyn til studieture, SRP, terminsprøver og så videre,” siger han.