Minister vil have ‘de rigtige’ i gymnasiet

Den nye børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), er ikke i tvivl om, hvad der står øverst på hans og regeringens to do-liste i forhold til de gymnasiale uddannelser: Det skal undersøges, om karakterkravet til gymnasiet skal øges, og så skal der findes en ny model, der kan modvirke skæv elevsammensætning på gymnasier i de større byer.

”Det er de to ting, der er mine ’skal-opgaver’,” siger Mattias Tesfaye i sit første interview med Gymnasieskolen efter udnævnelsen.

I regeringsgrundlaget står der, at SVM-regeringen vil ”se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser”. Samtidig slår regeringen fast, at man ønsker, at ”flere unge vælger erhvervsskolerne frem for det almene gymnasium”.

”Vi skal have flere faglærte. Sidste år uddannede vi 24.000 faglærte, men vi har job til mange, mange flere. Samtidig kan vi se, at en del aldrig rigtig bruger deres studentereksamen til noget,” siger Mattias Tesfaye.

Gymnasiet er blevet den naturlige forlængelse af folkeskolen og ‘hovedmotorvejen’ i uddannelsessystemet. Men vil man fastholde et skattefinansieret uddannelsessystem, er en strammere styring nødvendig, mener han.

”Vi har behov for at flytte vægten, så lidt færre får en universitetsuddannelse, og lidt flere får en erhvervsuddannelse.”

Flere prognoser viser, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Danmark.

Rekruttering via stx
Skiftende regeringer og undervisningsministre har i de seneste mange år forgæves forsøgt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Nu ligger opgaven hos den mureruddannede Mattias Tesfaye, der især er kendt for sin kamp for en styrkelse af netop erhvervsuddannelserne og for at skabe respekt om anden faglighed end den boglige.

Skal det lykkes at få flere unge til at gå den faglærte vej, handler det først og fremmest om at øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne – herunder praktikperioderne – og mindske frafaldet, der i dag er på omkring 40 procent, mener Mattias Tesfaye.

Han tror ikke på at få markant flere unge til at tage en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, og derfor skal man kassere den politiske målsætning om, at 30 procent i 2025 skal foretage det valg. Det er alligevel urealistisk, mener han.

I dag er det kun omkring 20 procent af landets unge, der efter 9. eller 10. klasse søger mod en erhvervsuddannelse. Omkring 70 procent begynder i gymnasiet – størstedelen på stx.

Det undrer ikke ministeren, at mange unge ikke kan se sig selv begynde på en erhvervsuddannelse som 15-16-årig. Men han vil arbejde for, at flere unge, der tager en gymnasial uddannelse, tager en erhvervsuddannelse bagefter.

”Det gør jo ikke noget, at man ved noget om Romerrigets fald og det periodiske system. Det er kun positivt,” siger Mattias Tesfaye.

I dag tager omkring fem procent af en årgang stx-studenter en erhvervsuddannelse bagefter, viser tal fra Danske Gymnasier.

Det handler om gymnasiet
Når regeringen samtidig med ønsket om flere faglærte overvejer at skrue op for karakterkravet til gymnasiet, er det for at sikre, at det er de rigtige, der kommer i gymnasiet, siger Mattias Tesfaye.

”Ændrer vi adgangskravene, er det for at sikre en bedre gymnasieskole – ikke for at få flyttet elever andre steder hen. Hvem skal gå i gymnasiet? Det er dér, den politiske diskussion skal starte.”

At et højere karakterkrav efter alt at dømme vil skubbe flere over på en erhvervsuddannelse, anerkender han. Men det vil kun være en glædelig afledt effekt – først og sidst handler det om gymnasiet selv, fastholder Tesfaye.

Han har sat gang i et analysearbejde, der skal vise, hvad der i dag sker med de elever, der kommer i gymnasiet med de laveste karakterer fra folkeskolen.

”Er det dem, der har højt fravær og falder fra? Er det dem, der får en meget dårlig studentereksamen og ikke bruger den til noget eller dropper ud af deres videregående uddannelse? Eller blomstrer nogle af dem bare lidt sent, får en flot studentereksamen og bagefter en videregående uddannelse?”

Svarene er afgørende for, om karakterkravet skal øges eller ej, fastslår Mattias Tesfaye.

Både Danske Gymnasier, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning advarer imod et øget karakterkrav, der vil betyde færre elever i gymnasiet.

Lærerne og rektorerne slår blandt andet på, at der i høj grad også kommer til at mangle sygeplejersker, pædagoger og lærere, og at disse videregående uddannelser kræver, at man har en studentereksamen.

Eleverne frygter, at øgede adgangskrav vil skubbe yderligere til mistrivslen blandt unge. Men den kobling køber Mattias Tesfaye ikke. Han mener derimod, at man gør de unge en bjørnetjeneste, hvis ikke adgangskravene afspejler det reelle faglige niveau.

”Vi har adgangskrav til gymnasiet og til de videregående uddannelser for at sikre os, at de, der starter, er i stand til at gennemføre uddannelsen og få noget ordentligt ud af den,” siger han.

I dag skal man være vurderet uddannelsesparat og have et gennemsnit på mindst 5 i alle afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse og i de lovbundne prøver til afgangseksamen for at kunne komme ind på stx, hhx og htx. På hf er karakterkravet 4. Hvis man ikke opfylder kriterierne, kan man dog komme til optagelsesprøve og samtale.

Hver fjerde elev ville blive udelukket fra stx, hhx og htx med et adgangskrav på 7, viser beregninger fra GL baseret på tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Ingen skoler skal lukke
Den anden store opgave, der ligger på ministerens arbejdsbord, er at få lavet en ny model, der kan modvirke en skæv elevsammensætning på en række gymnasier især i de større byer samt sikre nok elever til mindre gymnasier i landdistrikterne, så de kan overleve.

SVM-regeringen har skrottet den elevfordelingsaftale, som et flertal på Christiansborg indgik sidste år, der blandt andet indebar, at eleverne i fem såkaldte fordelingszoner i de større byer skulle fordeles efter deres forældres indkomst.

Det er især Venstre, der har været imod aftalen. Tilbagerulningen er en af de kameler, Socialdemokratiet har måttet sluge for at danne en regering med Venstre og Moderaterne.

For det kommende skoleår har regeringen måttet lave en midlertidig løsning, der betyder, at elever i hele landet fortsat vil blive fordelt efter transporttid. Men den stramme kapacitetsstyring administreret af Børne- og Undervisningsministeriet, der var en del af den oprindelige elevfordelingsaftale, gælder fortsat, understreger ministeren.

”Der er meldt nogle beregningstekniske tal ud til skolerne, og 1. februar bliver den foreløbige kapacitet meldt ud. Men den skal justeres – blandt andet på baggrund af de søgemønstre, vi ser til foråret,” forklarer Mattias Tesfaye, der går efter at have en ny model klar til skoleåret 2024/25.

”Elevfordelingsaftalen forsøgte at løse et problem, der jo stadig findes,” siger han.

Aftalen, der blev skrottet, har imidlertid allerede haft konsekvenser for seks gymnasier, der som en del af aftalen ikke måtte optage nye elever i dette skoleår. Tesfaye erkender, at situationen langtfra er optimal. Han lover, at ingen af de pågældende skoler skal lukke på grund af elevmangel. Det skal kapacitetsstyringen sikre.

”Ingen skoler skal dreje nøglen om, fordi vi er endt i den her politiske situation. Den midlertidige løsning skal jo ikke betyde, at der er skoler, der er væk, når den permanente løsning er på plads.”

S skifter kurs
Mattias Tesfaye synes, det er for tidligt at sige noget om selve indholdet i gymnasiet, og om han eventuelt vil justere noget i reformen. Én ting vil han dog gerne slå fast: Grundforløbet har han ingen aktuelle planer om hverken at afskaffe eller ændre på.

”Grundforløbet står ikke på min to do-liste,” lyder det fra ministeren.

Grundforløbet har fået meget kritik, og mange gymnasielærere vil gerne af med det.

Tesfayes partifælle og forgænger på ministerposten, Pernille Rosenkrantz-Theil, havde klart meldt ud, at hun ønskede at lave grundforløbet om, men hun nåede ikke at få lavet en politisk aftale inden folketingsvalget i efteråret.

Og nu lyder der andre toner fra ministerkontoret.

”Grundforløbet er ikke noget, regeringen har en holdning til på nuværende tidspunkt,” siger Mattias Tesfaye.

Inden folketingsvalget ville et flertal på Christiansborg – heriblandt Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – ellers af med grundforløbet i sin nuværende form.

Læs: Bred politisk enighed: Grundforløbet er en ommer

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet følgeforskning af reformen, der viser, at grundforløbet for nogle elever er krævende og har sociale omkostninger, fordi eleverne skal starte forfra i en ny klasse to gange inden for kort tid. Men rapporten viser også, at grundforløbet gør eleverne mere afklarede i forhold til valg af studieretning.

I GL mener man, at ulemperne er større end gevinsterne, og at grundforløbet bør afskaffes. Hos rektorerne i Danske Gymnasier vil man gerne bevare grundforløbet, men med enkelte justeringer.