Økonomer afviser argument for at begrænse gymnasiet: Nærmest umuligt at forudsige manglen på faglærte

“Vi skal have flere faglærte. Vi har job til mange mange flere.” “Vi får aldrig rullet fjernvarmen ud, hvis ikke vi får flere faglærte,” sådan lød to citater fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview med gymnasieskolen.dk i sidste måned.

Manglen på arbejdskraft og især manglen på faglærte i flere brancher er et af de helt store politiske temaer i disse år. Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Sådan lyder en af konklusionerne for eksempel i en rapport fra 2021 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er dog forbundet med meget stor usikkerhed at spå om fremtidens mangel på arbejdskraft, især på det private arbejdsmarked. Det slår de to tidligere overvismænd og økonomiprofessorer Michael Svarer og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fast over for gymnasieskolen.dk. Og det samme gør cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen.

På trods af at regeringen og politkerne gang på gang taler om, at Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden, så undlader Finansministeriet at lave prognoser for fremtidens mangel på arbejdskraft for bestemte faggrupper.

“Dette skyldes, at denne type beregninger generelt ignorerer store dele af arbejdsmarkedets fleksibilitet og tilpasningsevne. Derfor vil eventuelle ubalancer også kun være et midlertidigt problem. Efterspørgslen efter arbejdskraft antages generelt at tilpasse sig gennem almindelige markedsmekanismer herunder substitution mellem forskellige typer af arbejdskraft, ændring af branchesammensætningen i økonomien, brug af udenlandsk arbejdskraft mv,” lyder det i et svar fra Finasministeriet til gymnasieskolen.dk.

Økonomer: Prognoser er usikre
De tre økonomer mener derfor heller ikke, der er grund til at “tvinge” elever fra gymnasier over på erhvervsuddannelser for at skaffe flere faglærte.

Økonomerne peger på, at det private arbejdsmarked er yderst dynamisk, og det tilpasser sig kontant efter udbud og efterspørgsel. Derfor er det også forbundet med stor usikkerhed at lave uddannelsespolitik efter prognoser om fremtidens behov for arbejdskraft, mener økonomerne.

“Sagen er, at hvis man mangler en type arbejdskraft, så stiger lønnen typisk for den type medarbejdere, og det tiltrækker flere til at gå over i det fag. Samtidig vil medarbejdere med den type uddannelse, der er mangel på, ofte vælge at arbejde mere, fordi lønnen er god. Jeg tror ikke på, vi kommer til at stå i en frygtelig mangelsituation af faglærte,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der var  formand for De Økonomiske Råd fra 2010 til 2015 og i dag er professor på Københavns Universitet.

Professor på Aarhus Universtitet Michael Svarer, som var formand for De økonomiske Råd fra 2016 til 2020, peger også på, at arbejdsmarkedet tilpasser sig løbende. For eksempel bruger virksomhederne udenlandsk arbejdskraft, der udvikles nye teknologier og robotter, som overtager arbejdsopgaver, og man benytter ufaglært arbejdskraft, som har nogle af kompetencerne til at løse de faglærtes opgaver.

“Det er meget usikkert at forudsige manglen på arbejdskraft. Man risikerer derfor at gå galt i byen, hvis man laver en meget indgribende uddannelsespolitik, hvor man “tvinger” nogle over i uddannelser, som det så viser sig, at der ikke er brug for om 10 år,” siger Michael Svarer.

Jeg udfordrer regeringens fortælling
Cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen mener, at fortællingen om manglen på faglærte er forkert.

“Jeg udfordrer regeringens fortælling om, at der er en stor mangel på faglærte, og at der vil komme til at mangle faglærte. Hvis manglen på eksempelvis metalarbejdere var så stor, så ville lønnen gå markant op, og det er ikke den tendens, vi ser. Hvis lønnen steg markant, ville det tiltrække flere unge til faget,” siger Mads Lundby Hansen.

Han peger også på, at prognoser og fremskrivninger af manglen på arbejdskraft er meget usikre. Han kritiserer Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, som forudsiger, at der vil mangle cirka 100.000 faglærte i 2030.

“Den rapport er udgangspunkt for hele den offentlige fortælling om, at der kommer til at mangle 100.000 faglærte. Men selv hvis du tager rapporten for pålydende, er en fremtidig ubalance på 100.000 på et arbejdsmarked med tre millioner ansatte ikke meget,” siger Mads Lundby Hansen.

Det begrunder han blandt andet med, at arbejdsmarkedet ikke er statisk – tværtimod.

“Arbejdsmarkedet er en enorm dynamisk størrelse, og hvis der er mangel på en type medarbejdere, så går lønnen op, og det medfører, at flere vil uddanne sig inden for branchen. Samtidig finder virksomhederne substitutter via udenlandsk arbejdskraft og investeringer i eksempelvis robotter. Debatten om manglen på faglært arbejdskraft er forvrænget,” siger Mads Lundby Hansen.

Han mener derfor heller ikke, at regeringen skal lave uddannelsespolitik efter prognoser for manglen på arbejdskraft.

“Jeg synes, unge skal kigge ud på arbejdsmarkedet og se på mennesker i forskellige uddannelser, på deres levestandard og hvilke job de har og så vælge ud fra, hvad de har lyst til,” siger Mads Lundby Hansen.

Manglen på lærere og sygeplejersker
De tre økonomer mener dog, at det er knap så usikkert at forudsige behovet for professioner som folkeskolelærere, sygeplejersker og SOSU-assistenter i fremtiden.

“Det giver mere mening, da man bedre kan forudsige antallet af børn og ældre. Og for eksempel læreruddannelsen er direkte målrettet til at løfte undervisningsopgaven i grundskolen én til én,” siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm anerkender, at der er usikkerhed ved at lave prognoser om manglen på arbejdskraft.

“Nej, vi ved ikke, hvad der sker i 2030, og arbejdsmarkedet forandrer sig, men så stærkt går det heller ikke. Mange faglærte vil gå på pension, og der er ikke så mange unge, derfor tør vi godt sige, at der bliver færre faglærte,” siger hun.

På trods af den usikkerhed, der er ved at lave prognoser om fremtiden, mener hun, at det er fornuftigt at politikerne ser frem i tiden, når de skal lave uddannelsespolitik.

“I begyndelsen af 00’erne manglede man akademikere, og der lykkedes det at få flere at tage en lang videregående uddannelse. Hvis man ikke politisk forholder sig til behovet på arbejdsmarkedet, er det som at lade skibet sejle uden en kurs. Det er bedre at komme med det bedste bud frem for ingenting,” siger Emilie Agner Damm.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har valgt ikke at skrive præcis, hvilke faglærte der vil mangle i 2030. Det skyldes ifølge Emilie Agner Damm, at tallene bliver mere usikre, hvis de deles op i små undergrupper.

Der vil dog blandt andet mangle SOSU-medarbejdere på ældreområdet og faglærte til den grønne omstilling, eksempelvis metalarbejdere og teknikere, oplyser Emilie Agner Damm.

Hun mener, at den vigtigste konklusion i rapporten er, at der i 2030 vil være et overskud på 59.000 ufaglærte personer.

“Vi er overbeviste om, at flere ufaglærte ikke vil komme i arbejde i fremtiden, da flere ufaglærte jobs forsvinder. Derfor er det vigtigt at få flere i uddannelse, og det kunne godt være på en erhvervsuddannelse. Flere ufaglærte har været i gang med en erhvervsuddannelse, men er faldet fra. Det skal vi have løst,” siger Emilie Agner Damm.

Skal karakterkravet hæves?
Regeringen vil se på muligheden for at hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet. Da gymnasieskolen.dk interviewede Mattias Tesfaye, slog han fast, at det handler om, “at de rigtige elever kommer i gymnasiet”.

Men han anerkendte, at et øget adgangskrav til gymnasiet sandsynligvis vil skubbe flere over på en erhvervsuddannelse. Det kaldte han en ”sidegevinst, som han vil tage imod med kyshånd”.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, lyder det, at der i 2030 vil være et overskud af personer med en gymnasial uddannelse på 51.000 personer – underforstået personer med en gymnasial uddannelse, som ikke har taget en videregående uddannelse.

Mattias Tesfaye brugte over for gymnasieskolen.dk udtrykket “dem, der får en meget dårlig studentereksamen og ikke bruger den til noget”, om de typer elever, som eventuelt skal sorteres fra med et øget karakterkrav til gymnasiet.

Økonomiprofessor Michael Svarer peger dog på, at det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke kan bruges som grund til at udelukke elever fra gymnasiet.

Da han var vismand i De Økonomiske Råd, var han med til at lave en vismandsrapport, som viste, at personer, der har en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse på sigt får en højere løn end personer med en erhvervsuddannelse.

“Det ser med andre ord ud til, at det rent økonomisk er en fuldgod erstatning at tage en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse,” siger Michael Svarer.
Den omtalte rapport er dog fra 2014, men Michael Svarer siger, at konklusionerne burde holde stadigvæk.
Han nævner også, at den omtalte vismandsrapport påpegede, at der var et stort frafald på erhvervsuddannelserne, og det er et samfundsøkonomisk problem.

“Der er et stort potentiale i at fastholde dem, som begynder på en erhvervsuddannelse. Det vil være bedre frem for at “tvinge” andre over på uddannelser, de ikke ønsker,” siger Michael Svarer.

Læs Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse.