Artikel
Økonomer: Mangel på arbejdskraft bør ikke styre uddannelsespolitik
student2016_rieneuchs_15

Økonomer: Mangel på arbejdskraft bør ikke styre uddannelsespolitik

Politikerne skal være forsigtige med at lave uddannelsespolitik på grund af mangel på arbejdskraft. Det siger to økonomer om ny rapport, som forudser stor mangel på arbejdskraft i 2030.

I 2030 vil der på det danske arbejdsmarked blandt andet mangle en række faglærte, ingeniører, it-uddannede og personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse.

Det viser en ny rapport om det danske arbejdsmarked i 2030. Rapporten Mismatch på det danske arbejdsmarked giver et detaljeret billede af, hvilke faglærte medarbejdere eller personer med en lang videregående uddannelse der bliver mangel på eller omvendt for mange af i 2030.

Rapporten fra virksomheden IRIS Group blev fremlagt på en konference arrangeret af Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) onsdag i denne uge. 

Økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Philip Schröder, som var indbudt til at kommentere rapporten, dæmpede dog hurtigt de største advarselslamper, som blinker, i forhold til mangel på arbejdskraft i fremtiden. Ifølge ham kan prognoser om mangel på arbejdskraft eller overudbud af visse uddannelser være farlige at lave uddannelsespolitik efter, blandt andet fordi markedet ofte regulerer udbud og efterspørgsel efter medarbejdere.    

I 1980’erne ville en prognose om fremtidens arbejdskraft vise, at man ville komme til at mangle mennesker til at sy knapper på skjorter.

Philipp Schröder, professor i økonomi
Aarhus Universitet

“Som politiker skal du være skarp på, hvad det er nødvendigt, at Danmark selv skal fremstille, og her tænker jeg ikke kun produkter, men eksempelvis også psykologisk rådgivning og ældrepleje. Den dimension mangler ofte i debatten. Vi skal ikke nødvendigvis uddanne flere til at producere ting, vi kan importere i en container eller gennem et kabel,” sagde Philipp Schröder, som også sidder i Kommissionen for 2. generationsreformer – en kommission nedsat af regeringen som blandt andet ser på uddannelsessystemet i Danmark. 

“Politikerne skal virkelig tænke sig om i forhold til at styre gennem det her,” sagde Philipp Schröder om manglen på arbejdskraft i Danmark nu og i fremtiden.

Mangler 78.000 erhvervsuddannede
Rapporten i 2030 viser blandt andet, at der i 2030 vil mangle 78.000 mennesker med en erhvervsfaglig uddannelse, mens der vil være et overskud på 22.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse og 17.000 med en lang videregående uddannelse.

Dykker man ned i tallene, viser det sig, at inden for erhvervsuddannede vil sundhedsuddannede især SOSU-assistenter udgøre den største mangelvare med 25.000 personer, mens bygge- og anlægssektoren vil mangle 8.000 medarbejdere, og hotel- og restaurationsbranchen vil mangle 10.000 faglærte i 2030.

Rapporten viser blandt andet også, at selvom der bliver et overskud af mennesker med en lang videregående uddannelse, så bliver der en stor mangel på personer inden for samfundsvidenskab (16.000) og uddannede ingeniører og medarbejdere inden for it og teknik (13.000). Omvendt vil der ifølge prognosen eksempelvis være et overskud på 15.000 uddannede inden for sprog, kultur og teologi.  

Jeg vil blive meget bekymret, hvis politikerne vil tage pladser fra de lange videregående uddannelser for at fylde huller andre steder.

Jan Rose Skaksen, forskningschef
Rockwool Fonden

Politikerne skal være ydmyge
Professor Philipp Schröder og forskningschef for Rockwool Fonden Jan Rose Skaksen, som også var inviteret til at kommentere rapporten, var forholdsvis enige om, at politikere skal være meget ydmyge og forsigtige med at bruge prognoser om mangel på arbejdskraft.  

“I 1980’erne ville en prognose om fremtidens arbejdskraft vise, at man ville komme til at mangle mennesker til at sy knapper på skjorter, og 1990’erne outsourcede man hele tøjindustrien,” sagde Philip Schröder og pegede på, at arbejdsmarkedet bogstaveligt talt er meget markedsstyret og globalt.

“Manglen på ingeniører løser sig måske via arbejdskraft fra udlandet, eller ved at virksomheder køber sig til ydelser i eksempelvis Sydkorea,” sagde han til konferencen.

Jan Rose Skaksen var enig med sin økonomikollega.

“Jeg vil blive meget bekymret, hvis politikerne vil tage pladser fra de lange videregående uddannelser for at fylde huller andre steder i uddannelsessystemet. Der kan være signaler, som er så stærke, at man bliver nødt til at reagere eksempelvis i forhold til nogle humanistiske uddannelser, hvor ledigheden er høj og lønnen er lav. Men vi skal passe på med at gå ned og være for detaljestyrende ud fra prognoser,” sagde han.

I forhold til hvad de unge får ud af deres arbejdsliv, og om de i det hele taget kommer i beskæftigelse, så viser vores forskning, at de i høj grad vælger rigtigt.

Jan Rose Skaksen, forskningschef
Rockwool Fonden

Unge vælger rigtigt
Efterfølgende bad gymansieskolen.dk Jan Rose Skaksen og Philipp Schröder om at uddybe deres synspunkter.

Jan Rose Skaksen pegede på, at Rockwool Fonden tidligere har lavet forskning om, hvorvidt de unge vælger den rigtige ungdomsuddannelse.

”I forhold til hvad de unge får ud af deres arbejdsliv, og om de i det hele taget kommer i beskæftigelse, så viser vores forskning, at de i høj grad vælger rigtigt,” sagde Jan Rose Skaksen.

Han mener dog, at man godt kan bruge en prognose, der viser, at der bliver mangel på faglærte i 2030. Man kan bruge den til at gøre de unge opmærksomme på uddannelserne – og især unge, der ellers ikke ville have taget en uddannelse.

”Man kan jo godt sige til de unge, at de sikkert får et godt job, hvis de vælger en af de her faglærte uddannelser. Men man skal være meget forsigtig med at bruge den slags prognoser til at sige, at der bliver et stort hul et sted i fremtiden og derfor skære et andet sted.” siger Jan Rose Skaksen.

Lad den frie vilje styre i forhold til valg af uddannelse.

Philipp Schröder, professor i økonomi
Aarhus Universitet

Lad det frie valg styre
Philipp Schröder er enig.
“Hvis unge vælger at gå i gymnasiet, så er det ikke et problem, hvis de senere kommer i beskæftigelse. Og hvis de senere kommer i højproduktiv beskæftigelse, så er det endnu bedre,” sagde han og uddybede:

“Selvom der mangler frisører, eller at restauranterne skriger på arbejdskraft, kan det godt være bedre for samfundsøkonomien, at en person uddanner sig inden for it eller bliver jurist. Vi skal holde op med omtale erhvervsuddannelser og manglen på erhvervsuddannede under et,” sagde Philipp Schröder.

Han mener, at på trods af aktuel mangel på arbejdskraft og måske også mangel i fremtiden, så vil markedet regulere sig.

“Lad den frie vilje styre i forhold til valg af uddannelse. Lad mennesker selv styre, hvad de vil læse,” sagde han. 

Mangel på arbejdskraft 2030

Rapporten Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030 forudsiger blandt andet:

  • Mangel på 78.000 erhvervsfagligt uddannede blandt andre
  • 25.000 indenfor sundhed (primært SOSU)
  • 10.000 Jern og metal
  • 9.000 Hotel og restauration
  • 8.000 Bygge og anlæg
  • Der vil være et overskud på 17.000 personer med en lang videregående uddannelse, men der vil være mangel på:
  • 16.000 samfundsvidenskabeligt uddannede
  • 13.000 ingeniører og uddannede inden for it og teknik

Se resten af resultaterne blandt andet for de mellemlange uddannelser i rapporten Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030.

Philipp Schröder

Økonomiprofessor, Aarhus Universitet  og medlem af Kommissionen for 2. generationsreformer. Kommisionen er nedsat af regeringen og skal blandt andet komme med forslag til, hvordan beskæftigelsen øges for eksempel via uddannelse.

Jan Rose Skaksen

Forskningschef for Rockwool Fonden. Fonden laver blandt andet forskning om uddannelse. 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater