Svært for regeringen at hæve karakterkrav uden at bryde aftale – SF og Radikale siger nemlig nej

Det bliver nej fra både SF og Radikale Venstre på spørgsmålet om at hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet. Til gengæld vil Dansk Folkeparti vil have indført minimum 7 i karaktergennemsnit for at komme i gymnasiet.

SF mener, at et højere karakterkrav til gymnasiet kan få den effekt, at de unge vil opfatte erhvervsuddannelser mindre attraktive.

“Jeg hører fra folkeskoleelever i dag, at hvis man får over fem i karaktergennemsnit, så skal man på gymnasiet, og hvis man får under fem skal man tage en erhvervsuddannelse. Vi risikerer at sende et signal til de unge om, at de med lave karakterer skal tage en erhvervsuddannelse, og det vil være ærgerligt at forstærke den tendens,” siger ungdomsuddannelsesordfører for SF Astrid Carøe.

Radikale Venstre mener, at karakterer i forvejen fylder for meget i grundskolen.

“Jeg synes, vi over årene har begået den fejl, at folkeskolen ikke længere regnes for at have en ret i sig selv, men at udskolingen handler for meget om, at eleverne skal have de rigtige karakterer og klare eksamen for at kunne søge ind på en ungdomsuddannelse,” siger Lotte Rod, som er undervisningsordfører for Radikale Venstre.

Når det er blevet aktuelt igen at snakke om øget adgangskrav til gymnasierne, er det, fordi den nye regering vil “se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser”, som der står i regeringsgrundlaget.

”Vi har ikke besluttet os for, at adgangskravet til gymnasiet skal ændres, men vi vil se på, om der er behov for det,” sagde Mattias Tesfaye (S) for nyligt i et interview med gymnasieskolen.dk.

Regeringen ønsker også, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, men ministeren afviser, at det er grunden til at indføre karakterkrav til gymnasiet.

De nuværende adgangskrav til gymnasiet og hf er resultatet af lange og svære forhandlinger om gymnasiereformen i 2016. 

Netop spørgsmålet om karakterkrav var det helt store stridspunkt mellem partierne og mellem rød og blå blok. Reglerne blev et kompromis, som alle partiet kunne se sig selv i, men som til gengæld er indviklede og svære at forklare til elever og forældre.

Radikale: Karakterer fylder for meget
Radikale Venstre vil stå fast på, at et højere adgangskrav ikke er en fornuftig løsning.  

“Det er selvfølgelig noget, vi skal aftale med hinanden i forligskredsen. Derfor er det også ærgerligt, at regeringen tænker traditionelt ved at snakke om at hæve karakterkravet. Vi synes, vi skal have en langt større diskussion om, hvordan folkeskolen kan stå i sin egen ret igen, og hvor karaktererne fylder mindre,” siger Lotte Rod.

Astrid Carøe understreger, at regeringen endnu ikke er kommet med et forslag om at hæve karakterkravet. 

“Vi tror ikke på, at man løser erhvervsuddannelsernes problem ved at hæve karakterkravet til gymnasiet. Tværtimod, da et højere karaktergennemsnit på gymnasiet vil have et uheldigt signal i forhold til erhvervsuddannelserne,” siger Astrid Carøe.

Hun mener dog også, at reglerne om adgangskrav til ungdomsuddannelserne er meget “forvirrende”, og at det vil være sundt at få ryddet op i dem og gjort dem mere enkle.

“Men vi er imod at hæve karakterkravet. Vi mener, at der skal fokus på bedre vejledning til ungdomsuddannelser. Der er nok også unge, som vil trives bedre på en erhvervsuddannelse frem for i gymnasiet. Men det skal ikke løses med øgede adgangskrav,” siger Astrid Carøe.

Lotte Rod peger på, at et øget karakterkrav også kan skabe mere ulighed i samfundet.

“Jo højere man sætter karakterkravet, des mere holder man fast i den sociale arv. Der er stadig stor sammenhæng mellem dine karakterer og dine forældres baggrund og uddannelsesniveau. Jeg synes, vi i denne diskussion er inde ved kernen af formålet ved uddannelse . Skal staten styre, hvad de unge skal lave, eller skal uddannelse være en frisættelse for de unge,” spørger Lotte Rod retorisk.

DF: Højere karakterkrav og færre humanister
Dansk Folkeparti vil have et karakterkrav på minimum 7 for at komme i gymnasiet. Partiets undervisnings- og uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen vil samtidig lave en reform af hele uddannelsessystemet og forbindelsen mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

“Vi skal indskrænke adgangen til gymnasiet og så målrette gymnasiet til lange tekniske og akademiske uddannelser. Vi skal tvinge flere unge over i noget, som vil være godt for dem, og det er de mere professionsrettede uddannelser – erhvervsuddannelserne, erhvervsakademierne og professionsuddannelserne,” siger Alex Ahrendtsen, som efterlyser en decideret reform af uddannelsessystemet.

“Alt for mange går på universitetet og tager akademiske humanistiske uddannelser, som er spild af samfundets ressourcer. Det er alle de der underlige kommunikations, kultur og identitetsuddannelser,” siger Alex Ahrendtsen.

Han mener, at flere unge vil lære bedre ved at møde mere praksis i deres uddannelser.

“Uddannelser er blevet langt mere teoretiske og akademiske i dag. En pædagoguddannelse kunne lige så godt være en erhvervsuddannelse,” siger han og foreslår, at adgangskravet til en professionsuddannelse bliver en erhvervsuddannelse eller en hf. Gymnasiet skal skæres fra den fødekæde.

Tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, at en fjerdedel af eleverne vil forsvinde fra gymnasierne ved et adgangskrav på 7. Det vil blandt andet have den konsekvens, at små gymnasier på landet bliver endnu mere presset på økonomien.

Alex Ahrendtsen mener dog, at det skal løses ved at lave campusser, så de unge kan tage alle ungdomsuddannelse det samme sted.

“De radikale og de kulturradikale var snedige i 60’erne, 70’erne og 80’erne ved at udbygge gymnasierne i hele landet, og dermed gjorde det mere attraktivt at gå i gymnasiet, da det lå tæt på de unge. Det skal vendes om, så det blive mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, og det kan ske med campusser, og så undgår man også, at små gymnasier lukker,” siger Alex Ahrendtsen.

Bundet af forlig
Ved at sætte gang i en undersøgelse af behovet for øgede adgangskrav til gymnasiet er regeringen ved at løsne sløjfen som forligskredsen bandt sammen om gymnasieaftalen i 2016. I Danmark er der en lang tradition for brede forlig og aftaler om grundskole og ungdomsuddannelser, og SF’s og Radikale Venstres modstand mod øgede adgangskrav er derfor meget væsentlige, selvom at der skulle danne sig et flertal i Folketinget for øgede adgangskrav.

Professor i statskundskab  på Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen understreger at det er usædvanligt at bryde et politisk forlig.

“Regeringen kan først ændre, når alle partier i kredsen er enige, eller når forliget udløber, hvis de vil følge forligsnormerne. Men det er klart, at Folketingets flertal formelt trumfer et forlig, så hvis regeringen er villig til at bryde forliget, kan de gøre det,” skriver hun i en mail til gymnasieskolen.dk.

I Danmark er det dog usædvanligt at bryde aftaler på undervisnings- og uddannelsesområdet, understreger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de to andre gymnasieforligspartier uden om regeringen – Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.