Martin og Malene vil hjælpe drengene: De får ikke det ud af gymnasiet, de kunne

I en af 1.g-klasserne på Gribskov Gymnasium bliver der holdt ekstra øje med drengene. Klassens lærerteam har netop taget hul på et toårigt projekt, som skal få flere af drengene til at udnytte deres faglige potentiale bedre, end de gør i dag.

Baggrunden er, at drengene på skolen i flere år generelt har fået dårligere karakterer end pigerne.

Martin Brorson Prag, der underviser i historie og samfundsfag, er initiativtager og tovholder på projektet.

”Vi har en gruppe drenge, der ikke får det ud af gymnasiet, som de potentielt kunne. Det er et kæmpestort problem,” fortæller han.

Projektets anden tovholder er Malene Kauffmann, der underviser i matematik og naturgeografi.

”Vi tror på, at vi kan få meget mere ud af drengene, hvis vi får ramt dem rigtigt,” siger hun.

Det er ikke kun på Gribskov Gymnasium i Nordsjælland, at drengene generelt får dårligere karakterer end pigerne. Det er en generel tendens på landets gymnasiale uddannelser. I 2021 fik drenge i gennemsnit 7,0 i karaktersnit, mens piger i gennemsnit fik 7,8.

Overvurderer sig selv
Det hele startede tilbage i januar, hvor skolen havde temadag, og uddannelsesforsker Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet holdt oplæg. Skolens vicerektor havde foreslået, at dagen skulle handle om drengeproblematikken.

”Jeg foreslog, at vi skulle gøre temadagen til startskuddet på et længerevarende projekt,” fortæller Martin Brorson Prag.

Ane Qvortrup har i en årrække forsket i netop køn og karakterer. I sit seneste forskningsprojekt har hun fulgt eleverne på 38 af landets gymnasier fra 1.g til 3.g. En af hendes konklusioner er, at flere drenge end piger har en høj faglig selvtillid, men overvurderer sig selv og ikke har forstået, hvad det kræver for at klare sig godt i gymnasiet. Drengene kan for eksempel i mindre grad end pigerne se værdien i at læse lektier, tage noter og bruge tid på de skriftlige afleveringer.

Læs: Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier

”Vi kunne nikke genkendende til alt det, Ane Qvortrup talte om, og som hendes forskning viser. Vi ser i den grad drenge med holdningen, at ’det går sgu nok’ og ’jeg har styr på det’,” siger Malene Kauffmann, der understreger, at der også er en stor gruppe drenge, der fagligt klarer sig rigtig godt.

Deltager mindre
Herefter brugte lærerne en pædagogisk dag på i grupper at sætte ord på deres egne oplevelser med drengene. Alle grupper skrev deres tanker, idéer og konkrete oplevelser fra klasserummet ind i et fælles dokument.

Martin Brorson Prag og Malene Kauffmann havde meldt sig til at stå i spidsen for den videre proces, så det blev deres opgave at gå det hele igennem og finde frem til nogle temaer, som et lærerteam i en 1.g-klasse kunne arbejde videre med. Temaerne blev lektielæsning, notetagning, skærmbrug og fysisk aktivitet i undervisningen.

”På tværs af fagene var man enige om, at drengene generelt deltager mindre i undervisningen end pigerne, og at der er en gruppe drenge, der hverken lægger en indsats i klasserummet eller derhjemme i forhold til lektier og afleveringer,” siger Martin Brorson Prag.

I den aktuelle debat om de gymnasiale uddannelser er der nogle, der mener, at der går for mange i gymnasiet. At nogle elever ikke egner sig til så boglig en uddannelse og ville trives bedre på en erhvervsuddannelse. Men det er ikke dem, projektet handler om, understreger de to lærere.

”Her zoomer vi ind på de drenge, der passer fint nok til gymnasiet, men som af den ene eller anden årsag ikke får lagt den arbejdsindsats, som de rent faktisk kunne,” siger Martin Brorson Prag.

Det kan handle om mange ting, fortæller de to lærere. Om ligegyldighed, om at være ’to cool for school’, om at bruge for meget tid på fritidsarbejdet, om at spille Fortnite til klokken tre om natten.

Fokus på lektier og noter
Martin Brorson og Malene Kauffmann underviser begge i den 1.g-klasse, der nu er forsøgets omdrejningspunkt. Eleverne ved det ikke selv. Klassens dansklærer og engelsklærer er også med.

I forhold til at læse lektier og tage noter, der er to af de temaer, der nu skal arbejdes med, vil lærerne gøre ekstra meget ud af at forklare, hvordan eleverne rent faktisk skal gøre det, og hvorfor det er vigtigt.

”Det skal være tydeligere, hvad vi vil med de forskellige redskaber,” siger Martin Brorson Prag og uddyber:

”Rigtig mange af de her elever forstår ikke, hvorfor de skal læse lektier og tage noter. De synes, det er spild af tid. De tror, de har styr på det hele, men det har de ikke.”

Malene Kauffmann tilføjer:

”Vi oplever, at mange elever ikke er vant til at lave lektier, og så er det som at blive ramt i hovedet med en hammer, når de begynder her. Vi er nødt til at lære dem, at der ligger noget arbejde og venter, når de tager hjem herfra.”

Lærerne vil også nytænke lektielæsningen, forklarer hun. Selv er hun begyndt at lade eleverne læse i timerne og så give dem nogle andre opgaver for hjemme.

”Det er så nyt endnu, så jeg vil ikke konkludere noget, men mit indtryk er, at det giver meget mere mening,” siger Malene Kauffmann.

Lærerne har også besluttet, at alle noter i timerne hovedsageligt skal tages med blyant og papir.

”Der er en app, så eleverne i slutningen af timen kan tage et billede og nemt få deres noter gemt digitalt. Når de tager noter i hånden, undgår vi, at de bliver distraheret af Facebook eller en ny version af Snake,” fortæller Malene Kauffmann.

Idékatalog til kollegerne
Det er ikke nyt, at pigerne i gymnasiet gennemsnitligt klarer sig bedre karaktermæssigt end drengene. Men i de seneste 15 år er karakterforskellen vokset markant. I 2006 var der en forskel mellem kønnene på 0,2 karakterpoint. I dag er forskellen på 0,8 karakterpoint – altså en firedobling.

Forsøget på Gribskov Gymnasium har kun været i gang i halvanden måned, så Martin Brorson Prag og Malene Kauffmann ved endnu ikke, hvad der virker og ikke virker i forhold til de ’underpræsterende drenge’. Men det håber de, at de gør om to år.

”Jeg håber, at vi bliver klogere på, hvordan vi kan nå ind til de her drenge og få skabt en erkendelsesproces, så de får nogle gode arbejdsmetoder og studievaner,” siger Martin Brorson Prag.

Projektet skal munde ud i et idékatalog med værktøjer og øvelser, som alle skolens lærere kan bruge.

”Vi er meget bevidste om, at det skal være let at implementere i en travl hverdag, ellers kommer det ikke til at ske, siger Malene Kauffmann.

Når en stor del af en ungdomsårgang i dag går i gymnasiet, er det også gymnasiets opgave at favne alle elevtyper, mener de to lærere.

”I dag har vi en flok drenge med nogle evner, som vi simpelthen ikke får i spil. Vi kan ikke sige: Nå, men det bliver bedre, når de bliver ældre. Nej, det er nu, vi har dem og kan forme dem,” siger Martin Brorson Prag.