Gør vi de naturvidenskabelig fag for eksklusive?

Af Dorte Salomonsen, talent- og udviklingschef i Astra, det nationale naturfagscenter og Henriette Holmegaard, lektor, ph.d. Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Begge debattører er tilknyttet forskningsprojektet SCOPE.

Særligt børn og unge fra ressourcesvage hjem, af anden etnisk herkomst og piger har oftere en oplevelse af, at ”naturvidenskab ikke er noget for mig”. De vælger fagene fra i overgangen fra grundskole til gymnasiet og fra gymnasiet til de videregående uddannelser. Det skal vi gøre noget ved.

Har du oplevet, at – ellers naturvidenskabs-interesserede – unge har mistet interessen og fravalgt de naturvidenskabelige linjer på gymnasiet? Eller fravælger en videregående uddannelse inden for naturvidenskab efter en studentereksamen med studieretningsfag i fx fysik, matematik eller kemi?

Hvis du har, er du ikke alene, for det sker nemlig ofte. Der er både ærgerligt og til dels overraskende, for der er fra både uddannelsessystemet, erhvervslivet og i politiske udmeldinger et udtalt ønske om skabe og fastholde interesse for naturvidenskab hos flere børn og unge, få styrket deres naturvidenskabelige dannelse og lyst til at vælge en karriere inden for området. Det er vigtigt for at fortsætte udviklingen med bl.a. den grønne omstilling.

For de særligt kloge eller nørdede
Så hvorfor sker det fravalg af de naturvidenskabelige fag hos nogle børn og unge? Overser vi noget eller gør noget på en uhensigtsmæssig måde? Fremstiller vi naturvidenskab som noget, man skal være særlig klog eller nørdet for at kunne deltage i? Eller er der uhensigtsmæssige strukturer og mekanismer, der bremser aspirationer mod naturvidenskab hos børn og unge? De spørgsmål har vi stillet os selv sammen med en række andre aktører på området. Svarene er komplekse og hænger i luften, for vi kender dem ikke endnu, og derfor ved vi heller ikke, hvordan de interagerer og påvirker hinanden.

I Danmark mangler vi viden om, hvordan sociale kategorier spiller sammen med børn og unges tanker om fremtiden. Vi ved ikke nok om, hvordan vi som lærere stimulerer og fastholder forskellige børn og unge på tværs af sociale skel indenfor det naturvidenskabelige område. Vi ved kun, at en større andel af børn fra ressourcesvage hjem oftest har oplevelsen af, at ”naturvidenskab er ikke noget for mig”.

Det duer ikke, og det skal vi gøre noget ved, så børn og unges naturvidenskabelige interesse har bedst mulighed for at forblive intakt i overgangen fra grundskole til gymnasium og fra gymnasium til videregående uddannelse.

Hvilke ressourcer tæller som science?
På alle danske gymnasier kan man finde unge, der elsker naturvidenskab, teknologi og sundhed, og børn og unge, der synes, det er kedeligt og helt uden sammenhæng til deres hverdag. Og megen forskning peger på, at forskellene ikke er tilfældige.

Her kan vi blive inspireret af det engelske forskningsprojekt ASPIRES, der arbejder med begrebet ”Science capital.” Det handler om, hvilke science-relaterede ressourcer børn og unge opbygger gennem deres liv i og uden for skolen. Det dækker meget bredt over, hvad de ved om science, synes om science, hvilken viden deres sociale relationer har om science samt deres daglige eksponering for science. Du kan læse mere her: https://www.ucl.ac.uk/ioe/departments-and-centres/departments/education-practice-and-society/aspires-research

Den engelske forskning har vist, at børn med begrænset science-kapital næsten pr. automatik kigger i anden retning end det naturvidenskabelige område. Projektet identificerer en ulighed i, hvem der genkendes som en science-person i forskellige uddannelsessammenhænge, og hvem der kan se sig selv som en, der har en fremtid indenfor området. Projektet slår fast, at det ikke blot handler om unges sociale ressourcer, at de oplever at naturvidenskabelige fag ikke er noget for dem. Det handler om, hvilke science-erfaringer de bringer med sig ind i uddannelsessystemet, og hvordan de genkendes. Det har nemlig stor betydning, om forældrene arbejder med naturvidenskab eller interesserer sig for det, om de har fået læst højt af bøger om fx rummet, snakker om klimaproblemer i familien, er spejdere, går på jagt eller besøger tekniske eller naturhistoriske museer.

Først viden, så handling
I Danmark ved vi ikke, hvordan det står til med børn og unges science-kapital. Første skridt er derfor at samle viden om området og dermed opklare, hvordan vi får flere børn og unge til at tænke, at ”naturvidenskab kan godt være noget for mig”. Det er vi gået i gang med i projektet SCOPE, et nyt, stort projekt, som over en tiårig periode skal forsøge at indkredse børn og unges science-kapital. Projektet skal blandt andet være med til at fastslå, hvordan naturvidenskabelig dannelse opstår og udvikler.

Med SCOPE får vi viden fra nationale kvantitative og kvalitative undersøgelser. Den viden kommer bl.a. fra svar på spørgeskemaer, som er sendt til elever fra gymnasier, erhvervsskoler og grundskoler. Derudover har vi interviewet elever og deres familier samt deltaget i den naturfaglige undervisning gennem etnografisk feltarbejde, hvor man følger tre årgange på fem forskellige skoler. Også en del gymnasielærere i de naturvidenskabelige fag har modtaget spørgeskemaet, og jeres svar er værdifulde for kortlægningen.

Som opfølgning på projektet håber vi på at kunne komme med nogle bud på, hvordan viden fra forskningen kan omsættes til udvikling i den daglige undervisning i de naturvidenskabelige fag. Her bliver især gymnasierne omdrejningspunktet og har en vigtig stemme ind i, hvad vi kan gøre for at mindske børn og unges oplevelse af, at naturvidenskab er svært, nørdet og meget eksklusivt. Dette fællesskab mellem forskere og undervisere er vejen frem, når vi vil fastholde og stimulere interessen for det naturvidenskabelige område lige fra grundskole til gymnasiet og til de videregående uddannelser.

Om SCOPE
SCOPE står for Science Capital among Children and Young People in Denmark. Det er et 10-årigt projekt, der undersøger science-kapital hos børn og unge og følger udviklingen over tid både kvantitativt og kvalitativt.

Projektet er et samarbejde med Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, VIVE, Astra – det nationale naturfagscenter, VIA og Københavns Professionshøjskole. Det er støttet af Novo Nordisk Fonden og VILLUM FONDEN.