Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Fokus: Køn og karakter
Pigerne klarer sig i gennemsnit bedre karaktermæssigt end drengene på tværs af de gymnasiale uddannelser, stx, htx, hhx og hf. Drengene sakker mere og mere bagud.
Nogle drenge har så høj faglig selvtillid, at de ikke kan se nødvendigheden af at være flittige, siger gymnasieforsker Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet.
Fokus: Køn og karakter
Pigerne klarer sig i gennemsnit bedre karaktermæssigt end drengene på tværs af de gymnasiale uddannelser, stx, htx, hhx og hf. Drengene sakker mere og mere bagud.
Drengene får generelt dårligere karakterer end pigerne i gymnasiet. Det er ikke et nyt fænomen. Sådan har det været i mere end 15 år. Men forskellen er blevet større og større. I dag får drenge 7,0 i gennemsnit, mens piger får 7,8. Dermed er der en forskel mellem kønnene på 0,8 karakterpoint.
Det er en markant forskel, mener Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.
”Det er et problem, at karaktergabet mellem drenge og piger er stigende. Nu er vi nødt til at reagere,” siger hun.
Karakterforskellen betyder, at den gennemsnitlige pige får flere muligheder efter gymnasiet end den gennemsnitlige dreng. I dag har drengene i gennemsnit adgang til 65 færre videregående uddannelser end pigerne – i 2007 var tallet 16, viser en analyse fra Dansk Erhverv.
”Det er problematisk, når vores uddannelsessystem skaber sådanne uligheder. Uddannelsessystemet bør give alle unge lige muligheder,” siger Ane Qvortrup.
Hun peger på, at eksempelvis socioøkonomi og etnicitet også kan forklare forskelle i uddannelsessystemet.
”Men selv når man tager alle andre parametre med i ligningen, er køn en selvstændig forklaring på ulighed i forhold til karaktererne,” fastslår hun.
Men hvorfor får drengene generelt lavere karakterer end pigerne? Fra international forskning og sin egen forskning ved Ane Qvortrup, at der ikke er et enkelt svar på det spørgsmål. Hun er derfor lidt træt af de mange ’synsninger’, gætterier og forenklede påstande, der præger debatten om køn og karakterer. I debatten er der typisk en fløj, der mener, at det er drengenes egen skyld. De er dovne og skal bare tage sig sammen. Og så er der en anden fløj, der mener, at vores uddannelser i højere grad passer til pigerne og derfor skal laves om.
Men ingen af fløjene har ret, siger Ane Qvortrup, der har forsket i området i mange år. Eller også kan man sige, at begge fløje har lidt ret, tilføjer hun.
”Det er enormt komplekst. Der er en række forklaringer, der alle er medforklarende,” fastslår hun.
Urealistisk selvbillede
En af forklaringerne på karakterforskellen er, at der er forskelle rent biologisk på pigers og drenges udvikling, forklarer Ane Qvortrup. Pigers kognitive udvikling sker tidligere end drenges, og det betyder, at pigerne generelt allerede i de første år i skolen kommer foran drengene.
”Pigerne er i en bedre position til at tilegne sig færdigheder før skolestart. Det danner et bedre grundlag for videre læring i skolen,” siger Ane Qvortrup.
“Flere studier viser, at det især er sproglige færdigheder og sådan noget som samvittighedsfuldhed, selvdisciplin og selvregulering, som piger udvikler tidligere end drenge. Det er i høj grad færdigheder og personlighedstræk, som hænger sammen med gode skoleresultater.
”De biologiske forskelle mellem piger og drenge udjævner sig i løbet af den sene ungdom, forklarer hun.
Noget andet, der kan forklare forskellen, er, at drenge vægter boglige karaktertræk mindre positivt end piger. Drengene vægter til gengæld det at være aktiv og dyrke sport højere end pigerne. Drenge og piger svarer også forskelligt, når man spørger dem, hvad det vil sige at være dygtig.
”Piger forbinder det med hårdt arbejde og flittighed, mens drengene forbinder det med at være klog. Altså noget, man allerede har med og ikke nødvendigvis behøver at arbejde for,” forklarer Ane Qvortrup.
I sine egne studier har hun set det samme billede. I 2020 afsluttede hun et stort treårigt forskningsprojekt, hvor hun fulgte elever fra 38 gymnasier fra 1.g til 3.g. Analyser af data fra den første dataindsamling med 6.623 elever viser, at flere drenge end piger har en høj faglig selvtillid. Der er også indikationer på, at drengene har en tendens til at overvurdere sig selv.
Selvfølgelig skal vi ikke stoppe med lektielæsning, formativ feedback og skriftligt arbejde, fordi drengene ikke kan se meningen med det.
”I begyndelsen af 1.g spurgte jeg ind til deres arbejdsindsats i grundskolen. I forhold til at arbejde hårdt, bruge lang tid på skolearbejdet og aflevere de fleste skriftlige opgaver til tiden lå drengene signifikant lavere end pigerne. Da jeg senere spurgte, om de oplevede udfordringer i forhold til de faglige krav og det faglige niveau i gymnasiet, lå drengene igen signifikant lavere end pigerne,” fortæller Ane Qvortrup.
Der er ingen grund til at tro, at drengene generelt har nemmere ved det faglige niveau i gymnasiet, og det kan derfor tyde på, at drengene har et urealistisk selvbillede og ikke helt har forstået, hvad det kræver, hvis de skal klare sig godt i gymnasiet, mener gymnasieforskeren.
Hun understreger, at faglig selvtillid og troen på egne evner langt hen ad vejen er positivt. Det kan for eksempel være det, der gør, at man kommer i gang med den svære fysikrapport.
”Men det har en negativ effekt, når man ikke ser nødvendigheden af at yde en indsats.”
Noter har ingen værdi
Ane Qvortrups forskningsprojekt, der er repræsentativt for landets gymnasier, viser også, at drengene i mindre grad end pigerne kan se værdien af at tage noter og lave skriveøvelser og skriftlige afleveringer.
”Drengene oplever i mindre grad end pigerne, at de lærer noget, når de skriver. Når det er deres oplevelse, er det helt forståeligt, at de ikke gider at tage noter, og at de bruger kort tid på de skriftlige opgaver.
”Drengene har også langt sværere end pigerne ved at se relevansen af formativ evaluering. De ser det ikke som noget, de kan bruge til at udvikle deres kompetencer eller forbedre deres indsats.
”Det kan betyde, at de i mindre grad end pigerne får arbejdet med den feedback, de får,” siger Ane Qvortrup.
Noget, der også kan forklare karakterforskellen mellem drenge og piger, er, at de to køn opfører sig forskelligt i klasselokalet. Drengenes adfærd gør, at lærerne kan have en tendens til at vurdere dem dårligere end pigerne, viser en række studier.
”Det er oftere drenge end piger, der er urolige og forstyrrende. De gider ikke række hånden op og er lidt smarte i replikken. De træk forbindes ikke med at være dygtig i skolen, og derfor risikerer de at blive bedømt en smule ringere end pigerne,” fortæller Ane Qvortrup.
Det stemmer godt overens med tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, der viser, at drengene generelt scorer højere eksamenskarakterer end årskarakterer, mens det er omvendt for pigerne, påpeger hun.
Tydeligere krav
Men hvad er løsningen så? Umiddelbart er svaret ikke, at gymnasiet skal laves om. Indhold og krav skal jo bestemmes af det formål, vi har med gymnasiet. Men lærerne står med en formidlingsopgave, mener Ane Qvortrup.
”Selvfølgelig skal vi ikke fjerne lektielæsning, formativ feedback og skriftligt arbejde, fordi drengene ikke kan se meningen med det. Men vi må forklare værdien af det. Vi må gøre det, vi tilbyder i gymnasiet, mere relevant for drengene.”
”Det skal være tydeligere, hvad de får ud af de forskellige aktiviteter. Og så er det vigtigt, at de forstår, hvad det vil sige at være dygtig. At det kræver, at de læser lektier. At det gør en forskel, hvis de yder en indsats,” siger Ane Qvortrup.
Lærerne skal stille tydeligere krav til drengene, så de får et mere realistisk billede af, hvad der kræves, når man går i gymnasiet, mener hun.
”Lærerne skal forklare nogle ting langt mere eksplicit: Sådan her skal I tage noter. Det her forventer vi af jer, når I læser lektier. Sådan her skal I bruge den feedback, I får. Og så skal udbyttet tydeliggøres. Drengene skal have fornemmelsen af, at det kan gøre en forskel, i forhold til hvordan de klarer sig.”
Hun anbefaler også, at lærerne kigger på dynamikkerne i drengegruppen. Er der en opfattelse af, at man ikke behøver at læse lektier, så er der brug for at få skabt et andet læringsmiljø.
”Det skal være positivt at være interesseret i det faglige. Det skal være okay at være den, der siger: ’Skal vi ikke lige få lavet vores ting til i morgen?’”
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode