Feministisk kampskrift-forfattere vil bidrage til vigtig debat på gymnasier

Lige nu fylder sager om seksuelle krænkelser stadigt mere rundt på landets gymnasier, og gymnasielærerne står midt i problematikkerne.

De oplever de unge på nærmeste hold og har samtidig mulighed for at påvirke dem og diskutere seksuelle krænkelser og sexisme i et større perspektiv.

Men skal gymnasielærerne facilitere en samtale om Metoo, samtykke og seksuelle krænkelser, skal lærerne være meget bevidste om, at de udgør en autoritet, og så skal de passe på med at give for mange svar og gode råd, men i stedet stille spørgsmål, være nysgerrige og møde de unge i øjenhøjde.

Det mener Camilla Søe og Maria Gudme, forfattere til bogen ”Feministisk kampskrift – mod, magt og Metoo”, som udkommer den 21. oktober.

”Samtidig er det meget vigtigt, at en debat om sexisme og krænkelser ikke bliver en kønnet debat. For krænkelser har ikke køn. Historisk set har mænd siddet på magten, og dermed også stået for de fleste krænkelser, men i en samtale på et gymnasium anno 2022 skal det ikke handle om at pege fingre,” siger Camilla Søe, konsulent og medlem af Venstre.

”Samtidig skal lærerne være meget opmærksomme på, hvor sårbart det her er. Man skal under ingen omstændigheder lave ‘runden rundt’ i klassen – i forhold til, hvad eleverne selv har oplevet. For det kan være re-traumatiserende at fortælle om krænkelser og overgreb,” supplerer Maria Gudme, folketingspolitiker for Socialdemokratiet.

Sofie Lindes tale var et vendepunkt
De to mødte hinanden i 2017, da de begge stillede op til regionsvalget til Region Hovedstaden. På trods af politiske forskelle lavede de en alliance for at få flere unge kvinder ind i politik. Maria Gudme blev valgt ind. Det gjorde Camilla Søe ikke.

Da anden bølge af Metoo ramte Danmark efter Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 2020 – fandt de sammen igen. Denne gang som to af initiativtagerne til #EnBlandtOs-bevægelsen, der med 322 underskrifter og 79 vidneberetninger satte en tyk streg under det faktum, at der findes sexisme i dansk politik.

Sofie Lindes tale blev et vendepunkt for dem begge, og de var med til at stifte #EnBlandtOs, fordi de blev voldsomt provokeret af, at flere toppolitikere afviste, at der var et problem med sexisme i dansk politik. For de to kvinder havde begge set og oplevet grænseoverskridende adfærd.

Maria Gudme var en af flere, der havde været udsat for uønskede berøringer fra Frank Jensen, tidligere overborgmester i København – og kort tid efter #EnBlandtOs stod hun frem og satte navn på sin krænker.

Camilla Søe havde blandt andet fået kommentaren: ”Du må gerne knappe lidt op i skjorten, mens du laver kaffen. Der er igen grund til at være så lukket til.” Da hun havde sin daglige gang på Christiansborg og stod ude i køkkenet. I #EnBlandtOs fortalte hun om episoden, men hun satte ikke navn på sin krænker i offentligheden.

”Vores formål med #EnBlandtOs var ikke at pege fingre ad bestemte personer eller partier. Men at vise, at sexisme er et bredt strukturelt problem, og det ikke kun handler om enkeltsager. Samtidig ville vi lave et fællesskab, hvor vi kunne støtte hinanden, når vi blev udsat for voldsom kritik eller tilsvininger. For det kræver mod at stå frem og fortælle, at man er blevet krænket,” siger Camilla Søe.

Plads til nuancer og refleksioner
Siden de i 2020 var med til at starte #EnBlandtOs, har der været drøn på for dem begge – med hektiske debatter og hurtige punchlines på TV 2 News. Deres fælles bog er et forsøg på at tage tempoet lidt ud af den vigtige debat og få plads til de mange nuancer og vigtige refleksioner.

”Samtidig vil vi gerne overlevere til dem, der er yngre end os – blandt andet gymnasieelever,” fortæller de to.

Med bogen håber de at kunne give en kærlig håndsrækning og adressere nogle af de mange spørgsmål, som en snak om sexisme og seksuelle krænkelser afføder. Selv kalder de det en dannelsesbog og en guide til den aktuelle debat, og i bogen kan man blive klogere på både samtykke, krænkelser, samvær, fordomme, magtrum og værdien af at stå skulder ved skulder.

Bogen indeholder også en tidslinje, der går helt fra 1663, da Danske Lov vedtages, og ægtemandens ret til at afstraffe sin hustru bliver ophævet – og helt op til i år, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik en trepartsaftale med 17 initiativer, der skal bekæmpe sexisme og chikane på danske arbejdspladser.

”Vi håber, at bogen bygger mere bro, end den splitter, og så forsøger vi at vise, at Metoo har givet os et sprog for, hvad der foregår, hvorfor det ikke er er OK, og hvad vi kan gøre for at forebygge,” siger Camilla Søe.

Et fælles ansvar
De håber, at for eksempel gymnasielærere vil bruge bogen som en samtalebog og som oplæg til diskussion rundt på skolerne.

”Samtidig skal gymnasierne arbejde aktivt med deres samværspolitik, hvor man laver regler og skaber en tryg ramme for, hvem man kan gå til, hvis man oplever grænseoverskridende adfærd,” siger Maria Gudme og fortsætter:

”Det er vigtigt, at et samvær uden grænseoverskridende adfærd bliver et fælles ansvar. Der skal sættes fokus på kulturbærere, lærere og elever skal inddrages, og så skal man væk fra, at man ødelægger den gode stemning, hvis man står frem og fortæller om en krænkelse.”

Modpres kan ikke undre
De to forfattere har ikke meget sympati for de gymnasierektorer, der beklager sig over, at de nærmest ikke kan undgå at ende i en shitstorm – uanset hvilke beslutninger de tager i sager om seksuelle krænkelser.

”Det kan ikke undre, at der kommer et modpres som for eksempel en digital underskriftindsamling som kritik af rektorens ageren i forhold til de gymnasiedrenge, der nyligt stod bag en rangliste af alle piger i 1.g,” mener Camilla Søe.

”De lister har været der i mange år – også da jeg gik på gymnasiet. Så det er nok et backlash efter alle de år, hvor rektorerne ikke har gjort nok for at komme sexisme til livs,” fortsætter hun.

Men nu sker der heldigvis noget – også på gymnasierne. Camilla Søe og Maria Gudme tror dog aldrig, at man kommer sexisme og grænseoverskridende adfærd helt til livs.

”Så længe, der findes ulige magtrelationer, kan magt misbruges til grænseoverskridende adfærd. Så vi kommer ikke sexisme til livs, men vi kan gøre det mindre gunstigt for dem, der krænker og gøre det bedre for dem, der står frem,” pointerer Camilla Søe.

Som de skriver i bogen:
”Det handler om, hvordan vi omgås med hinanden og sammen tager ansvar for at gøre op med en kultur, hvor sexisme, krænkelser og overgreb kan finde sted, og at chefer og magthavere får skabt nogle rammer, som forhindrer, at sagerne opstår, men som kan håndtere dem, hvis de dukker op alligevel, så ansvar, skyld og sanktionerne placeres det rigtige sted”.