“Det kan være nødvendigt at lukke gymnasier” – Konservative vil stoppe elevfordeling

Skoler udfordret af polarisering og elevflugt skal ikke regne med at få tilført flere elever, som kan rette op på balancen. I hvert fald ikke hvis Det Konservative Folkeparti og de blå partier får flertal efter folketingsvalget.

Socialdemokratiet mener derimod, at fordeling af elever er helt afgørende for at få stoppet polariseringen, som ifølge partiet er løbet løbsk på visse gymnasier.

Gymnaseiskolen.dk har interviewet de to partiers ordførere på området.

Undervisningsordfører Mai Mercado slår fast, at Konservative vil rulle den nye elevfordelingsaftale tilbage, hvis der er et blåt flertal efter valget.

Hun mener, at man skal bruge nogle andre værktøjer for at rette op på skæv elevfordeling og polarisering på landets gymnasier.

“Optag på gymnasier skal ikke afhænge af forældreindkomst, og aftalen reducerer markant de unges frie valg af gymnasium i de store byer. Det er ingen hemmelighed, at der er problemer med fordeling af elever i de store byer. Men dem må man så løse på de enkelte gymnasier frem for at lave en omkalfatrende model, som kommer til at gå ud over alle elever, og som koster 200 millioner at administrere,” siger Mai Mercado og henviser til udgifterne til et nyt it-system og administration af aftalen frem til 2028.

S: Elever skal blandes
Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel er lodret uenig.

“Aftalen er er ekstremt vigtig. Vi kommer til at se gymnasier i tyndere befolkede områder lukke, hvis vi ikke gør noget. Dermed vil unge mennesker ikke have et lokalt gymnasium. Aftalen skal også sikre, at vi i de større byer har gymnasier i balance, hvor elever mødes på tværs af baggrunde både socialt og etnisk. Vi ser desværre en selvforstærkende polarisering i sektoren, og  fordelingen af elever er kommet ud af balance på visse gymnasier,” siger Jens Joel.

Elevfordelingsaftalen, som den socialdemokratiske regering lavede med et flertal i Folketinget sidste år, har været debatteret heftigt i de senere måneder. Kort sagt går aftalen ud på, at elever inden for såkaldte fordelingszoner skal fordeles, så der er en jævn fordeling af elever efter forældrenes indkomst. Derudover skal aftalen også sikre et vist antal elever til små gymnasier i landdistrikterne.

De blå partier vil dog rive aftalen i stykker, hvis de får et flertal efter et valg.

Mai Mercado, hvad vil Konservative erstatte elevfordelingsaftalen med?
“Første problemstilling omhandler, at nogle gymnasier har rigtig mange elever med anden baggrund end dansk. Der må vi se, om ikke vi kan understøtte en bedre fordeling, men udfordringen skal løses lokalt i stedet for at lave et helt nyt system, som omfatter alle gymnasier og elever.”

Hvordan kan man løse det lokalt?
“En løsning på skoler med høj koncentration af elever med anden baggrund end dansk kan være at fordele nogle af eleverne ud på andre gymnasier. Men der er forskellige forhold flere steder, og derfor vil jeg ikke sige, det er skal være en generel løsning,” siger Mai Mercado.

Hvis man flytter nogle elever fra et gymnasium for at rette op på en skæv elevfordeling, og der ikke kommer andre elever ind, så vil gymnasiet have endnu færre elever. Er det en løsning?
“Jeg vil ikke afvise, at det kan være nødvendigt at lukke gymnasier, som har en meget høj koncentration af elever med en anden baggrund end dansk. Vi skal dog gøre meget for ikke at lukke gymnasier,” siger hun.

Tilståelsessag
Jens Joel mener, det er et ærlig udmelding fra Konservative.

“Det er en tilståelsessag, for gymnasier vil netop lukke uden aftalen. Hvis Konservative ikke vil gøre op med med de integrationsudfordringer og polariseringen, vi har på nogle gymnasier, så er konsekvensen, at gymnasier lukker. Konservative siger så i øvrigt også til en bestemt gruppe unge mennesker, at de skal fordeles, og at deres frie valg åbenbart ikke betyder noget,” siger Jens Joel.

Elevfordelingsaftalen betyder også, at mindre gymnasier i landdistrikterne sikres et vist antal elever.

De Konservative er dog imod at bruge elevfordeling som et redskab til at stoppe elever fra at søge mod gymnasier i de større byer i stedet for at vælge de små lokale gymnasier i landdistrikterne.

“Vi er generelt imod elevfordelingsaftalen. Det betyder ikke, at vi ikke vil kigge på at gøre det attraktivt at gå på et gymnasium i landdistrikterne – det kan ske med et højere taxametertilskud – men det her med at tvinge flere elever til at gå på gymnasier, de ikke har lyst til, det er vi grundlæggende ikke tilhængere af.”

Socialdemokratiet mener omvendt, at det ikke er nok at give ekstra penge til små gymnasier i landdistrikterne. Det er også nødvendigt at sikre elever, mener partiet.

“Vi bliver nødt til at tage ansvar for, at der er lokale gymnasier i hele landet. Hvis små gymnasier i landdistrikterne lukker, vil det også betyde, at færre unge tager en uddannelse,” siger Jens Joel.

Konservative: “Savner ærlighed”
Mai Mercado siger, at hun savner noget mere ærlighed fra regeringen i sagen om elevfordeling.

“Først gik der virkelig lang tid, før vi kunne få nogle tal om optag efter de nye regler. Derefter gik der meget lang tid med at melde ud, om regeringen ville køre med teknisk overbooking, hvilket syvende og sidst ville have betydet, at mange populære gymnasier ville have stået med tomme pladser,” siger Mai Mercado.

Nu er det dog slået fast, at gymnasierne må køre med teknisk overbooking, hvilket vil sige, at de må sætte deres kapacitet højere end 28 elever i klassen i gennemsnit.

Ordføreren mener, at regeringen og Børne- og Undervisningsministeriets tal om optag på gymnasierne med de nye regler, ser bedre ud, end de i virkeligheden er.

“Tallene ser kunstigt boostet ud,” siger Mai Mercado.

En beregning fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 94 procent af eleverne på tværs af alle uddannelser vil får deres første prioritet opfyldt. I dag er tallet 92 procent. På stx vil 85 procent af eleverne med den nye aftale få deres 1. prioritet opfyldt, mens tallet i dag er 90 procent. Ministeriet understreger dog, at tallene er behæftet med stor usikkerhed.

De blå partier har igen og igen i debatten sagt, at eleverne igen skal have frit gymnasievalg.

I dag er der cirka 1 ud af 10 elever i hovedstadsområdet, som ikke får deres 1. prioritet, så hvordan kan I sige, at der er frit valg i dag?
“Vi vil gerne give det frie valg til eleverne i videst muligt omfang, velvidende at det ikke kan være 100 procent frit. I de store byer er det frie valg reduceret markant. I Vallensbæk Kommune er der for eksempel kun 62 procent af eleverne, som får deres første prioritet med den nye aftale,” siger Mai Mercado og henviser til tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Jens Joel erkender, at der lokalt kan være flere elever, der ikke får deres første prioritet opfyldt med den nye aftale i forhold til i dag.

“Der er selvfølgelig lokale variationer. Men præmissen om, at det frie valg med aftalen er indskrænket, er forkert. Samlet set vil der med aftalen være flere unge, som får deres første prioritet opfyldt,” siger Jens Joel.

I dag er man dog næsten sikker på, at man kommer ind på det lokale gymnasium, hvis man ønsker det. Nu risikerer man vel, at man ikke bliver optaget på grund af sine forældres indkomst?
“For det første er der også i dag usikkerhed om, om du kan komme ind på det nærmeste gymnasium, da det er afhængigt af afstanden fra hjem til gymnasium, og hvor mange som søger ind. For det andet, hvis du i dag ikke ønsker at gå på det lokale gymnasium, for eksempel fordi elevfordelingen er blevet skæv, så står du bagest i køen til andre gymnasier. Det system bliver der også gjort op med nu,” siger Jens Joel.

Er det ikke udansk at fordele elever efter deres forældres indkomst?
“Jeg vil nærmere sige, at vi i Danmark plejer at møde hinanden på tværs. Det nye er, at gymnasier og skoler er blevet meget opdelt efter social baggrund og etnicitet, og det, synes jeg, i højere grad er udansk,” siger Jens Joel.