Lærere og elever: Her er valgets vigtigste temaer

Unges mistrivsel og gymnasiernes økonomiske vilkår.

Det er nogle af de temaer, som politikerne bør diskutere i valgkampen. Det mener landets gymnasielærere og -elever.

På et pressemøde i dag klokken 13 udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) folketingsvalg. Det bliver tirsdag den 1. november, og fire ugers valgkamp er dermed skudt i gang.

Den stigende mistrivsel blandt unge er et af de emner, politikerne er nødt til at forholde sig til, mener Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

”Det er et nationalt problem. Den næste regering skal præsentere en troværdig plan for, hvordan man vil imødegå det,” siger han.

Flere undersøgelser har i de seneste år vist, at der er sket en stigning i antallet af unge, der mistrives.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i foråret, oplever hver tredje 16-24-årige kvinde ensomhed og angst, mens mere end halvdelen har et højt stressniveau. Hos mænd i samme aldersgruppe er det henholdsvis hver femte og hver tredje.

Mange gymnasier har allerede i dag et stort fokus på elevtrivsel. Skal skolerne øge indsatsen, er der brug for bedre økonomiske vilkår. Det er politikerne også nødt til at forholde sig til, påpeger Tomas Kepler.

”Det er helt afgørende for udbyttet af undervisningen og for trivslen, at læreren har tid til at se den enkelte elev. Men efter flere år med nedskæringer er lærerne pressede,” siger han.

DGS: Skær ikke mere
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) ønsker man også, at de unges stigende mistrivsel er et emne, der kommer til at fylde i valgkampen. Politikerne er nødt til at handle nu, mener Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde for DGS.

”For eksempel bør alle gymnasier have en skolepsykolog tilknyttet. Det ville gøre en stor forskel,” siger hun.

Madeleine Steenberg Williams erkender, at de unge til en vis grad er med til selv at skabe en del af præstationskulturen, fordi de vil det hele – være målrettede, score høje karakterer, se godt ud, have mange venner og gå til de rigtige fester. Men de unge er også underlagt et større pres fra samfundets side end tidligere, mener hun.

”Fra politisk side siger man, at vi skal lade være med at holde sabbatår, gå den lige vej igennem uddannelsessystemet, have et studiejob og helst tage en uddannelse, som der er brug for i samfundet.”

Madeleine Steenberg Williams er enig med Tomas Kepler i, at gymnasielærerne kan være med til at øge trivslen, hvis de har tid til at se den enkelte elev og skabe et trygt klasserum, hvor man arbejder med relationer og fællesskab. Derfor er det helt afgørende, at der ikke bliver skåret mere på landets ungdomsuddannelser, understreger hun.

”Uddannelserne kan ikke tåle flere nedskæringer. Underfinansierede uddannelser giver dårligere kvalitet – og det gælder både den faglige undervisning og trivselsarbejdet,” siger Madeleine Steenberg Williams.

Hun mener, at en øget elevinddragelse på ungdomsuddannelserne også er en vej til øget trivsel. Men mange gymnasier har sparet elevrådet væk, fortæller hun.

Adgangskrav skal ændres
Politikerne bør også ændre karaktersystemet, så det ikke presser eleverne så voldsomt som i dag, lyder det fra DGS.

”Karakterer fylder alt for meget i vores uddannelsessystem i dag,” siger Madeleine Steenberg Williams.

Der er brug for en ny karakterskala med mindre spring mellem de midterste karakterer, og så skal adgangskravene til de videregående uddannelser ændres, mener DGS.

I foråret anbefalede Reformkommissionen, at et gennemsnit på 9 fremover skal være den højeste adgangskvotient til videregående uddannelser. I 2021 var der 64 uddannelser, som krævede et karaktergennemsnit på 9 eller derover.

Kommissionen er nedsat af regeringen og har til formål at komme med bud på reformer, der skal ruste Danmark til fremtiden.

I DGS er man positiv over for forslaget.

”Det løser ikke hele problemet med mistrivsel, men i forhold til karakterræset kan det være med til at gøre en forskel,” siger Madeleine Steenberg Williams.

Elevfordeling er nødvendig
Et emne, der med garanti vil dukke op i valgkampen, er elevfordelingsaftalen. Både Venstre og Det Konservative Folkeparti har i en lang periode kritiseret aftalen og sagt, at den bliver rullet tilbage, hvis de har et flertal efter valget.

GL bakker op om aftalen, og det er et kæmpe problem, hvis den bliver skrottet, fastslår Tomas Kepler. Han havde helst set, at den ikke skulle være et valgkampstema.

”Det er en nødvendig aftale, hvis man mener, at gymnasierne skal være almendannende og modvirke polarisering, og at der skal være lige gode muligheder for at gå i gymnasiet, uanset hvor man bor.”

Læs: Bekymrede lærere: Tilbagerulning af elevfordeling kan betyde skolelukninger

Han er frustreret over den politiske og offentlige debat, der har været om elevfordelingsaftalen.

”Det er åbenbart ikke kun i krig, men også i valgkamp, at det første offer er sandheden. Det er helt vanvittigt at høre politikere sige, at aftalen smadrer unges fremtidsmuligheder, og at de unge nu mister det frie gymnasievalg. Det passer jo ikke. Der er heller ikke noget frit valg i dag,” siger Tomas Kepler.

DGS bakker også op om aftalen.

”Hvis elevfordelingsaftalen ikke bliver gennemført, vil en række skoler sandsynligvis lukke. Problemerne med skæv elevfordeling og polarisering vil ikke stoppe, men bare fortsætte på andre skoler,” siger Madeleine Steenberg Williams.

GL: VUC kan levere arbejdskraft
GL’s formand håber også, at politikerne vil bruge valgkampen til at diskutere det behov for arbejdskraft, som samfundet står overfor. For her har landets voksenuddannelsescentre en særlig rolle at spille. GL har i flere år kæmpet for bedre vilkår for VUC.

”Vi skal have alle med på uddannelsesvognen, og der er behov for en omstillingsparat arbejdskraft i det arbejdsmarked, vi ser ind i. Her spiller VUC en særlig rolle, men det er en sektor, der er voldsomt presset,” siger Tomas Kepler.

Et lille flertal af Folketingets partier har netop indgået en aftale, der blandt andet betyder, at der bliver givet 10 millioner kroner ekstra til en pulje for økonomisk udfordrede VUC-afdelinger. Pengene bliver lagt oven i 13,4 millioner kroner til formålet, som regeringen har forslået for næste års finanslov.

Gennemførelsen af den politiske aftale er afhængig af, at rød blok og Dansk Folkeparti har et flertal efter valget.

”Vi er glade for, at VUC har fået 10 millioner kroner ekstra, men det er jo slet ikke nok. Jeg ønsker mig en valgkamp, hvor politikerne vil forholde sig til det behov for arbejdskraft, vi som samfund står med, og hvor de ser mulighederne i VUC,” siger Tomas Kepler.