Blå bøger er fyldt med sexisme og kønsstereotyper

Grundantagelser om køn
Analysen af de blå bøger viser, at drenge og piger beskrives forskelligt og kønsstereotypt. Ambitiøse piger beskrives som ”bossy” og ”selvudnævnt leder”, mens drenge med samme karaktertræk er ”fødte ledere”. Når piger får gode karakterer, udlægges det som en præstation, mens det for drenges vedkommende bliver beskrevet som et karaktertræk.

Pigers udseende indgår som et centralt element i de blå bøger – ofte beskrevet på seksualiserede måder, hvor drenges udseende primært beskrives, hvis de skiller sig ud fra en bestemt maskulin norm.

Seksuelle forhold og handlinger er et stort emne i de blå bøger, både hos piger og drenge. Positionering og rangering af udseende beskrives på tværs af klasser, årgange og gymnasier – hos både piger og oftest drenge. Der bliver talt om at ”score nedad” i forhold til udseende og popularitet, og der er eksempler på rangering af klassekammerater på en skala fra 1 til 10. Og sex med personer, der omfattes som mindre attraktive end den anden part, beskrives som ”velgørenhedsarbejde”, ”at tage en for holdet” eller som at gøre den mindre attraktive “en tjeneste”.

”Gymnasieeleverne beskriver piger som nogle, hvor fremtiden hænger sammen med familieliv, og som nogle, der har styr på tilværelsen. Samtidig seksualiseres pigernes krop via en objektivisering, og vi ved fra anden forskning, at sådan en grundlæggende kultur med meget stereotype og faste forestillinger om køn kan være det, der muliggør og tillader sexisme og seksuel chikane,” siger Henriette Laursen og fortsætter:

”Så vi siger ikke, at de elever, der har skrevet de her ting i blå bøger, har gjort noget forkert og forfærdeligt, men det skrevne siger noget om gymnasieelevernes grundantagelser om køn og den kultur, der er i vores samfund.”

Fuldstændig reproduktion
Når det gælder drenge, viser analysen primært to typer fremstillinger af drenge. Dem, der har styr på det hele, og dem, der ikke har. Samtidig beskrives drengene som nogle, hvor det er smart at slagge lidt, komme for sent, have tømmermænd og ikke lave sine lektier.

”Beskrivelserne er en fuldstændig reproduktion af det, vi ser i samfundet – nemlig at vi har en overvægt af mænd i både toppen og bunden af samfundet. Samtidig bliver vi nødt til at stille os selv det spørgsmål, om den her fremstilling af drengene, hvor det er smart ikke at præstere, er grunden til, at drengene klarer sig dårligere i gymnasierne og på de videregående uddannelser og i det hele taget i forhold til at få en uddannelse.

”Ifølge Henriette Laursen kan de meget kønsstereotype beskrivelser og forestillinger, som er tydeligt reproduceret i de blå bøger, være med til at lægge grunden til både sexisme og seksuel chikane, men også til det meget kønnede arbejdsmarked.

Underbelyst område
I den nye undersøgelse har Kvinfo også kigget på eksisterende viden, love og regler på området, og de konkluderer, at området er underbelyst.

Ifølge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) fra 2021 har 25 procent af pigerne oplevet krænkende kommentarer på deres gymnasium, og 20 procent af pigerne har været udsat for uønsket fysisk berøring af seksuel karakter.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling fra 2021 har 14 procent af gymnasieeleverne oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af andre elever eller ansatte på skolen. Otte procent har oplevet det sjældent, fire procent en gang imellem og to procent tit eller meget tit.

Ifølge Henriette Laursen er problemet bare, at DGS-undersøgelsen er en lille undersøgelse – kun med data på piger, og at trivselsmålingen kun stiller ét overordnet spørgsmål om uønsket seksuel chikane.

”Det er vidt og bredt erkendt, at ét overordnet spørgsmål ikke er egnet til at afdække seksuel chikane. Det er nærmere egnet til at dække over omfanget,” pointerer hun.

Med et enkelt overordnet spørgsmål lader man nemlig gymnasieeleverne selv vurdere, hvad seksuel chikane egentlig er.

”Gymnasieelever ved ikke, hvad der står i ligebehandlingsloven. Samtidig er seksuel chikane tabuiseret, og nogle tænker: Jeg er ikke sådan et offer. Så det reelle omfang af seksuel chikane er ikke kortlagt med de eksisterende undersøgelser,” mener Henriette Laursen.

Ifølge hende er der brug for en undersøgelse med en række konkrete spørgsmål: Har nogen sendt dig pornografisk materiale? Har nogen upassende inviteret dig ud? Lavet uønskede berøringer? Givet dig uønskede seksuelle kommentarer? Så gymnasieeleverne kan genkende situationerne og krydse af.

11 anbefalinger
Som en del af rapporten kommer Kvinfo med fem anbefalinger til Børne- og Undervisningsministeriet og seks anbefalinger til gymnasierne.

Ud over anbefalingen om en bedre undersøgelse af omfang og karakter af seksuel chikane i gymnasierne ønsker Kvinfo en ændring af undervisningsmiljøloven, så gymnasier får pligt til at lave tiltag mod seksuel chikane.

”De nuværende rammer og procedurer er ikke tilstrækkelig til håndtering af seksuel chikane, og netop lovgivningsmæssige rammer kan påvirke kulturer. Samtidig gør vi gymnasier og gymnasielærere en bjørnetjeneste ved ikke at hjælpe dem fra centralt hold, men i stedet lade dem famle hver især, i forhold til hvordan man tackler de her ting,” siger Henriette Laursen.

Ifølge hende er der behov for at blive klogere på både omfang og på, hvordan man konstruktivt, vidensbaseret og målrettet kan forebygge sexisme og seksuel chikane.

Nogle af de øvrige anbefalinger handler om obligatorisk og timesat seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, etablering af uddannelses- og efteruddannelsestilbud, så lærere på ungdomsuddannelser er i stand til at varetage seksualundervisning. Derudover anbefaler Kvinfo, at alle gymnasier udarbejder politik og procedurer for, hvordan gymnasiet håndterer sager om seksuel chikane.

”Det er et superkompliceret område. Vi har et omkringliggende samfund, der taler om nultolerance over for seksuel chikane, og som kræver handlekraft, men kigger vi på definitionen af seksuel chikane, så bliver vi nødt til at erkende, at der er mange grænsetilfælde.”

”Så det handler ikke bare om at smide nogle elever ud. En af de allervigtigste opgaver er at arbejde med kulturen på gymnasiet – den kultur, som de blå bøger er et udtryk for, og som vi alle sammen er en del af.”

En af Kvinfos anbefalinger er derfor også, at gymnasierne sætter fokus på elevernes egne normer for køn og seksualitet – for eksempel ved at se på, hvordan køn omtales i blå bøger og ved nomineringer.”De blå bøger kan bruges som en genre i danskfaget eller i gymnasiernes trivselsarbejde. For når man arbejder med forestillinger om køn, forebygger man seksuel chikane og arbejder dermed med at højne både den sociale og den faglige trivsel. Med 150.000 unge rundt på landets gymnasier er det en opgave, vi som samfund bliver nødt til at tage på os,” siger Henriette Laursen.