Lene Wittrup, Frederiksborg Gymnasium og HF
Om religion

Man kan forstå verdenen på mange måder

“Jeg håber, at mine elever forlader gymnasiet med lidt ydmyghed over, at det, de mener og tror, er én mening ud af ­mange. I reli­gion arbejder vi blandt ­andet med indefra- og udefraperspektivet. ­Eleverne skal kunne sætte sig ind i, hvordan det er at være buddhist. Men de lærer også at træde et skridt væk fra et – eventuelt ­deres eget – synspunkt og se det udefra. Hvorfor er fler­guderi egentlig mere mærkeligt end at have én gud?

Jeg prøver ofte at lege djævlens advokat og mene det modsatte af eleverne, og det sætter gang i gode diskussioner og debatter. Faget religion gør eleverne bevidste om, at man kan forstå verdenen på mange måder, og det er vigtig almen dannelse.”

Lars Kristiansen, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Om kemi

Vi afliver myter og fake news

“Jeg hører nogle gange spørgsmålet fra mine elever: Hvorfor skal vi have kemi? Svaret er blandt andet, at kemi er en del af den almene dannelse, og at det er vigtigt at vide noget om alle de emner og problemstillinger, som vedrører vores samfund, og som vores politikere lovgiver om.

Målet med undervisningen er at gøre den virkelighedsnær, og jeg relaterer blandt andet kemien til klima, miljø, energi, fødevarer og sundhed. Kemi er et faktafag, hvor ting kan måles og bevises, og det er relevant i forhold til fake news og misinformation, som der er meget af. For at gøre faget nærværende afliver jeg myter, for eksempel at børn bliver hyperaktive af sukker. Faget kan lære eleverne at være mere kritiske.”

Leif Gammelgaard, HTX EUC Nord
Om matematik

Elever lærer at holde ud på trods af frustration

“I matematik italesætter vi overhovedet ikke dannelse, men vi danner vel eleverne på to plan: Det ene er ved at give dem nogle konkrete kompetencer og studieforberede dem. Det andet plan handler om at styrke elevernes tro på, at de kan lære noget, sætte sig ind i nyt stof.

Matematik er nok det fag, hvor eleverne bruger mest tid på at være frustrerede. Den måde, man lærer matematik på, er ved, at man hele tiden får stillet nogle opgaver, som man ikke umiddelbart kan svare på. Så dannelsen ligger i at blive i frustrationen, holde fast og tro på, at man nok skal finde en løsning. Den del, tror jeg, man kan bruge mange andre steder i livet. Det er jo ingen hemmelighed, at vi indimellem har nogle elever, der ikke umiddelbart kan se, hvad de kan bruge matematik til i deres videre studie. Men den her mestringsforventning – troen på, at de kan lære noget nyt, selvom de aldrig har prøvet det før – kan alle bruge. Og oplevelsen af, at det kræver træning at lære noget nyt.

Jeg ser dannelse som et lag af kompetencer, som ligger ud over det rent fagfaglige. I vores verden handler det jo både om at tilegne sig ny viden på egen hånd – at løfte dem fra at være elev til at være studerende, men det handler også meget om at samarbejde med andre og have en læringssituation via et samarbejde. Det er lærerigt for eleverne at erfare, at for at have et fornuftigt udbytte af gruppearbejdet behøver det ikke nødvendigvis at være med dem, du fester godt med i fritiden, eller dem, du er på samme niveau med. Eleverne skal opleve, at der kan være en styrke i forskellighed.”

Morten Gundel, H.C. Ørsted Gymnasiet Lyngby
Om samfundsfag

Elever til Men in black-demonstration

“Sidste år tog jeg et samfundsfagshold med til en Men in black-demonstration. Vi havde haft et forløb om konspirationsteorier, og jeg tænkte, at det var en god mulighed for at snuse til stoffet i virkeligheden. Eleverne talte med flere af demonstranterne, og udgangspunktet var, at de skulle prøve at forstå demonstranterne i stedet for at pege fingre ad dem. Jeg tror, eleverne lærte meget den dag, som måske ikke står direkte i læreplanen, men som er med til at danne dem og gøre dem kloge på andre måder.

På htx er der flere natur­videnskabelige og tekniske fag, som kan være instrumentelle og løsningsorienterede. Samfundsfag er et godt supplement, da faget i højere grad giver eleverne mulighed for at reflektere over ting og problemer, uden at man nødvendigvis kan fikse dem.

Samfundsfag giver selvfølgelig eleverne en overordnet forståelse af samfundet, og hvordan det fungerer, men faget arbejder også godt sammen med teknik- og teknologifaget for eksempel i forløbet produktudvikling. Her skal eleverne udtænke en teknisk løsning på et problem, men de skal via samfundsfag også forholde sig til de mennesker, som skal bruge løsningen. Det er en vigtig dannelseserfaring, at teknologi skal bruges af og hjælpe mennesker, som ofte tænker og handler meget anderledes end dem, der laver løsningerne.”