Gymnasiet er maskinrummet for demokratisk dannelse

Artikel

Tekst_ Johan Rasmussen

Foto_ Thomas Steen Sørensen

Uddannelse er i sig selv med til at gøre unge mennesker demokratisk dannede. Men vi må aldrig tage for let på demokratiet, og derfor er det så vigtigt, at gymnasier danner eleverne, mener Özlem Cekic.

Fokus: Dannelse anno 2022

Verden forandrer sig konstant, og dermed ændrer dannelsesbegrebet sig også. Unge har stor frihed og mange muligheder, men det kan også gøre det svært at navigere i livet. Dannelse i gymnasiet har måske aldrig været vigtigere. En forsker, en ‘brobygger’ og syv lærere sætter ord på, hvad dannelse i 2022 er eller bør være.

Özlem Cekic er tit ude på gymnasier og holde foredrag. For ikke så længe siden var hun ude på et gymnasium, hvor hun viste et opslag fra Facebook, hvor en person havde omtalt Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, på en meget grænseoverskridende og truende måde.

“Efter foredraget kom en elev over til mig og sagde, at det var ham, der havde skrevet opslaget. Han var flov. Vi tog en snak, hvor jeg sagde til ham, at intet retfærdiggør at skrive grimt om andre mennesker. I stedet må man bare blive endnu skarpere på sine argumenter og pille sin modstanders argumenter fra hinanden,” fortæller Özlem Cekic.

Hun er tidligere folketingspolitiker for SF, men arbejder i dag som generalsekretær for foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe, som hun selv har været med til at stifte, og som er partipolitisk uafhængig. Foreningen har i dag 9.300 medlemmer blandt andet også gymnasielærere og -elever.

Målet er blandt andet at vende vrede, had og intolerance til dialog og tolerance.

“Kernen i det, jeg laver, handler om det personlige ansvar og om, at man tager ansvaret for demokratiet på sig. Demokratiet er dig og mig,” siger Özlem Cekic, da hun tager imod på sit kontor i foreningens lokaler i indre København.

Hun byder på en kop kaffe, som nærmest er blevet et symbol for hendes arbejde med at få mennesker til at tale sammen i stedet for at råbe ad hinanden eller vende ryggen til hinanden.

Jeg prøver at udfordre eleverne ved at spørge dem, om de tror, at holdninger forsvinder, fordi de ikke vil høre på dem eller tolerere dem.

Özlem Cekic
Generalsekretær
Foreningen Brobyggerne - Center for Dialogkaffe

Özlem Cekic mener ikke, at man kan overvurdere ungdomsuddannelsernes betydning for den demokratiske dannelse i samfundet.

“Ungdomsuddannelser er maskinrummet, hvor man uddanner demokrater. I folkeskolen og på ungdomsuddannelserne bliver nye generationer skabt og dannet som tolerante individer, der giver plads til uenighed.”

Nultolerance blandt elever

For hende skal gymnasiet være et sted, hvor eleverne træner deres tolerance, og hvor de svære samtaler også bliver ført.

“Når jeg er ude på gymnasier, så giver eleverne udtryk for, at de er meget tolerante, og det mener deres lærere også, de er. Men derefter har mange af eleverne en lang liste over personer og holdninger, de ikke vil tolerere,” siger Özlem Cekic og peger som eksempel på visse politikere på fløjene – for eksempel Pernille Vermund fra Nye Borgerlige eller Pernille Skipper fra Enhedslisten – som eleverne har nultolerance over for. Men det kan også være synspunkter i klimadebatten, som nogle elever har nultolerance overfor.

Foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe er siden begyndelsen i 2016 vokset sig stor og har i dag over 9.000 medlemmer.

“Jeg prøver at udfordre eleverne ved at spørge dem, om de tror, at holdninger forsvinder, fordi de ikke vil høre på dem eller forbyde dem. At vise tolerance over for mennesker, som har en anden holdning end en selv, betyder ikke, at man for eksempel skal acceptere racisme,” siger Özlem Cekic, som derfor også mener, det er ekstremt vigtigt, at elever med forskellige baggrunde mødes på gymnasierne.

“Gymnasier og gymnasieklasser må ikke blive ekkokamre, hvor alle ligner hinanden og mener de samme ting. I ekkokamre er der en tendens til at fordommene bliver født, og så er det lige meget, om ekkokammeret består af de venstreorienterede, indvandrerne eller de riges børn og så videre,” siger Özlem Cekic.

“Hvis eleverne i skolen dannes til at være tolerante, så vil de også per automatik dannes til at være borgere, som stræber efter, at alle har de samme frihedsrettigheder.”

Uddannelse sikrer demokratiet

Özlem Cekic peger på at, eleverne i gymnasiet lærer at samarbejde, de arbejder i grupper, de diskuterer – alt sammen noget, som er med til at danne dem som demokratiske medborgere.

Özlem Cekic mener dog, at selve fagene og undervisningen også i høj grad bidrager til den demokratiske dannelse.

“I mange udemokratiske lande ønsker regimer at begrænse befolkningens adgang til uddannelse. Viden, oplysning, uddannelse og demokrati hænger uløseligt sammen. Dannelse er, at du kender historien, så du kender dine rødder. Dannelse er også skønlitteratur, fysik, matematik, samfundsfag og så videre, så du forstår, hvordan verden hænger sammen,” siger Özlem Cekic.

“Eleverne skal lære at tænke rationelt, logisk og være kritiske, og så skal de have en grundlæggende forståelse og tolerance for alt det, der er anderledes.”

Hun mener, det er ekstremt vigtigt, at børn og unge dannes til at være demokratiske medborgere, og flere gange i interviewet understreger hun, at vi ikke må tage let på demokratiet og de rettigheder, vi alle sammen ser som en selvfølgelighed.

“Der er ikke mange overlevende tilbage fra Anden Verdenskrig. I dag er det naturligt, at der er fred på gaden, og vores frihedsrettigheder er en selvfølgelighed. Men derfor er der også risiko for, at der opstår en politisk dovenskab og tilbagelænethed, som er farlig,” siger hun.

Intolerancen får først lov til at vokse, når der er stilhed.

Özlem Cekic
Generalsekretær
Foreningen Brobyggerne - Center for Dialogkaffe

Hun nævner som eksempel retten til fri abort, som i USA er blevet indskrænket, og som også diskuteres i flere europæiske lande. Retten til at ytre sig, forsamle sig og LGBT-rettigheder tager vi også som en selvfølge i Danmark, men i mange lande er det noget, borgerne kun kan drømme om, påpeger Özlem Cekic.

“Vi lever i en global verden, og når vi tager imod flygtninge og immigranter, så er det ikke sikkert, at de har de samme værdier som os. Derfor skal vi altid sørge for, at vi i befolkningen skaber størst mulig tilslutning til demokratiet og vores rettigheder, og det kræver samtale, også med dem, vi er uenige med. Og det kræver demokratisk dannelse og uddannelse.”

Luder og perker

Hun har selv i mange år opfordret mennesker til dialog og samtale, og hun har opsøgt mennesker, som har sendt hende hademails, kaldt hende en perker, landsforræder, luder og det, som er værre. For hende er tavshed og det at vende ryggen til hadet og intolerancen også en måde at fralægge sig ansvaret for at bekæmpe polariseringen på.

Hun nævner som et eksempel diskussionen om skæv elevfordeling på de danske gymnasier. Hun peger på, at højtstående politikere og medier har kaldt gymnasier med en høj andel af elever med anden etnisk baggrund for ghettogymnasier.

“Man stempler gymnasier, som tager et kæmpe socialt ansvar i samfundet, som ghettogymnasier og stempler også de unge, som går der. Det er unge, som har gjort sig umage og bryder mønstre ved at tage en uddannelse,” siger Özlem Cekic.

Hendes pointe med denne historie er dog ikke alene, at skoler bliver omtalt som ghettogymnasier.

“Der har altid været politikere, som har brugt dæmoniserende udtryk. Intolerancen får først lov til at vokse, når der er stilhed. Men når nogle gymnasier bliver stemplet som ghettogymnasier, så ville jeg ønske, at andre gymnasier siger fra. De, som har overskuddet, har et større ansvar for at sige fra,” siger Özlem Cekic.