Ministeriet ændrer kurs: Nu skal der skarpt fokus på sproglige fejl

Børne- og Undervisningsministeriet øger opmærksomheden på korrekt sprogbrug i dansk i gymnasiet.

I begyndelsen af september offentliggør Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under ministeriet en ny vejledning til landets censorer og lærere i skriftlig dansk, hvor der er skruet op for det sproglige fokus. Nu bliver det præciseret, hvornår sprog bliver så fejlbehæftet, at det skal have indflydelse på karakteren.

Desuden vil styrelsen iværksætte et tilsyn med gymnasiernes undervisning i sproglig korrekthed i danskfaget.

STUK har fået hjælp af Dansk Sprognævn til at lave den nye censorvejledning.

”Målet er, at der kommer fokus på sproglig korrekthed. Det er virkelig vigtigt,” siger Marianne Rathje, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

Et af de faglige mål i læreplanen for dansk A er, at eleverne skal ”beherske skriftsprogets normer for korrekthed”.

Men landets gymnasieelever har i stigende grad problemer med at stave og sætte kommaer i deres skriftlige opgaver, viser tilbagemeldinger fra landets censorer til STUK.

Samtidig viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at sproglig korrekthed ikke er noget, der bruges meget tid på i gymnasiets dansktimer. Der er ikke tid til det, og det tæller heller ikke særlig meget til eksamen, lyder forklaringen blandt andet fra lærerne i undersøgelsen.

Ifølge STUK er formålet med tilsynet at undersøge, hvordan der undervises i sproglig korrekthed i gymnasiet.

”Det er væsentligt, at der i undervisningen og voteringssituationen er en klar bevidsthed om sikringen af den nationale standard og læreplanernes faglige mål,” står der i STUK’s tilsynsplan for 2022.

Demokratisk problem
Marianne Rathje kalder sproglig korrekthed for ”danskundervisningens forsømte stedbarn”. Hun mener, at den begrænsede opmærksomhed på sproglige fejl er bekymrende.

Den holdning deler ministeriets fagkonsulent i dansk på stx og hf, Nicolai Rekve Eriksen. I en artikel i Politiken i efteråret gav han udtryk for, at dansklærerne i gymnasiet i de senere år måske i lidt for høj grad har haft blikket rettet mod formidlingen, hvilket har fjernet fokus fra den sproglige korrekthed.

”Problemet er, at selv den bedste formidling og selv den skarpeste personlige stemme bliver svækket, hvis man ikke mestrer de mest basale regler,” sagde Nicolai Rekve Eriksen til Politiken.

Eller som han sammen med den daværende fagkonsulent i dansk på hhx og htx, Søren Husted-Pedersen, har skrevet i Dansklærerforeningens blad, Dansk Noter:

”På tværs af ungdomsuddannelserne er der flere og flere elever, der har vanskeligheder med at formulere sig i et klart, forståeligt og korrekt dansk.”

Og det i en sådan grad, at der ”er så meget skidt på forruden, at man ikke kan se landskabet”.

Ifølge de to fagkonsulenter betyder det, at vi står med et demokratisk problem. For som de skriver:

”Hvordan kan man handle i et ’moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund’, som det formuleres i læreplanerne til dansk, når man ikke har tilegnet sig de fornødne udtryksfærdigheder?”

Gymnasieskolen.dk har bedt om et interview med Nicolai Rekve Eriksen om de tiltag, STUK nu har sat gang i, men det har presseafdelingen i Børne- og Undervisningsministeriet afvist.

”Det er kun ministeren, der udtaler sig på vegne af ministeriet,” lyder begrundelsen i en mail.

Hvorfor fagkonsulenten måtte udtale sig i efteråret, men ikke nu, vil presseafdelingen ikke svare på.

Herefter har vi bedt om et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men hun har ”ikke mulighed for at medvirke”.

Andre ting er vigtigere
Den nye vejledning og det kommende tilsyn er ikke STUK’s eneste tiltag. I foråret har man afholdt kurser for censorerne og drøftet med bestyrelsen for Dansklærerforeningen for stx og hf, hvordan man får et øget fokus på korrekt sprog.

STUK har ikke kun trukket på kompetencerne i Dansk Sprognævn i forhold til den nye censorvejledning. I omkring et års tid har STUK haft et egentligt samarbejde med Dansk Sprognævn.

I foråret holdt Marianne Rathje oplæg om vigtigheden af sproglig korrekthed på styrelsens FIP-kurser – faglig udvikling i praksis – hvor omkring 60 dansklærere deltog. Til efteråret holder hun oplæg på yderligere fire kurser.

På kurserne var den gennemgående holdning, at sproglig korrekthed ikke er noget, der bliver prioriteret særligt højt i danskfaget i gymnasiet, fortæller sprogforskeren.

”Sproglig korrekthed deler lærerne, og bølgerne kan gå højt. Mange er faktisk ret interesserede i området og synes, at det bør opprioriteres. Men der er også en gruppe, der mener, at mange andre ting er vigtigere,” fortæller Marianne Rathje.

’Fejlhierarki’
Målet med den nye vejledning er at ”etablere en tydelig ramme og pejlemærker, der giver forudsætning for så ensartet og sikker vurdering som muligt af elevernes opgaver – både til den skriftlige eksamen og i den daglige undervisning ude på skolerne,” står der i vejledningens indledning.

Det nye i vejledningen er blandt andet, at den indeholder et ’hierarki’ over sproglige fejl, så det er tydeligt, hvad der kendetegner skriftlig fremstilling og sprogbeherskelse på de forskellige niveauer – under middel (00 og 02), middel (4 og 7) og over middel (10 og 12). Der er også konkrete eksempler på skriftsprog, der illustrerer forskellen på niveauerne.

Dansk Sprognævn har givet feedback og sagt god for den måde, de sproglige fejltyper er blevet hierarkiseret på.

”Det er godt, at det bliver tydeligt, at både antallet og typen af fejl betyder noget, og det er godt med eksemplerne, så man konkret kan se, hvad der skal tælle,” mener Marianne Rathje.

Hun synes også, det er helt rigtigt, at STUK nu vil lave tilsyn med undervisningen.

”Nu sætter man en ny kurs og viser, at sproglig korrekthed skal prioriteres i undervisningen, og at det betyder noget til eksamen. Det kan ingen være i tvivl om nu,” siger Marianne Rathje.

Læs interview med sprogforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn i det kommende nummer af Gymnasieskolen, som udkommer i næste uge.