Liste 3: Ikke bange for at sige nej, når dialogen ophører

Liste 3 var kun omkring 20 stemmer fra at erobre et ekstra mandat, da der sidste gang var valg til GL’s hovedbestyrelse i efteråret 2018.

Det kunne have skabt ekstra spænding ved den efterfølgende konstituering, der i forvejen kunne anses som en smule sprængfarlig efter en periode med personkonflikter, haltende samarbejde i hovedbestyrelsen og vel egentlig ikke på papiret imponerende politiske bedrifter under i øvrigt svære vilkår i omverdenen.

Ved valget, der begynder i næste uge, er den 42-årige historie- og dansklærer Anders Frikke, som også er den ene af GL’s øjeblikkelige to næstformænd, atter spidskandidat og listefører for Liste 3. Han er fuld af forhåbning og stolt af ikke kun kandidatlisten, men også stillerlisten med dens ”mange seriøse tillidsrepræsentanter og netværksformænd”, som han siger.

Kigger man på Liste 3’s valgudtalelse, synes der dog ikke umiddelbart at være iøjnefaldende nedslag, som ikke kunne være eller rent faktisk er nogenlunde identisk med de andre listers.

”Tjah, hvad er egentlig forskellen…..,” svarer Anders Frikke let tøvende på spørgsmålet i en tone, der lyder lige dele retorisk spørgende, ironisk og kapitulerende.

”Set udefra kan det – indrømmet – være meget svært at se forskel. Men det er faktisk godt for GL, at vi ikke opfinder konflikter og skillelinjer, som ikke er der – målet er jo forhåbentlig det samme for alle: Bedre løn- og arbejdsvilkår for gymnasielærerne.”

Det med lister vender vi tilbage til. Først beder vi dog Anders Frikke forklare, hvorfor medlemmerne ifølge ham skal stemme på Liste 3 i en verden, hvor det kan være svært at se forskel.

Det viser sig at være en længere forklaring, der blandt andet handler om GL’s forhandlingsrum og det overenskomstresultat, der blev opnået i den forløbne valgperiode. Den fortsatte kamp for overenskomstmæssige forbedringer er da også øverste punkt på listens fælles valgudtalelse.

”Det er vigtigt for mig, at GL ses som en troværdig forhandlingspartner. Jeg har oplevet, at vores ”venner” forsvandt i kølvandet på OK 13, og at GL dermed mistede indflydelse. GL blev efter min mening alt for skinger og blev ikke inviteret med ved bordet, hvor det var sjovt. Men stod bare på sidelinjen og råbte. Med GL’s nuværende formand har vi lagt et spor, der har vist sig værd at følge,” siger Anders Frikke.

Men formanden er jo ikke fra Liste 3, han er fra Liste 1. Det bliver du nødt til lige at forklare nærmere.
”Det er korrekt. Der er opbygget en gensidig tillid i formandskabet. Men Liste 3 leverede flertallet til formanden, og jeg vil påstå, at vi sikrer stabiliteten med fokus på skolepolitik og ikke skinger enkeltsagspolitik. Vi har i modsætning til andre lister ikke været splittet på centrale spørgsmål,” siger næstformanden med slet skjult henvisning til Liste 1’s interne uenighed om at anbefale OK 21.

”Vi fik et historisk stort flertal for overenskomstresultatet hos medlemmerne. Jeg mener ganske enkelt, at nogle i hovedbestyrelsen stemte nej imod bedre vidende. Det havde været skadeligt for GL i forhold til AC og forhandlingsfællesskabet at stemme nej. Vi var de eneste, der fik noget, der mindede om et resultat – i øvrigt med en Djøf’er, der tog kampen på vores område.”

Dialogen skal prøves først
Liste 3 sad i mange år støt på formandsposten, men mistede den til Liste 1 ved valget efter OK 13, der havde skabt udtalt frustration blandt mange af medlemmerne. Daværende formand Gorm Leschly kom til at personificere det, der af mange skulle vise sig senere at blive betegnet som et eklatant nederlag og et overgreb fra modpartens side, da han – med pistolen for panden – i en sen overenskomstnat sikrede medlemmerne en historisk lønstigning til gengæld for udstrakt ledelsesrum og generelt køb på arbejdstiden. Resultatet var – set i bagklogskabens ulideligt klare lys – formentlig blevet det samme, nogle vil sige muligvis også værre, havde Leschly afvist pengene. Alligevel blev der i vide medlemskredse skabt fortællingen, at Liste 3 var i en slags ledtog med rektorerne og lederne, hvilket især Liste 1 dygtigt udnyttede efterfølgende.

Så hvad siger Anders Frikke til imageproblemet og kritikernes påstand, der går på, at Liste 3 har været og er alt for pragmatisk i sin tilgang?

”Det er jeg ikke enig i. Vi har for eksempel været meget tydelige i kritikken af selvejet, der i mange tilfælde er gået for vidt, af den manglende medarbejderinddragelse og den manglende åbenhed og gennemsigtighed i planlægningen af arbejdet på skolerne. Man kan jo bare tage et kig på vores valgoplæg og de ting, vi kæmper for. Og så synes jeg nok af og til, at nogle bør sætte sig lidt mere nuanceret ind i tingene.”

Hvad mener du med det – kan du uddybe?
”Jeg mener ikke, det vil være i medlemmernes interesse at sige nej bare for at sige nej. Vi er på ingen måde bange for at sige, at GL skal gå op imod ledelserne, når dialogen hører op. Men vi er nødt til at prøve dialogsporet først. Lederne er nogle gange presset af en økonomi, der gør det svært. De vil os det ikke per definition ondt.”

Metodefriheden skal ikke begrænses
Liste 3 er som nævnt i valgoplæggets udgangspunkt på mange måder enig med i hvert fald Liste 2 og 3 i mange ting og peger således på følgerne af den omfattende målstyring i gymnasiet som en kerneopgave fortsat at bekæmpe. Anders Frikke siger det sådan set enkelt: Det gælder for medlemmerne om at kunne brænde for sektoren i stedet for at brænde ud.

”Der er en slags opbrud i sektoren lige nu. Vi oplever mange stresstilfælde, og flere og flere går på deltid. Det bliver helt afgørende for os som fagforening at langtidssikre arbejdsforholdene for vores medlemmer.”

Hvordan skal GL forhindre, at kræfter i det omgivende samfund gerne ser flere unge fravælge gymnasiet?
”Det er jeg egentlig ikke så bekymret for. Der er ligeså meget som tidligere brug for det, gymnasierne leverer. Det, vi kæmper imod, er faldende ungdomsårgange, og det vil jo stå på et stykke tid endnu.”

Spidskandidat for Liste 2 Mikael Busch påpegede tidligere på ugen her på gymnasieskolen.dk, at i hvert fald en konkret forskel på listernes valgoplæg er ønsket om en undersøgelse af omfanget af lærernes selvcensur. Et flertal i hovedbestyrelsen, herunder Anders Frikke, nedstemte en sådan undersøgelse.

Hvorfor siger du og Liste 3 nej til sådan en undersøgelse?
”Grundlæggende vil jeg godt sige, at vi skal bruge det uddannelsespolitiske som et instrument til påvirkning. Men det er ikke udgangspunktet for fagforeningens eksistens. Vi ser det som en rigtig god idé at kæmpe for ytringsfrihed på alle niveauer. Men den undersøgelse, synes jeg – og, viste det sig, mange andre – var den forkerte metode til at sætte fokus på problemet. Jeg vil gerne undersøge problematikken nuanceret og foreslog for eksempel et fokusgruppeinterview.”

Når I nu i udgangspunktet er enige i behovet for at håndtere eventuelle problemer, hvorfor så ikke bare undersøge dem som foreslået? Er man i GL, som Liste 2 siger, virkelig bange for at se resultatet?
”Jeg kunne godt være nervøs for, at interessenter og politikere på Christiansborg kunne bruge resultatet til at tvangsindføre ting i pensum og dermed faktisk begrænse metodefriheden, hvilket vi ikke ønsker.”

Mindre splittelse udadtil
Et punkt, hvorpå Liste 3 dog adskiller sig fra i det mindste nogle af de andre lister, handler om fokus på den grønne omstilling. Det er noget, der i en nylig undersøgelse fra GL skiller vandene hos medlemmerne, hvor en del anser det for at være vigtigt, andre ikke mener, det er noget, en fagforening, der kæmper for løn- og arbejdsforhold, overhovedet skal beskæftige sig med, mens en tredje gruppe er mere eller mindre neutral. Men Anders Frikke insisterer på at nævne det på falderebet af samtalen med gymnasieskolen.dk, fordi det ikke kun handler om GL – og i øvrigt er noget, der optager mange af eleverne og kursisterne – men også om AC-fællesskabet, hvor en bærende vej er farvet grøn.

Med en intern uenighed om GL’s rolle i klimadebatten og den grønne omstilling er vi tilbage ved det med listerne. Der har på repræsentantskabsmøder lydt forslag om at afskaffe listerne med den begrundelse, at de skaber splid, og at de fleste menige medlemmer alligevel ikke forstår systemet eller kan kende forskel på listerne. Anders Frikke var ved sidste valg selv ude med nogle tanker om ændringer, der skulle styrke det decentrale niveau og forpligte hovedbestyrelsesmedlemmerne mere på deres fysiske bagland og det lokale arbejde. Og Frikke er med egne ord meget bevidst om at sparre med sit eget bagland på Fyn.

Tror du, det ville ændre noget at droppe listerne?
”De er nok ikke sådan lige at afskaffe. Men jeg er stadig skeptisk overfor listeproblematikken. Jeg er af den opfattelse, at vi bløder politiske talenter på grund af listerne. Der er for meget listefnidder og platte kampe i hovedbestyrelsen, som kloge mennesker ikke gider. Skal GL’s hovedbestyrelse være et parlament eller en bestyrelse?” spørger Anders Frikke, som i seneste udgave af Gymnasieskolen sagde, at ”det nogle gange kan virke, som om det mere er Enhedslisten, der dikterer, hvad GL skal mene, end omvendt”. Man skal være loyal overfor GL, når man sidder i hovedbestyrelsen, er det klare budskab.

Hvordan hænger det sammen med, at både du og de andre nuværende lister i hovedbestyrelsen betoner det glimrende samarbejde, der sikrede et efter forholdene godt overenskomstresultat i seneste valgperiode?
”Jeg synes da, vi er kommet langt. Men vi er der ikke endnu. Alle skal arbejde for foreningens bedste. Det vil sige mindre splittelse i offentligheden. Lad os holde diskussionerne indenbords i GL og ikke gå i medierne bagefter som privatperson med en anden holdning.”

En anden Liste 3-kandidat, Peter Hall, der også er nuværende hovedbestyrelsesmedlem og formand for uddannelsesudvalget, har et helt konkret forslag: En begrænsning på, hvor mange perioder man kan sidde i hovedbestyrelsen. Tidligere formand Annette Nordstrøm Hansen fra Liste 1 foreslog noget lignende omkring sit eget formandsmandat, men blev dengang nedstemt ved en urafstemning om lovændringer i GL.

Forslaget er, forklarer Peter Hall, en forlængelse af diskussionen om helt at afskaffe listerne. Men med strukturreformen, der træder i kraft om godt et år, er det lokale niveau og alle dele og netværk blevet styrket, så behovet for et decideret listeopgør er måske ikke længere så stort, medgiver han og tilføjer, at der i den seneste periode også generelt har været et fint og konstruktivt samarbejde i hovedbestyrelsen og ikke mindst i formandskabet.

”Men kunne man ikke sige, at tre eller fire perioder i hovedbestyrelsen var nok? Jeg ved godt, nogle er imod, blandt andet med den begrundelse, at man så risikerer, at for mange skal skiftes samtidig. Men det er et dårligt argument, for folk er jo ikke valgt ind samtidigt, og der vil stadig være naturlig udskiftning, når nogle vælger at stoppe eller ikke bliver genvalgt. En anden modstand handler om overlevering og historik, men den lever jo videre i sekretariatet,” siger Peter Hall.