Det kan være en fornøjelse at læse om kommaregler

Endelig – en publikation, som helt svarer til titlen: kort, fordi der er forklarende tekst med lige så mange spændende opgaver på 88 sider, og godt, fordi definitioner og modeller er konsistente (næsten alle), forståelige og dermed brugbare for eleverne. Man får definitioner og brugs­anvisninger for periode, punktum, udråbs- og spørgsmålstegn, hel- og ledsætning, komma (20 sider!), semikolon, tanke-, binde- og skråstreg, parentes, ­kolon samt anførselstegn, alt det, man har brug for som skribent. ’Periode’ defineres som informationsenhed fra sluttegn til sluttegn: en funktionel og brugbar definition. ‘Punktum’ sættes over for ‘udråbstegn’ med hensyn til neutral-ikkeneutral pause: ligeledes en funktionel definition, der kan høres ved oplæsning. Så defineres ‘helsætning’ = en sætning, der ikke er et led i en anden sætning, modsat ledsætningen. Her kunne man lave lidt sjov med direkte tale, for eksempel Max sagde: “Jeg går i bad!”, men det lader vi ligge. Sætningen sammenlignes med et træ, dets stamme og grene, og idéen kommer helt givet fra termen ‘helsætningsstamme’, og læseren glider ud ad grenene, men er undertiden nødt til at springe ­tilbage (side 51) – man skal lige vænne sig til metaforen, især når led­sætningen står først (side 31). Neksus er subjekt og verballed og en betingelse for en meningsfyldt informationsenhed; eneste undtagelse er imperativ (side 23); her foreslår anmelderen at bruge ‘implicit subjekt’, så neksus opretholdes. Definitionen af ’genstand’ i ’genstandsled’ kan diskuteres: Er en ledsætning en genstand ligesom et punktum (side 30)? Gennemgangen af kommaregler er eksemplarisk og letforståelig, undtagen side 47, hvor ‘ved’ i ‘åbnes, ved at’ og i ‘tryg ved, at’ har forskellig status; bag disse valens­forhold ligger en sprog­teori gemt.

Kort sagt: en fin og klar fremstilling af et område, mange ikke har styr på.