Rektorer vil have bæredygtighed ind i mange flere fag

Verdensmål, klima og bæredygtighed fylder i stigende grad i hverdagen på landets gymnasier. Mange skoler laver grønne tiltag i forhold til den daglige drift, som for eksempel affaldssortering, kødfrie dage i kantinen og isolering af bygninger, og flere lærere inddrager temperaturstigninger, høje CO2-udledninger og bæredygtighed i deres undervisning.

Næste skridt er at skrive bæredygtighed ind som krav i gymnasiets læreplaner, mener Danske Gymnasier, der er forening for stx- og hf-rektorerne. 

”Klimakrisen er vor tids største udfordring. Det er en grundlæggende problemstilling, vi både som mennesker, land og verden skal håndtere, og derfor skal vi arbejde med det i gymnasiet,” siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.

I dag indgår ordet ’bæredygtighed’ kun i ganske få læreplaner.

Ønsket om ændringer af læreplanerne er en del af Danske Gymnasiers nye politik for bæredygtighed. Her står også, at rektorerne vil arbejde for, at kompetencer inden for bæredygtighed bliver skrevet ind i gymnasielovens formålsparagraf.

At eleverne forholder sig til klimakrisen og får kompetencer til at ændre verden i en mere bæredygtig retning, ser Henrik Nevers som en naturlig del af den almendannelse, der er gymnasiets opgave. 

”Der et helt klart et handleperspektiv i det,” siger han.

”Hvad skal så ud?”
Formanden for landets gymnasielærere, Tomas Kepler, er enig i, at bæredygtighedsdagsordenen er enormt vigtig, og at gymnasiet selvfølgelig skal beskæftige sig med den. Men han er imod, at den skal skrives ind i læreplanerne, som ifølge ham allerede er overfyldte.  

”Det sker igen og igen, at man fra forskellig side peger på et emne, man vil have ind i læreplanerne. Jeg er så træt af det, for man ser overhovedet ikke på, om lærerne har ressourcer til at løse opgaven. Hvis bæredygtighed skal ind, hvad skal så ud? Vi kan ikke bare blive ved med at fylde på,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Han peger på, at en del lærere allerede inddrager emner inden for klima og bæredygtighed i deres undervisning, selvom det ikke er et krav.

”Gymnasielærere er højtuddannede, specialiserede og innovative – selvfølgelig arbejder vi med tidens aktuelle emner,” siger han.

I en ny undersøgelse, Klima og grøn omstilling i gymnasiet, som GL har lavet, synes 54 procent af gymnasielærerne, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt at inddrage klima, klimakrisen og/eller klimahandling i deres undervisning. Men i praksis har kun 36 procent gjort det i høj eller meget høj grad i løbet af det seneste år. 39 procent svarer ’delvist’.

Læs: Mange lærere har klimaidealer – men gør noget andet i praksis

”Det er netop udtryk for det tidspres, som lærerne befinder sig i, og som gør det svært at tage nye emner ind og udvikle nyt materiale,” siger Tomas Kepler.

Vil have systematisk tilgang
Henrik Nevers erkender, at en del lærere allerede inddrager klima og bæredygtighed i deres undervisning. Men det er ikke godt nok.

”Vi synes, det rigtige er, at vi får det ind generelt og får en systematisk tilgang. Det tror jeg også, at eleverne forventer. Derfor skal det ind i læreplanerne. Når man vil forankre noget i undervisningen, er der også brug for overvejelser om eksamen,” siger Henrik Nevers.

”Bæredygtighed skrives ind i læreplanerne som særskilte faglige discipliner i relevante fag”, hedder det i Danske Gymnasiers politik for bæredygtighed.

Hvor mange og hvilke læreplaner bæredygtighed skal skrives ind i, har man ikke lagt sig fast på endnu, siger Henrik Nevers. Han ser gerne, at det bliver flertallet.

”Der er fag, der ligger lige for, for eksempel de naturvidenskabelige fag og samfundsfag, men også dansk og de øvrige humanistiske fag kan sagtens tage fat i det. Vi udelukker ikke nogen fag på forhånd. Det er vigtigt, at det bliver en bred indsats, og at der bliver et tværfagligt samarbejde om det,” siger rektorernes formand.

Også Tomas Kepler ser arbejdet med bæredygtighed som en del af den almendannelse, gymnasiet skal give eleverne. Men det skal ikke pindes ud i læreplanerne.

”Jo flere underpunkter, noget bliver pindet ud i, jo mindre bliver den enkelte lærers metodefrihed og didaktiske råderum,” siger Tomas Kepler.

Han kan godt gå med til, at det bliver skrevet ind i gymnasiets formålsparagraf, men han synes faktisk ikke, der er behov for det.   

”Vi har en stærk og bred formålsparagraf, som fint rummer muligheden for at beskæftige sig med forskellige dagsordener, blandt andet MeToo, antiracisme og bæredygtighed. Jeg synes hellere, vi skulle tage dialogen om, hvad en up to date udmøntning af den nuværende paragraf er og sikre, at lærerne får tilbud om relevant efteruddannelse.”

I GL’s undersøgelse siger 53 procent af lærerne, at de ønsker at få efteruddannelse om klima og bæredygtighed.

Alle fag kan bidrage
Mads Strarup er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium og en af initiativtagerne til Gymnasieskolernes Klimaalliance – et netværk, der i øjeblikket tæller 60 gymnasier, som deler viden og forpligter hinanden på arbejdet med bæredygtighed, klima og grøn omstilling.

Han mener, at gymnasiet er helt centralt i forhold til den grønne omstilling, fordi man uddanner fremtidens samfundsborgere, og derfor bør bæredygtighed skrives ind i gymnasiets læreplaner hurtigst muligt.

”Jeg mener, at alle fag kan og bør bidrage – på forskellige måder. Det er klart, at det i nogle fag vil kræve lidt ekstra at finde koblingen. Derfor er det vigtigt med input fra faglige foreninger og fagkonsulenter til, hvordan det gøres bedst,” siger Mads Strarup.

”Parkerer man udelukkende opgaven hos samfundsfag og de naturvidenskabelige fag, misser man et potentiale.”

Han mener, at det er gymnasiets opgave at undervise i de klimamæssige konsekvenser, men også lære eleverne, hvordan de kan være med til at forandre den virkelighed, de er en del af. Han oplever, at det især er det sidste, eleverne efterspørger.

”Vi skal stimulere elevernes mod til at handle på den her agenda. Det, mener jeg, er det rigtige fixpunkt for dannelsestænkningen i gymnasieskolen,” siger Mads Strarup.

Op på ministerniveau
Bæredygtighedsdagsordenen er også kommet op på øverste politiske niveau. I slutningen af marts fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) overrakt en handleplan, som 24 organisationer fra børne-, undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet står bag, heriblandt GL, Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Målet er, at klima og bæredygtighed bliver en integreret del af alle uddannelser.

Pernille Rosenkrantz-Theil har givet udtryk for, at hun ønsker, at der ved kommende reformer kommer en tilføjelse til formålsparagraffen omkring bæredygtighed hele vejen rundt i uddannelsessystemet – og altså også i de gymnasiale uddannelsers formålsparagraf.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren til, hvorvidt hun også ønsker bæredygtighed skrevet ind i læreplanerne.