Skoler tackler OK 21–samtaler vidt forskelligt

“Det har været meget vigtigt for os, at samtalerne har fokus på både det kvantitative og det kvalitative. Samtalen skal ikke bare være et tidstjek, men en bredere snak om arbejdssituationen. Et Excel-ark kan jo kun vise tiden, men ikke noget om opgaveløsningen,” siger Christian Jensen Mortensen.

Skolen har tidligere gjort sig erfaringer med lignende samtaler i forbindelse med OK 13.

“Men samtalerne døde hurtigt ud, fordi hverken medarbejdere eller ledelse oplevede, at de gav noget. De var nærmest bare et tidstjek.”

Emnerne til de fire møder er foreløbigt planlagt til at være lærerens opgaveportefølje, grundforløbet, eksamensperioden og kompetenceudvikling. Ved årets sidste samtale skal lærer og leder kigge tilbage på, hvordan året er gået.

Blandt lærerne er stemningen blandet i forhold til samtalerne, fortæller tillidsrepræsentanten.

“Nogle vil bare passe deres arbejde, andre vil gerne have en snak. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi holder fast i, at alle skal deltage i samtalerne – det behøver jo ikke at tage lige lang tid,” siger Christian Jensen Mortensen.

“Det kan aldrig være en dårlig ting, at ledelsen kommer tættere på lærernes hverdag. Det kan jo ikke hjælpe noget, at man brokker sig over, at lederne ikke ved, hvad lærerne laver, hvis ikke man vil lukke ledelsen ind i arbejdet.”

“Værdifuldt redskab”

På Nørre Gymnasium i København har man indført tre obligatoriske samtaler, mens den fjerde er frivillig. Tillidsrepræsentant -Mikkel Engholm Hvitved har sammen med sin TR-kollega, rektor og vicerektor talt sig frem til rammen for samtalerne. 

Hans indtryk er, at lærerne generelt er positive. Selv mener han, at samtalerne gør en forskel og er en succes. 

“Samtalerne er et værdifuldt redskab. Nu er det i højere grad et fælles ansvar, at den enkelte lærer kan få arbejdstid og opgaver til at hænge sammen. Og man kan i højere grad få rygdækning til at file på kvaliteten, hvis det er nødvendigt,” siger Mikkel Engholm Hvitved. 

Ledelsen på Nørre Gymnasium opfordrer lærerne til at tidsregistrere, men kun omkring halvdelen gør det. Det er ifølge tillidsrepræsentanten et problem, der svækker samtalerne. 

“I mine øjne er tidsregistrering et centralt udgangspunkt for samtalen. Tidsregistreringen kan få betydning, når ledelsen skal tage stilling til eventuelt merarbejde,” siger Mikkel Engholm Hvitved.

Han håber, at han i samarbejde med ledelsen kan få flere til at tidsregistrere. 

Han savner også planlægningstal på øvrige opgaver i porteføljerne. I dag er det kun antallet af moduler og elevtimer, der er synlige for lærerne. 

“Jeg arbejder for mere tydelighed og gennemsigtighed. Det ønsker et flertal i lærerkollegiet også. Når der mangler gennemsigtighed, opstår der lettere en følelse af uretfærdighed,” siger Mikkel Engholm Hvitved. 

Han fortæller, at der har været udfordringer i forhold til de kvartalsvise godkendelser, fordi han og ledelsen ikke har været helt enige om, hvordan de konkret skal forstås.

“Men det er vi ved at have landet,” lyder det fra tillidsrepræsentanten.

“På mange måder passer skolen meget godt ind i OK 21’s principper om mere åbenhed og transparens i planlægningen af lærernes arbejde,” mener Rasmus Hauge Alminde.

Skolen har haft den nedskrevne forståelse siden 2013, og den er blevet revideret flere gange. Men ledelsen har endnu ikke været villig til at underskrive den.

“I princippet kunne vi jo godt køre hårdt på og kræve tidsregistrering og de fire samtaler indført. Men jeg fornemmer ikke, at der er opbakning til det blandt lærerne,” siger Rasmus Hauge Alminde.

“Kollegerne er ret tilfredse, fordi opgavebeskrivelserne giver en høj grad af gennemsigtighed. Opgavebeskrivelserne er så detaljerede, at vi blandt andet kan se tid på undervisning, fordybelse, studietur, eksamen og rettearbejde,” fortæller Rasmus Hauge Alminde, der understreger, at han stadig arbejder for at få en formel aftale.