Deutsch für die Handelsbranche
Der er ved at blive skrevet mange lærebøger i tysk for hhx, og forfatteren har præsenteret et udvalg på 30 tekster af passende længde, cirka tre sider, med mange øvelser til åbning af teksten, cirka seks-syv sider per tekst, der indeholder Einstieg, Textverständnis, Themenarbeit og Schriftliche Arbeit. Pædagogisk interessant er indledningen til hvert kapitel, der fremlægger de Lernziele, som eleverne helst skal have opnået, når arbejdet med kapitlet er færdigt; og disse Lernziele konkretiseres så af Einstieg zum Thema. Forfatteren har valgt emner fra det almenmenneskelige over det samfundsorienterede til det merkantile domæne, det mest specifikke for en bog af denne art. Det almenmenneskelige felt handler om unges gruppetilhørighed, deres digitale liv og hvad der rører sig af tanker blandt dem. Det samfundsmæssige felt berører karrierevalg, generation Z, og det slutter med to provokerende tekster: Bölls Anekdote zur Senkung der Arbeitsmoral og Ruck-Pauquèts Arbeitslos. Derudover findes der tekster om nye tendenser til redning af overflodssamfundet, for eksempel minimalisme, affaldsbegrænsning og reparation i stedet for at købe nyt, og hvad der ikke må glemmes i disse år, robotudviklingen, der fremlægges dels med narrative tekster om bestemte tiltag i robotindustrien, dels med debattekster om robottens stilling i forhold til mennesket; alt sammen emner, der vedrører den unge europæiske generation i gymnasiet i dag, som den altså her får præsenteret på tysk med som sagt mange hjælpende opgaver. Desværre er gloserne trykt for småt; de burde nok være blevet forstørret. Og det sidste kapitel handler om økonomi og teori, specialområdet for hhx med interessante temaer, for eksempel SWOT-analysen, Geschäftsmodellkarte, Pitch og Airbnb. Forfatteren har fremlagt en interessant publikation, som denne anmelder håber, at hhx-eleverne bliver glade for.
Kommentar til anmeldelsen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode