Hvert fjerde år afholdes kommunal- og regionsvalg i Danmark. Så er fokus i medierne for en kort stund rettet mod lokalpolitikken, og gad vist om det ikke også er sådan i samfundsfagsundervisningen. Lidt synd, hvis det er tilfældet, for sagen er jo den, at kernevelfærden udmøntes i kommunerne.
Byrådet består groft sagt af to hovedtemaer, valget og dets følger, samt hvordan kommunen styres, og hvem der har magten. I første hovedtema gennemgås valgproceduren eksemplarisk. Herefter følger de to mest interessante kapitler, dels om vælgeradfærd, dels om konstitueringen, som ofte er en godbid for medierne. Interessant er det altid at iagttage personfaktorens rolle i kommunalvalg (for at tale molinsk). I landspolitik er 70 procent af stemmerne listestemmer, mens andelen af listestemmer på kommunalt niveau ligger nede på cirka 20 procent.
Forfatterne drøfter her parametre som landspolitisk valgvind, borgmestereffekt, rational choice versus issuevoting (mon de ikke ofte overlapper på kommunalt niveau?), ideologi og geografi og minervamodellens forklaring på vælgeradfærd (den skulle være udvidet noget, hvis elever uden forhåndskendskab skal få indsigt i ”farvernes” vælgeradfærd). Spændende læsning!
I bogens anden halvdel drøftes ud fra de kendte magtbegreber magtens fordeling mellem de forskellige aktører, og borgmesterens centrale rolle dokumenteres. Herefter er der kapitler om budgettet og den formelle styring af kommunerne.
Der er også nogle få sider om regionerne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt disse har deres fortsatte berettigelse.
Alt i alt har de to forfattere (som begge er byrådspolitikere i Frederikshavn) skrevet en vedkommende og let læselig bog om de to politikniveauer, som i hvert fald i de landsdækkende medier behandles stedmoderligt.
Kommentar til anmeldelsen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode