Har du en elev, der drømmer om en karriere i Novo, kan du med fordel sætte bogen på læseplanen. I hvert fald, hvis den håbefulde unge vil gå bioteknologivejen. Med bogens viden som grundlag vil rustningen til et studium være klar. For her er rigtig meget stof i Nucleus’ bordvenlige format. Den eneste bekymring er, om eleverne virkelig kan nå at lære alt det. For der er alt det klassiske genetik med runde og rynkede ærter (gode gamle Mendel i en moderne forklaring), dominant nedarvning, mitose, baseparring, antiparallelle, anticodon, PCR, enhancer, codominans, replikation og jeg kunne blive ved. Hardy-Wienberg trækker som sædvanligt tænder ud. Men nye begreber fejer også over bogens sider: miRNA, DICER, RISC, IPS-celler, ASO, dot-blot, solenoider, transposomer. Man bliver helt åndeløs. Heldigvis er sproget ligefremt, og fagordene er hver gang defineret med ordene ”kalder man”.  

Bioinformatik, epigenetik  er med foruden transformering, der er grundigt beskrevet. Om genetisk drift, ø-biogeografi kunne det have været sjovt at læse om danske eksempler i stedet for en sekt i USA.

Jo, jeg lærte noget ved at læse bogen. Jeg vidste for eksempel ikke, at klonede grise er mere bange end de andre.

Man skal dog have et positivt livssyn for ikke at blive bange ligesom de klonede grise, for der er meget sygdom omtalt i den bog, kræft og cystisk fibrose. Det er dyr, der lægger krop til forsøg med meget af det genteknologiske, så meget fornuftigt er der jævnligt omtale af etiske aspekter ved genteknikken. Selv om musen er et skadedyr, har man alligevel medlidenhed med det stakkels overfede dyr, der er blevet en knockoutmus. Billedet er som de andre illustrationer små, men al grafikken er som vanligt høj standard.

Når alt det er skrevet, så undrer jeg mig kun over de pædagogiske overvejelser, der har resulteret i opsamlende grå bokse som afslutning på hver kapitel. Der må være en grund. Jeg tror, mine elever ville springe det over. Og jeg ville ikke bebrejde dem det.