This is it

Mobilisering og maksimal indsats – det er nu, det gælder!

OK18 er definitivt gået ind i et slutspil. I forligsinstitutionen ser man ud til at have ramt en mur i de kommunale lønforhandlinger. En lang påskelørdags armlægning om folkeskolelærernes arbejdstidsregler kom vist ikke ud af stedet – og på den betalte spisepause har der heller ikke været bevægelse. Forligsmand Mette Christensen har allerede brugt den første af 2 muligheder for at trække forhandlingerne ud i forlænget spilletid; deadline kan snart ikke skubbes længere. Enten finder parterne frem til en forligsskitse (altså et aftalegrundlag), eller også står vi overfor en konflikt, som vil ramme hele Danmark med lammende kraft. Det vil enten tvinge den ene eller den anden part til at søge en aftale, eller også vil regeringen forinden søge at afslutte konflikten med et lovindgreb, som der kan findes flertal for i Folketinget.

Der er altså forskellige scenarier for dette ‘end game’, men uanset hvordan OK18 skal afsluttes, så er opgaven heldigvis den samme, ikke bare for os GL’ere, men for alle andre offentligt ansatte. Det er NU vi skal mobilisere og markere os i det offentlige rum og den offentlige debat med maksimal styrke! Og det skal vi både gøre gennem deltagelse i de store fælles demonstrationer, som er planlagt, gennem lokale aktioner, i læserbreve og debatindlæg, på de sociale medier, gennem ‘guerrilla marketing’, via slagsange, osv. – det handler om at levere en fuld indsats nu, hvor det gælder!

Et klart flertal i befolkningen står bag os, og det, sammen med vores solidaritetspagt omkring de 3 hovedkrav (en fair lønudvikling, eksplicitering af den betalte spisepause, erstatning af folkeskolelærernes Lov 409 med en arbejdstidsaftale) har bragt os frem til, hvor vi står nu: I en historisk situation, hvor modparten ikke har kunnet vende befolkningen imod os, ikke kunnet splitte os, og derfor ikke kan finde nogen nem vej uden om vores berettigede krav. Nu skal vi alle sammen gøre arbejdet færdigt ved at fastholde den folkelige opbakning og fremhæve styrken i vores solidaritetspagt. Kan vi det, så vil det få indflydelse på det endelige resultat – uanset om det bliver en aftale eller et lovindgreb. I ’13 blev folkeskolelærerne kørt over af en regering, som længe forinden havde skrevet det ønskede lovindgreb og sikret sig et folketingsflertal. Det tror jeg ikke, den nuværende regering har i samme grad, og vi er selv med til at afgøre, hvor svært det skal være for Løkke-regeringen at lave en tekst, der kan findes flertal for, hvis det skulle ende i den situation.

Dette er en svær tid at navigere i; vi er alle lidt i limbo, for hvor lang tid mere kan der gå i forligsinstitutionen? Hvis konflikten kommer, hvor lang tid vil den så vare? Det er svært at spå om, og selvfølgelig kan ingen holde til at deltage i demonstrationer alle ugens dage fra nu af og indtil OK18 er på papir. Det skal vi heller ikke kræve af hinanden. Vi skal bare være bevidste om dette: Om kort tid kan slagsmålet om OK18 være ovre, og vi kan stå og se tilbage på, hvad det blev til, og hvad vi hver især nåede at bidrage med. Lad os sørge for, at vi ikke står dér bagefter og skal tale om alt det, vi KUNNE have gjort, men som det ikke lige blev til. Vi er i en historisk situation, med en unik solidaritet imellem godt 800.000 offentligt ansatte, en fagbevægelse, som står mere sammen end længe, støtte fra befolkningen og mange privatansatte, og en modpart, som rent ud sagt er på hælene. This is it.