Efter ”Søren og Mette i benlås”

Vil OK18 blive afviklet i et nyt forhandlingsklima?

“Du er ikke levebrødspolitiker, du vil mere, du vil forandre, du vil gøre verden og Danmark til et bedre sted at leve.” Ordene faldt i departementschefens tale, da der var overdragelsesforretning i Finansministeriet i sommeren 2015. Bjarne Corydon gik af, og Claus Hjort Frederiksen genindtog ministerembedet. De pæne ord var møntet på den afgående minister, som blev helt rørt. Det skortede heller ikke på ros til Corydon, da han fire år tidligere – relativt ukendt i offentligheden – indtog landets næstmest magtfulde ministerium. Under overskriften ”Avisbud blev en af Danmarks mægtigste” roste Stefan Hermann, en personlig ven, som samtidig er en af de mest centrale aktører i uddannelses-Danmark, den nye minister med disse smukke ord: ”Ordholdende, udholdende og ’i besiddelse af en enorm råstyrke. Han går ikke efter at snyde folk.”

I dag er der blevet længere mellem roserne til manden med den tilforladelige basrøst, der er opvokset på kanten af ghettoen i Kolding. Efter Dong-affæren og den efterhånden stærke dokumentation af det urene trav forud for lærerlockouten i 2013, fremstår de rosende udsagn om Corydon i et noget andet lys. De har snarere mindelser om de pinlige citater, der undertiden trækkes frem for at dokumentere prominente kulturpersonligheders og politikeres ungdommelige vildfarelser i form af Stalin- eller Mao-dyrkelse.

Efter Anders-Peter Mathiasens velskrevne og velresearchede bog Søren og Mette i benlås er der omsider sat en ny dagsorden. Nu står det lysende klart, at Corydon var hovedskurken i komplottet mod landets undervisere i 2013. Nu kan Corydon ikke længere slippe afsted med at påstå, at ”skolereformen er det, jeg er allermest stolt af.” Nu er bevisbyrden endelig ved at blive vendt om. Man kan undre sig over, at Danmarks Lærerforening skulle hyre en journalist for at dokumentere komplottet. Hvorfor har den såkaldte 4. statsmagt ikke for længst – af egen drift – gravet mere i sagen?  

Var sagen ikke relevant nok? Var den ikke principiel nok? Var den for kedelig? Eller synes store dele af medieklassen, stiltiende, at det var helt i orden at suspendere den danske model i 2013? Så fik underviserne endelig som fortjent?

Det skal blive interessant, om OK18 bliver afviklet i et andet klima end de sidste to overenskomstforhandlinger.

Af Mikael Busch
Medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 2