Medlemsmøder om GL’s OK18-krav: ”Go” eller ”no-go”?

Hovedbestyrelsens udspil til OK18-krav har været til 'reality check'.

Som ny formand for GL's overenskomstudvalg har en af mine første store opgaver været at medvirke til at formulere hovedbestyrelsens udspil til krav til overenskomstforhandlingerne i januar-februar 2018,  og hovedbestyrelsen har de seneste ca. 3 måneder rejst rundt i landet for at afvikle knap 30 medlemsmøder om kravene. Om få dage skal vores udspil til OK18-krav behandles af medlemmerne via GL's højeste myndighed: Repræsentantskabet, som består af alle vores tillidsrepræsentanter.
Tiden er derfor kommet til en foreløbig status på, hvad vi har fået ud af de mange medlemsmøder (et enkelt udestår i skrivende stund). Der er mange indtryk og tilbagemeldinger at samle op på, og nedenstående er blot en sammenskrivning af nogle af de klareste hovedtendenser.

Først ganske kort om det udspil til OK18-krav, hovedbestyrelsen har lagt sig fast på. Vores udspil til krav fordeler sig på 5 hovedgrupper: Krav som handler om tidsregistrering og merarbejde, krav om gennemsigtighed i og indflydelse på opgaveporteføljen, krav om en mere jævn arbejdsbelastning, krav om tryghed i ansættelsen og bedre vilkår for de, som rammes af afskedigelser, og endelig lønkrav – herunder krav som skal forbedre de lokale lønforhandlinger.
Udspillet er formuleret ud fra en stor mængde medlems-input, vi har indhentet gennem undersøgelser, skolemøder, osv. Der ligger dermed allerede en høj grad af struktureret medlemsinddragelse i den demokratiske proces, som i første omgang skal føre frem til, at vi kan vedtage vores overenskomstkrav.

Helt overordnet vil jeg konkludere, at der har været klar og bred opbakning til alle kravene – vi er absolut inden for skiven, har det lydt. Dernæst må man sige, at interessen på møderne i særlig grad har samlet sig om de 3 førstnævnte hovedgrupper. De handler alle om arbejdstid og de vanskeligheder med at håndtere arbejdstiden (både i forhold til overbelastning, skæv arbejdsbelastning, og kampen for at få løn for det arbejde, man tidsregistrerer), som mange gymnasielærere i dag tydeligvis oplever. Selv om problemerne bestemt er velkendte, så har det alligevel været slående at holde oplæg om disse for de fremmødte på medlemsmøderne og se, hvor mange der har nikket genkendende og givet konkrete eksempler. Der kan ikke være tvivl om, at danske gymnasielærere anno 2017 bredt er ramt af de negative konsekvenser af OK13, som man vel godt kunne forudse, den gang daværende finansminister Bjarne Corydon førte kniven overfor GL med ordene: “Der er effektiviseringspotentialer at realisere”.
Mange lærere oplever simpelthen, at de reelt står uden værn mod det grænseløse arbejde, og at det er op til dem selv at finde ud af at svømme i de oprørte vande, eller gå til bunds. Vi skal naturligvis stille krav, som adresserer disse problemstillinger, og jeg har på møderne oplevet stor tilfredshed med, at vi kommer ud og præsenterer sådanne krav.

At der har været lidt mindre debat om lønkravene og kravene om tryghed i ansættelsen, mener jeg ikke skal forstås således, at der har været manglende interesse for eller støtte til kravene. Forklaringen skal nok til dels ses i, at rigtig mange medlemmer har arbejdstidsproblemerne længere inde på livet i dagligdagen end spørgsmål om generelle lønstigninger og lokallønstillæg. Og godt nok oplever 2 ud af 3 lærere stigende usikkerhed i ansættelsen, men situationen med afskedigelser pga. nedskæringer er stadig ny for os i vores sektor. Dermed er det at tænke i og debattere krav om jobsikkerhed også en lidt ny ‘disciplin’ for mange.

Det er i øvrigt også en sandhed med modifikationer, at der ikke har været den samme fokus på lønkrav. Vi foreslår blandt andet at stille krav, som skal styrke den lokale løndannelse, for billedet er, at det generelt set bliver sværere og sværere at få de lokale ledelser til at udmønte den lokalløn, vi burde modtage. Vi ved også, at særligt på HHX og HTX halter man alvorligt bagefter på lokalløn, og på de HHX- og HTX-skoler, jeg har besøgt, har der bestemt været stor interesse for at snakke om lønkrav. Mange af de fremmødte medlemmer på disse skoler giver udtryk for, at de simpelthen føler, at de lønmæssigt blive behandlet som 2.rangs lærere i forhold til deres kolleger på de almene gymnasier.

Er vi så offensive nok i vores udspil til OK18-krav? Vi har opfattet, at medlemmerne ønsker klare, tydelige krav på de områder, hvor de ser problemer, og en fagforening som tør tale højt om den virkelighed, gymnasielærerne befinder sig i. Det håber vi på, at medlemmerne også oplever, at vi leverer med vores udspil til OK18-krav, og jeg synes som tidligere nævnt, at der på medlemsmøderne er blevet udtrykt stor tilfredshed med de krav, vi foreslår. Ligesom mange har nikket genkendende til de problemer, vi vil angribe, så har mange også nikket anerkendende til vores bud på, hvilke krav der er behov for. Der har dog også været kommentarer i retning af, at nogle af vores foreslåede konkretiseringer af kravene er for utydelige, uldne, eller defensive. Lad mig parafrasere hvad enkelte mødedeltagere sagde på et par af de første skolemøder, efter at have set vores udspil: “Det er pæne, fornuftige, velbegrundede og helt rimelige krav, men vi savner, at GL også stiller et rigtigt offensivt krav. Pyt med, om det er urealistisk, bare det virkelig sparker døren ind til Moderniseringsstyrelsen og giver dem derinde et chok. Vi er alt for pæne”.

Til det vil jeg sige, at ethvert krav som rokker ved den ledelsesret, som arbejdsgiverne fik med OK13, er et offensivt krav – og vi foreslår at stille sådanne krav. Der kan ikke være nogen tvivl om, at Moderniseringsstyrelsen og diverse politiske partier investerede store mængder energi og politisk kapital i at forberede og gennemføre det angreb i 2013, som fjernede vores centrale aftaleret. Vores hidtidige dialog med Moderniseringsstyrelsen har vist os, at det er en investering, som vores modpart på ingen måde ønsker at se svækket. Der er som sagt “effektiviseringspotentialer at realisere”, uanset hvor skræmmende, demotiverende og opslidende virkeligheden ude på skolerne i øvrigt former sig. Ikke desto mindre foreslår vi altså at stille sådanne krav. Derudover tror jeg, muligheden for at hensætte Moderniseringsstyrelsen i en tilstand af chok i højere grad består i at stå stærkt sammen med andre om markante arbejdstidskrav, end i noget krav, som vi selv kan vedtage.

Medlemsmøderne har været en succes; vi har fået kommunikeret vores udspil til krav ud til en mængde medlemmer og tillidsrepræsentanter, fordelt over hele landet, som forhåbentlig har spredt budskabet videre, og vi har fået en masse god og ret entydig feedback tilbage, som vi kan læne os op ad (vi har også kommunikeret om vores krav via GL's platforme, og udsendt materiale til tillidsrepræsentanterne som de kan bruge til lokale møder om kravene). Møderne har været et 'reality check' for vores krav, og konklusionen er, at kravene absolut kunne tåle mødet med virkeligheden, i alt fald sådan som den ser ud for de medlemmer, som har deltaget på møderne.

Slutteligt har rigtig mange medlemmer også givet udtryk for stor tilfredshed med møderne i sig selv. Der er helt klart et ønske på mange skoler om at møde fagforeningen, at kunne stille spørgsmål og få en dialog med foreningens repræsentanter, og opleve, at foreningen lytter til, anerkender og italesætter de problemer og bekymringer, man har som gymnasielærer. Det er et ønske, som jeg mener vi i hovedbestyrelsen og sekretariatet skal se på muligheder for at imødekomme noget mere, også med henblik på at understøtte den lokale mobilisering og organisering. Men først skal GL's medlemmer via deres tillidsrepræsentanter vedtage GL's overenskomstkrav på repræsentantskabsmødet på onsdag d. 26/4.
Jeg ser frem til et godt repræsentantskabsmøde, hvor vi kan få taget et skridt i den demokratiske proces, der skal føre os til OK18.

Af Tomas Kepler, medlem af hovedbestyrelsen og formand for overenskomstudvalget.