Med lov skal dannelse udvandes?

Man skal ikke læse langt i det nyligt præsenterede ”forslag til lov om de gymnasiale uddannelser” (se henvisning nedenfor) for at finde forandringer i forhold til den nuværende lov; faktisk ser man ændringer allerede i første paragraf, hvor gymnasieuddannelsernes grundlæggende formål fastlægges. At man ændrer denne byggesten må man naturligvis tillægge stor betydning. Og hvad har man så ændret?

I den nuværende gymnasielov står følgende i §1:

"Uddannelsen til studentereksamen (stx), (det almene gymnasium) indgår sammen med uddannelserne til højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i et samlet gymnasialt system, som er studieforberedende og almendannende, og som giver grundlag for videregående uddannelse."

Altså: Studieforberedende OG almendannende.  Den nuværende §1 sidestiller disse to formål.

I §2 stk. 2 står der:

”Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene."

Her kan man sige, at dannelse underordnes forberedelsen til videregående uddannelse – men dette er så igen underordnet §1, som vist ovenfor.

I det nyligt udsendte lovudkast er den 'gamle' §1 er blevet slettet, det samme gælder §2, og den gamle §2 stk. 2 er nu ophøjet til §1:

"Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene."

Altså: Sidestillingen af dannelsesformålet med studieforberedelsesformålet er væk; den nye §1 underordner dannelsesformålet. Dannelse finder ikke længere sin berettigelse i sig selv, men i at være et middel til videre uddannelse.

I foråret rejste der sig som bekendt en storm af protester over det dannelsessyn, som regeringens reform-udspil indeholdt. En kerne i kritikken var, at gymnasiet med det nuværende dannelsesformål netop har et bredere og højere sigte end at forberede eleverne til videre studier gennem udvikling af diverse mere eller mindre målbare kompetencer, og at regeringens udspil undergravede dette sigte. Kritikken kom efter sigende voldsomt bag på regeringen, og resultatet blev, at man efter mange forsikringer om ikke at ville svække almendannelsen (dannelsen skulle bare ”suppleres”) præsenterede en endelige aftale, som tilsyneladende havde rykket sig en del i positiv retning.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at regeringen har ønsket at foreslå de ovenfor dokumenterede lovændringer, efter al den virak, man fortjent røg ind i. Det kunne måske være interessant for Gymnasieskolen at spørge undervisningsminister Ellen Trane Nørby, hvorfor man har valgt at forandre gymnasielovens §1 og dermed gymnasieskolens dannelsesformål på denne måde?

Henvisning til lovudkastet: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20161/lovforslag/L58/20161_L58_som_fremsat.pdf