Socialdemokratiets 2025-plan for gymnasierne er rendyrket Blå Bjarne

Socialdemokratiet sender alverdens gode signaler til den offentlige sektor – men fastholder brutale nedskæringer på gymnasierne i partiets 2025-plan.

På den netop overståede scialdemokratiske kongres i Aalborg var et af temaerne, at det er tid for partiet at distancere sig fra Thorning-Corydon æraen og vende bøtten i forhold til de offentligt ansatte. Partiformand Mette Frederiksen erklærede fra talerstolen:

”Jeg er bange for, at vi er ved at ødelægge arbejdsglæden hos nogle offentligt ansatte. Vilkårene er blevet sværere. Der er sparet meget. Omstruktureret igen og igen… Men noget er galt. Det er som om, at pengene forsvinder i for meget papirarbejde. Sygefraværet er for højt. Det er uholdbart.” Og videre: ”Lad os være ærlige. Som parti har vi tabt noget tillid igennem de seneste mange år”.

Mette Frederiksen vil have et opgør med new public management – en ”fingrene væk”-reform, en ”stor velfærdsreform, der starter og slutter med respekt”. Opbakning til dette tøbrud fik hun fra ingen ringere end Poul Nyrup Rasmussen, som fra samme talerstol fastslog, at ”når man vinker farvel vil new public management, så vinker man farvel til, at sparevejen og effektiviseringsvejen er vejen til mere velfærd. Man vinker også farvel til konkurrencestaten”.

Således blev elefanten i rummet, Blå Bjarne, som ”tror på konkurrencestaten”,  hængt godt og grundigt til tørre, til stor jubel for forsamlingen – men som den opmærksomme læser vil bemærke, så var det vist ikke helt det samme, Frederiksen og Nyrup fik sagt. Der er som nævnt ”sparet meget” ifølge Mette Frederiksen – men mener hun ligesom Nyrup, at et farvel til new public management også er ”farvel til sparevejen”?

Nej – ikke hvis man skal tro Socialdemokratiets økonomiske 2025-plan; ifølge den skal V-regeringens planlagte, voldsomme nedskæringer på gymnasierne gennemføres, således at sektoren i perioden 2016-2020 nedskæres med op mod 13,7 %, eller 1,6 milliarder!
De første 2 % er allerede taget i forbindelse med finansloven for 2016, og i skrivende stund har det blandt andet resulteret i, at der på et år er blevet 1000 færre lærere i sektoren til at undervise landet gymnasieelever. Hvor slemt ser det så ud, når vi når til 2020 i den socialdemokratiske masterplan?

Samtidig har socialdemokraterne for nyligt været med til at vedtage en såkaldt ”kvalitetsreform” af gymnasierne. Det kræver en helt særlig og verdensfjern form for lyrik at få kvalitetsløft til at rime på brutale nedskæringer, men normalt tænkende ved godt, at sådan fungerer reformer ikke. Og det handler ikke bare om at skyde en hvid pind efter nye, spændende reform-tiltag, som kræver ekstra ressourcer i en implementeringsfase. Det handler om, at enhver form for kvalitet i gymnasiet vil blive svækket afgørende, hvis Venstre og Socialdemokratiet ikke besinder sig.

Vi ved eksempelvis, at relationsdannelsen mellem eleven og den velforberedte lærer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Der skal derfor helst ikke være for mange elever pr. lærer, men det er på lærerlønninger, man rigtig kan spare, hvis det er det, man vil – og det ved socialdemokraterne godt. Det var ikke bare for sjov, at finansminister Bjarne Corydon trynede gymnasielærerne ved overenskomstforhandlingerne i 2013. De overenskomstbestemte arbejdstidsregler, som fastlagde lærernes forberedelse, blev på muskuløs vis fejet af bordet, og lige siden har linien været at presse lærerne på forberedelsen for at kunne drive sektoren med færre og færre lærere i forhold til antallet af elever. Bjarne såede, og nu begynder man for alvor at høste.

Det hænger derfor ikke sammen, at Mette Frederiksen taler om at genskabe tilliden til Socialdemokratiet, om ”fingrene væk”-reformer og store ”velfærdsreformer” som ”starter og slutter med respekt”, samtidig med at partiet præsenterer en økonomisk politik, som reelt set beror på at udnytte Blå Bjarnes beskidte benarbejde fra 2013 til at lænse gymnasieuddannelserne for 1,6 milliarder. Det er der ikke meget respekt, velfærd eller ”fingrene væk” over!
Mette Frederiksen bør være dybt bekymret over det massive kvalitetsfald i gymnasierne, som de planlagte nedskæringer vil føre til: Fremtidens elever vil få væsentligt forringede muligheder for at gennemføre en gymnasieuddannelse med den succes, både de og samfundet har behov for. Kvalitetsfaldet vil ramme alle hårdt, fra de stærkeste elever til de, som man måske kunne forvente, at socialdemokraterne ville tænke særligt på: De socialt udsatte, dem, som kommer fra gymnasiefremmede hjem, de tosprogede, alle de, som behøver særlige indsatser for at knække koden og gennemføre.

Hvis Mette Frederiksen vil skabe tillid til Socialdemokratiet – og kvalitet i gymnasiesektoren – så kan hun til gengæld gøre det til sit og partiets projekt at få afblæst de planlagte nedskæringer, og genetableret et aftalegrundlag for lærernes arbejdstid. Indtil det sker, er der stadig masser af plads til Blå Bjarne i Socialdemokratiet.