Kommentarer til Gymnasiereform – hvad er godt, og hvad er mindre godt?

Endelig blev der landet en aftale om en kommende reform, og den var ventet med spænding. Undervejs har det været usikkert, om parterne overhovedet kunne nå hinanden, da der gik storpolitik og ideologi i karakterkravet. Hvem skal gymnasieuddannelserne være for? Forskoler til universiteterne eller en mere bred uddannelse, som blandt andet skal modvirke betydningen af negativ social arv? Dette og mange andre spørgsmål har de faglige foreninger, GL, lederforeninger, skoler og lærere gjort et stort stykke arbejde for at kvalificere, og arbejdet har båret frugt. Der har fra politisk side været villighed til at lytte til sektoren, og resultatet findes nu i aftalepapiret fra fredag den 3. juni indgået mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Alternativet og Enhedslisten.

Aftalen indeholder sejre og nederlag afhængigt af ståsted, men parterne har formået at fastholde en lang tradition om brede forlig på undervisningsområdet. Det glæder vi os over. Uddannelsespolitikken må ikke ændres frem og tilbage ved et regeringsskifte. Så herfra skal der lyde tak til den politiske kreds for viljen til at lave et bredt funderet forlig.

Nedskæringer og reform – en dårlig cocktail
Parallelt med de politiske ambitioner om at videreudvikle gymnasieskolen hviler der imidlertid en tung sky over sektoren. Med EUD-forliget fjernes der 3,5% fra de almene gymnasier, og med udsigten til udmøntning af omprioriteringsbidraget på 2% pr. år venter store nedskæringer i sektoren. Næste finansår vil gymnasierne skulle implementere reformaftalen samtidig med, at de bliver pålagt en økonomisk nedskæring på hele 5,5% for det almene gymnasiums vedkommende! Vi må advare om, at nedskæringer og implementering af den nye reform er en meget dårlig cocktail.   

Reformens positive tiltag
Vi hæfter os positivt ved:

• Der sendes et tydeligt signal om, at gymnasieuddannelserne spiller og skal spille en vigtig samfundsmæssig rolle. Gymnasierne skal udvikle unge både fagligt og personligt, så de opnår livsduelighed og erhvervsduelighed som samfundsborgere og individer. Eleverne skal opnå en styrket demokratisk forståelse med respekt for friheds- og menneskerettigheder herunder ligestilling mellem kønnene.

• Der er respekt for, at faglig viden, kunstskaber og almendannelse alle er vigtige elementer i gymnasieuddannelserne. Aftalepapiret udfolder almendannelsen mere nuanceret end det tidligere oplæg og bekræfter, at almendannelse ikke kan erstattes med kompetencer.

• De tre 3-årige uddannelser (hhx, htx og stx) sidestilles. Eleverne skal have bedre muligheder for at kunne skifte uddannelsesretning.

• Geografiske forhold spiller en afgørende rolle for unges valg af ungdomsuddannelse. Det er derfor positivt, at det prioriteres at øge den geografiske dækning af htx-uddannelsen.

• Hf skal fortsat spille en særlig rolle i forhold til at give mulighed for at komme tilbage i uddannelsessystemet og dermed opnå videre uddannelse.

• Fag på hf og de tre 3-årige uddannelser sidestilles. Dvs. niveauerne og timerne afstemmes, så de fremover er sammenlignelige. Et C, B og A-niveau fra én uddannelse gøres dermed ligeværdigt med  C, B og A-niveauer fra en anden uddannelse.

• Hf målrettes mod erhvervsakademier og professionshøjskoler, men med fortsat mulighed for at opnå kompetence til lange videregående uddannelser ved tilvalg af en hf-uni-pakke. Det er glædeligt, at princippet om et åbent uddannelsessystem med gode overbygningsmuligheder blev bevaret.

• Grundideen fra studieretningsgymnasiet fastholdes. Eleverne skal fortsat vælge mellem forskellige hovedretninger på de tre 3-årige uddannelser. Vi finder det positivt, at der nu lægges vægt på at bringe de obligatoriske fag og valgfag mere i spil i forhold til tværfaglige samarbejder, som ikke blot skal være forbeholdt studieretningsfag.

• Studieretningerne målrettes for at sikre, at de giver kompetencer til uddannelser, som ligger i naturlig forlængelse af studieretningens fagområder, og samtidig prioriteres det, at eleverne skal have minimum to frie valgfag. Det resulterer forhåbentligt i, at skolerne får bedre muligheder for at oprette fag, der traditionelt er mindre søgt. Undervejs i forhandlingerne problematiserede vi de forringede muligheder for at vælge valgfag på B-niveau. Med oprettelse af en ekstra valgblok håber vi, at problemet er reduceret. Vi følger naturligvis praksis på skolerne med henblik på evt. forslag om justeringer.

• På htx kan studieretningerne Teknologi A – Design B og Kommunikation og it  A – Design B fortsat udbydes.

• Bedre adgang for htx-studenter til relevante humanistiske bacheloruddannelser.

• Religion, oldtidskundskab og historie bevares som selvstændige fag og indgår på lige fod med andre fag i fx eksamensudtrækningen og i flerfaglige samarbejder i og udenfor faggruppen.

• Idræt på C-niveau gøres til eksamensfag – dog ikke på hf, hvilket undrer os.

• På hf var de praktisk/musiske fag og idræt fjernet fra den obligatoriske fagrække. Den nye aftale sikrer, at eleverne nu skal vælge mindst ét praktisk/musisk fag eller idræt, hvilket svarer til en halvering af disse fag som obligatoriske fag i forhold til den nuværende struktur. Der kan fortsat laves yderligere tilvalg og løft af niveau på 2. år.

• AT forsvinder som struktur, men de faglige mål indgår i fagene. Timerne føres tilbage til fagene. Tværfaglige samarbejder skal nu tage afsæt i fagene, som også har ansvar for at behandle faglige metodeovervejelser. Intentionerne fra AT fastholdes således, men i en mindre tung organisering.  AT-prøven fjernes og erstattes med et mundtligt forsvar af SRP inklusiv metodisk fordybelse, hvilket vi længe har anbefalet.

• SRP på stx har fortsat udgangspunkt i to fag, men der er nu mulighed for at skrive i ét A-fag, såfremt det giver bedst mening. Eleven skal fortsat inddrage metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i projektet.  

• På htx og hhx erstattes SRP med et Studieområdeprojekt (SOP) med mundtligt forsvar. Desuden tilføres 20 timer til SOP på htx, således at alle projekter har 50 timers undervisningstid.

• Der afsættes tid til øget obligatorisk vejledning i skriveperioden, hvilket kan være medvirkende til at modvirke betydningen af den sociale arv, som har været tydelig i den nuværende organisering af SRP.

• Det er positivt, at det erkendes, at et godt læringsmiljø og trivsel for den enkelte elev er forudsætninger for en udbytterig undervisning. Skolerne skal være opmærksomme på elevernes trivsel og psykiske sundhed, og ved problemer skal skolerne have kompetent personale til at hjælpe.  

• Fremover må der højst aflægges prøve i to fag på C-niveau. Under den nuværende ordning kan der være stor forskel på elevernes eksamensbelastning afhængigt af, om de udtrækker mange C-fag eller A-fag.

• Prøve i skriftlig dansk gøres obligatorisk, og sprogfokus øges gennem obligatoriske skriftlighedsforløb.

• Elever på de naturvidenskabelige studieretninger får det fjerde naturvidenskabelige fag på C-niveau eller et ekstra løft. Dvs. tre naturvidenskabelige fag på (mindst) BBB eller ABC-niveau. Den enkelte elev kan således vælge mellem faglig bredde eller dybde. Det tidligere krav om, at mindst et naturvidenskabeligt fag på C-niveau skal løftes til B-niveau genindføres. Elever med en sproglig profil er ikke omfattet af ovenstående. Der oprettes et nyt fag Informatik, som kan erstatte et naturvidenskabeligt fag på C-niveau (dog ikke Fysik). Vi er dog kritiske overfor forslaget om, at naturvidenskabeligt grundforløb reduceres fra 60 til 45 timer, samtidig med at det gøres til genstand for en medtællende eksamen.

• Prioritering af formativ evaluering.

• Skoler får mulighed for at indgå i forsøg omkring karakterfri 1.g.

• Prioritering af opkvalificering af lærere specielt inden for matematik og viden om it-didaktik..

• I det oprindelige oplæg var der et bekymrende stort fokus på målstyring. Det er positivt, at den endelige aftale har blødt op på dette fokus og i stedet udviser større tillid til den enkelte skole og de enkelte lærere. De opstillede konkrete mål i aftaleteksten afgrænses til frafald, løfteevne, fagligt niveau, eksamensresultater, overgang til videregående uddannelser samt elevtrivsel.

Ingen roser uden torne
Reformen er et politisk kludetæppe, der er forhandlet igennem på tværs af partier og ideologier, hvor forskellige interesser har skullet tilgodeses. Man fristes til at sige, at reformen fagligt set fremstår som et janushoved.

Fagligt set er ånden i reformen tilbageskuende og konservativ.

Eksempler herpå er, at det tværfaglige element specielt i stx svækkes, og der varsles et opgør med elever, som ifølge nogle politikere i for mange år ikke har haft viljen til at arbejde tilstrækkeligt seriøst. Disse elever skal tvinges til at vælge fag og studieretninger, som betragtes som sværere og mere fagligt relevante i forhold til samfundets behov – eller de kan ganske enkelt vælge en anden uddannelse. Resultatet bliver desværre en  indsnævring og ensretning af fagligheden i gymnasiet. Et sådant syn på vores uddannelser og vores unge mennesker er misvisende. Det generelle billede af en useriøs ungdom og et styrtdyk i det faglige niveau, kan vi ikke genkende!

Det gøres tydeligt i reformen, at eleverne gennem gymnasieuddannelsen skal forberedes til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. De skal udvikle demokratisk dannelse blandt andet ved at styrke kendskabet til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det foreslås, at dette sikres ved, at den enkelte skole skaber et rum for åbne, mangfoldige debatter om væsentlige samfundsemner. For at styrke dette arbejde skal forskellige ungdomsorganisationer fx have udvidet og lige adgang til uddannelsesstederne. Med andre ord skal skolerne understøtte demokratisk og medmenneskelig dannelse. Gymnasieskolen er ikke bare fagene i sig selv: Erhvervelsen af demokratisk dannelse skabes også af det, der foregår imellem og omkring undervisningen. Vi skal arbejde hårdt for, at disse gode elementer fastholdes, når lovteksterne skal skrives!
Set i lyset af de varslede nedskæringer er vi dog yderst bekymrede for, at disse faglige aktiviteter og dermed de positive mål, som beskrives ovenfor, ikke realiseres, når skolerne bliver tvunget til at prioritere hårdere mht. tid og ressourcer. Man kunne frygte, at skolerne bliver så pressede på økonomien, at aktiviteter som fx musical, virksomhedssamarbejder, eksterne foredrag, nationale konkurrencer, elevarrangementer og temadage forsvinder. Med reformens fokus på en gammeldags enkeltfaglighed i undervisningen risikerer vi, at der er mere tabt end vundet.

Med afskaffelsen af AT er denne bekymring måske særligt udtalt. AT blev aldrig det fag, man havde forestillet sig i 2005 – tankerne var grundlæggende set gode, men særligt eksamen kom aldrig til at fungere optimalt. Vi skal ved udarbejdning af nye læreplaner og gennem implementeringen af den nye reform være opmærksomme på at få mange af AT’s vigtige kompetencer opsamlet i fagene og SRP-forløbet. Der er gennem de sidste 15 års udviklingsarbejde med tværfaglighed og studieforberedelse opbygget en erfaring og samarbejdskultur på skolerne, som vi skal trække på og bringe ind i den nye struktur.

Det er bekymrende, at elevtiden (som nu kaldes fordybelsestid) reduceres fra 630 til 500 timer samtidig med, at der stilles større krav til elevernes skriftlige kompetencer. Det skal bemærkes, at undervisningsressourcen (de 130 timer) ikke er fjernet. Timerne tænkes nu brugt til at financiere intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter. Nogle af timerne kan sågar bruges til et ekstra valgfag efter elevens ønske. Alt i alt gode initiativer, men hvis reduktionen ikke skal forringe elevernes skriftlige kompetencer, er det vigtigt, at det skriftlige arbejde prioriteres i fagenes øvrige undervisningstid, hvilket kan være en tidsmæssig udfordring.

Under forhandlingerne problematiserede vi forslaget om at indføre optag på hf direkte efter 9. klasse. Forslaget vil betyde, at fx kommende folkeskolelærere og sygeplejersker får reduceret deres uddannelsestid med et år, hvilket vi finder bekymrende.

Vi har været kritiske i forhold til at indføre interne medtællende prøver i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb og de foreslåede grundforløbsprøver på hhx og htx. Det hører ikke til en god skolestart at skulle til den første medtællende eksamen allerede efter tre måneders skolegang. I den første tid skal der være fokus på at opbygge det gode læringsmiljø. Eleverne har travlt med at opbygge deres sociale netværk og finde sig tilrette i helt nye sammenhænge. Hertil kommer, at de også skal orientere sig i forhold til valg af studieretning.

Det oprindelige forslag er dog lempet en smule ved, at karaktererne nu "kun" er medtællende med en faktor 0,5, men det ændrer ikke på, at der bliver fokus på eksamen efter ganske kort undervisningstid, og tilmed uden foregående muligheder for prøveeksamener på gymnasialt niveau. Det kan gøres bedre.

I forlængelse af ovenstående er det også kritisk, at at prøverne bedømmes ved intern censur. Det har været en god tradition i vores eksamenssystem både af hensyn til elevernes retssikkerhed og i forhold til fastholdelse af en national standard, at medtællende prøver bedømmes af en ekstern censor.

Vi undrer os over, at valgmuligheder for sprogfag reduceres, hvilket blandt andet rammer spansk og andre begyndersprog. Elevernes valg af fx sproglige studieretninger er naturligvis vanskelige at forudsige, men det skal følges nøje, så der ikke sker en reduktion i elevernes sproglige bredde.

Vi undrer os ligeledes over, at der skæres i idræt og de musisk/kreative fag på hf (heldigvis skærer man trods alt mindre i de kreative fag end i det oprindelige regeringsudspil). Hf’erne har som gruppe, qua deres typiske valg af mellemlange uddannelser (pædagog, lærer m.m) stor værdi af de kreative fag. Vi kunne ønske os flere elementer, som kunne have styrket den brede læring på hf dvs. udover det rent faglige også sociale og metafaglige elementer, som kunne understøtte uddannelsens sweeperfunktion. På disse områder er reformen et tilbageskridt.

På stx området undrer vi os over den manglende ligestilling af de kunstneriske fag.

Tilbage står også en række uklarheder, som skal afklares i forbindelse med det forestående arbejde med at omskrive læreplaner m.m. i løbet af efteråret. Her skal vi søge indflydelse! For eksempel hvordan skal det gå med tværfagligheden på stx? Hvordan skal KS og NF på hf fungere i fremtiden – er faggruppen reelt afskaffet, eller hvad forestiller man sig? Hvordan skal eksamenerne justeres? Hvilken vægt får eksamenskaraktererne i KS og NF, når der kun eksamineres i et fag pr. faggruppe

Og lad os slutte, hvor vi begyndte: ved karakterkravet, som meget tydeligt vidner om, at aftaleteksten er opnået ved et bredt forlig med kompromisser fra alle parter.

Optagelseskrav indeholder en uddannelsesparathedsvurdering. Det har været et stort ønske fra os, da vi mener, at det er uansvarligt at lade unge menneskers videre uddannelsesmuligheder efter folkeskolen alene afgøres af karaktererne i dansk og matematik. Det er derfor positivt, at der foruden elevernes faglige niveau også medtages en vurdering af elevens personligeog sociale forudsætninger i parathedsvurderingen.

Forligspartierne har valgt, at udgangspunktet for det faglige niveau skal være et karaktergennemsnittet på 5. For øjeblikket er der uenighed i forligskredsen om tolkningen af aftalen vedrørende vægtning af karakterkrav i forhold til den samlede parathedsvurdering. For os er det afgørende, at en parathedsvurdering er baseret på både faglige færdigheder, modenhed og motivation, så lad os håbe, at det i praksis vil blive realiteten. Dette vil forhåbentligt også modvirke et for tidligt og overdrevet fokus på karakterer i grundskolen – det må tiden vise.

Vi opfordrer til, at der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af ledere og lærere fra sektoren   som løbende evaluerer reformens virke i praksis og kommer med forbedringsforslag.

Liste 3: Anders Frikke, Alex Young Pedersen, Frederik Lind, Peter Hall og Jeppe Kragelund