At være eller ikke være VUC’er
I forbindelse med den aktuelle valgkamp lyder det i en af kandidatudtalelserne (jævnfør for eksempel gl.org), at der de sidste to år har manglet "en stærk VUC-stemme i GL". Da jeg er ansat på et VUC og har siddet i hovedbestyrelsen og i foreningens VUC-udvalg de sidste to år, så tænker jeg, kritikken er rettet min vej, og den fortjener et svar:
Når jeg sammen med Tomas Kepler i såvel Jyllandsposten som Information er gået ind i kampen for retten til lokale aftaler, så er det ikke mindst en kamp for lærerne på VUC. Lærerne på visse VUC’er har i særlig grad været udfordret af ensidig magtfuldkommen ledelse og vil især have gavn af mere kollektive løsninger.
Når jeg ligeledes via pressen kritiserer regeringens besparelser, så er det vel vidende, at vi på VUC’erne kan blive (i det omfang, vi ikke allerede er det) særligt hårdt ramt af effektiviseringskrav.
Når jeg i hovedbestyrelsen og særligt i Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) arbejdspladsudvalg har arbejdet for at geare foreningen (for eksempel via TR-uddannelserne) til at skabe stærkere organisering og sammenhold på arbejdspladserne, så er det ikke mindst, fordi jeg ved, at VUC-lærernes sammenhold er særligt udfordret af spredte lokaliteter og skæve arbejdsbelastninger.
Når jeg i arbejdspladsudvalget har sat fokus på stress og søvnbesvær og har været med til at bakke op om GL's projekt om professionel kapital, der skal højne arbejdsmiljøet på skolerne, er det ikke mindst, fordi jeg ved, at mange VUC’er er hårdt belastet af skæve arbejdstider, kursister med problemer og så videre.
GL har de sidste to år og især i forbindelse med "serviceeftersynet" hele tiden, for eksempel med særlige debatoplæg og en plads i den tidligere regerings hf-udvalg, bevaret fokus på at udvikle og dermed forhåbentligt sikre hf – og vel at mærke et hf, der er adgangsgivende på linje med stx. Dette er også en sag, der er vigtig for en del VUC’er.
Jeg skriver dette alene for at gøre opmærksom på, at en kamp for arbejdsmiljø, ressourcer, kollektive aftaler og sammenhold for hele GL er den bedste kamp, vi kan tage for VUC’erne. Vi vinder ikke noget ved at råbe "flere penge til VUC" så højt, vi kan. Alt dette sagt, så mener jeg, at det er vigtigt, at der sidder repræsentanter for VUC i hovedbestyrelsen, og når VUC’erne ikke behandles ordentligt, skal der råbes op. Det har for eksempel været nødvendigt, da den tidligere regering ville ekskludere voksne fra det sociale taxameter. Men i de fleste sager er det, der er godt for VUC, også godt for hele GL.
Kåre Blinkenberg (kandidat for Liste 1)
VUC Aarhus
Medlem af GL’s hovedbestyrelse
SVAR:
Vi står i en situation, hvor der vil rulle besparelser over sektoren; der rasles med karakterkrav, og hf skal kvalitetssikres. Dette betyder, at det er nødvendigt med en VUC-stemme, der har fokus på det pragmatiske samarbejde. Hvor der ikke spørges til, hvad der var, men til hvad der kan blive.
VUC-området har særlige udfordringer. Vores arbejdspladser er ofte spredt på flere lokaliteter, har flere ledelseslag, og vores kursister har meget alsidige behov. Derfor er mit mål at sikre, at vores del af sektoren bliver hørt både internt i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og generelt i sektoren.
VUC-bestyrelser og ledelser skal mindes om, at vores primære rolle er undervisning og ikke at drive virksomhed.
VUC er et unikt undervisningstilbud for unge voksne og voksne, som ikke er gået den lige vej gennem uddannelsessystemet. Denne position skal bevares også efter en reform af ungdomsuddannelserne. En VUC-stemme i GL skal sammen med VUC-lederforeningen blandt andet kunne gå i dialog med det politiske system og herigennem sikre, at VUC også i fremtiden er et godt og attraktivt tilbud i vores uddannelsessystem.
Anders Bugge (kandidat for liste 3)
Fyns HF & VUC
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode