Time for a change?

Tilbage i 2013 havde Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danmarks Lærerforening (DLF) to forskellige forhandlingsstrategier, men det samme udgangspunkt, en overenskomstbestemt fastlæggelse af arbejdstidsreglerne. GL valgte en defensiv strategi ved at komme Finansministeriets/Moderniseringsstyrelsens krav i møde, men fik dog tilføjet tidsregistreringssystemet i den endelige aftaletekst. DLF valgte derimod en mere offensiv strategi, og det endte med den berømte lockout af lærerne på DLF's område. Ved overenskomstforhandlingerne i år (OK 15) valgte GL igen en defensiv forhandlingsstrategi, mens DLF valgte en offensiv strategi over for arbejdsgiversiden. DLF fik ikke de store landvindinger ved deres OK 15-forhandlinger, men det lykkedes blandt andet Anders Bondo og DLF's forhandlingsstab at få Kommunernes Landsforening (KL) og Moderniseringsstyrelsen til at gå med til, at man fra arbejdsgivers side ikke vil ”fraråde” landets kommuner at indgå aftaler på arbejdstiden. Den 23. juni i år kunne man så læse i Jyllands-Posten, at 50 kommuner nu har indgået aftaler med lærerne om arbejdstiden.

Desværre gælder denne åbning for ændrede procedurer ikke for gymnasielærerområdet, og man kan stadigvæk læse følgende i Moderniseringsstyrelsens vejledning:
”På undervisningsområdet, som på alle andre områder, er det imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele arbejdet. I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet vil der derfor være fokus på, at der ikke indgås lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger på, hvad lærerne skal lave i deres arbejdstid, som Moderniseringsstyrelsen og AC/GL netop har aftalt skal falde bort pr. 1. august 2013.” (Moderniseringsstyrelsens vejledning om Nye regler for gymnasielærere, side 19 – 3. udgave).

Konsekvensen har været, at de rektorer/forstandere, som har listet sig til at indgå en aftale med gymnasielærerne om arbejdstidsreglerne på deres skole, efterfølgende er blevet indkaldt til møde i Moderniseringsstyrelsen med "kaffe og kage" (sammen med skolens bestyrelsesformand).

Det naturlige spørgsmål er nu, at hvis DLF kan få arbejdsgiversiden til at acceptere aftaler om arbejdstiden på det lokale niveau (ved eksempelvis ikke at fraråde det i vejledninger med videre), så burde det jo også være en mulighed på gymnasielærerområdet. Vil de tre lister, som GL's bestyrelse består af, kæmpe for, at der sker en lignende procedureændring for indgåelse af aftaler om arbejdstidsregler på gymnasieområdet ved de næste overenskomstforhandlinger?

GL-medlemmerne
VUC Syd

SVAR fra Liste 1
Det er rigtigt, at det lykkedes folkeskolelærerne at få KL til ikke længere aktivt at modarbejde indgåelse af lokale aftaler om arbejdstid i de enkelte kommuner. Der vil vi også meget gerne have flyttet Moderniseringsstyrelsen hen, så det også bliver deres holdning. Det vil vi gerne arbejde aktivt for ved OK 18.

Annette Nordstrøm Hansen og Ronald Karlsen

SVAR fra Liste 2
Jeg forstår jeres indlæg. Vi er mange, der har fulgt jer med stor sympati.

Vi ønsker alle en velfungerende arbejdsplads, hvor vi ikke mindst i dialogen møder gensidig tillid og respekt. En arbejdsplads, som vi kan være glade for og stolte af, og som vi uden videre vil anbefale til andre.  Det må være enhver ledelses drøm at kunne reklamere med at have et godt arbejdsmiljø, og det opnås aldrig med magtarrogance og -fuldkommenhed.

Det var skæbnesvangert, da den tidligere GL-formand og formand for Liste 3 Gorm Leschly nikkede til OK 13. Og helt uforståeligt, at han på Facebook meddelte, at han var stolt af forhandlingsresultatet (hvor mange på VUC Syd stemte dengang på Liste 3?). OK 13 har på alt for mange skoler/kurser stoppet enhver dialog.

I årsregnskabet for VUC Syd (2014) kan man læse, at der er:
– et overskud på knap 30 millioner kroner
– en langfristet gæld på 108 millioner kroner
– anlægsudgifter på cirka 365 millioner kroner.

Bestyrelsen har endvidere besluttet, at direktøren skal have maksimal resultatløn (160.000). Det vækker stof til eftertanke, især når samme direktør, Hans Jørgen Hansen, har udtalt, ”at årsagen til, han på VUC Syd har indført tilstedeværelseskrav, er for at styrke samarbejdet mellem lærerne” (Gymnasieskolen  16.9.13). Ledelsens budskab formedelst 160.000 kr.?!

Hertil svarede GL's VUC-repræsentant, Lars Krogh: ”Man får modgang, hvis man ikke går i dialog.” Og jeg tilføjer: Enhver ledelse bør foregå med et godt eksempel, både hvad angår samarbejde og dialog.

Det siges eksplicit i OK 15, at det er et lokalt ansvar på alle arbejdspladser at fremme det gode samarbejde, og de centrale parter tager et fælles ansvar for at styrke samarbejdet centralt og lokalt (bilag C, side 1). Det er på høje tid, at flere på ledelsesiden tager ansvar for at fremme det gode samarbejde! Ja, det er på høje tid, at der sker forandringer! GL må få den ansvarlige minister i tale.

Liste 2 vil til enhver tid kæmpe for og forsvare lokale aftaler. Lokale aftaler vil fortsat være det store tema, ikke mindst som følge af at alt for mange ledelser har ”forvekslet” og stadig forveksler samarbejde og dialog med ensidigt udmeldte akkorder.

Sigrid Jørgensen
Formand for Liste 2

SVAR fra Liste 3
Undervisere ved de gymnasiale uddannelser kan opgøre arbejdstiden ved hjælp af et tidsregistreringssystem eller ved brug af akkorder (aftalt mellem tillidsrepræsentant og rektor/forstander).

Tidsregistreringssystemet blev, som I skriver, indført på vores område i forbindelse med OK 13. Muligheden for at indgå akkorder er beskrevet i rammeaftalen om decentrale arbejdstidsregler af 6. oktober 1999. Rammeaftalen gælder således bredt på statens område. Det betyder, at GL ikke står alene, hvis arbejdsgiverne stiller krav om at fjerne aftalen i forbindelse med OK 18.

Liste 3 støtter og arbejder aktivt for, at der på den enkelte arbejdsplads er mulighed for at indgå decentrale arbejdstidsaftaler – også efter OK 18! Ideen med rammeaftalen er, at den enkelte arbejdsplads kan indrette sig, som medarbejderne og ledelsen i fællesskab finder det hensigtsmæssigt.

Liste 3 mener, at der dagligt skal arbejdes på at sikre underviserne de bedste muligheder for at udføre god undervisning. Det er ikke tilstrækkeligt at arbejde for bedre vilkår kun ved overenskomstforhandlingerne. Liste 3 ønsker, at GL løbende skal være i dialog med lederforeninger, ministerier og styrelser for at sikre kvaliteten i kerneydelsen.

Lokalt skal lærere og ledere kende de muligheder, som overenskomsten giver. Derfor udgiver GL til november den tredje pjece – Styr på aftalerne – som nøje beskriver de muligheder, som skolerne har, for at lave aftaler. De to øvrige pjecer har titlerne: Styr på tiden og Styr på lønnen.

I omtaler aftaler på folkeskoleområdet. Vær her opmærksom på, at aftaler om tilstedeværelse fylder meget i deres arbejde. En problemstilling, som heldigvis på vores område er forholdsvis lille og tilmed aftagende. Liste 3 har pointeret, at arbejdstiden godt kan håndteres uden fast tilstedeværelse ved brug af arbejdstidsaftaler eller tidsregistrering.

Begge systemer giver mulighed for fleksibilitet i arbejdstid og arbejdssted, hvilket vi på Liste 3 prioriterer meget højt.

Med hensyn til “kaffe og kage-møderne” er det kritisabelt, for der kan og skal kunne indgås aftaler på skolerne. Det vil vi gerne slå fast og sikre.

(Vores kritik af "kaffe og kage-møderne" fra august 2013 kan læses her: http://jeppekragelund.dk/artikler/til-te-hos-ministeren/).

Liste 3 i hovedbestyrelsen
Lis Vivi Fonnesbæk, Kasper Bøcher, Alex Young Pedersen og Jeppe Kragelund