”The Sound of Silence”: En accept af de introverte elever
Jeg tror altid, jeg har været optaget af problemstillinger vedrørende de introverte elever og instinktivt fornemmede, at karakterer ikke bør/skal være afhængige af, hvorvidt man tør ”sige noget højt” foran andre.
For nogle år siden så jeg en Ted Talk af Susan Cain om ”The Power of Introverts”, og det var her, at jeg mere bevidst og åbent begyndt at arbejde på at gøre klasserummet til et sted, hvor de mere introverte elever også kunne føle sig hjemme.
Susan Cain beskriver de introverte elevers skoledag, som et heldags cocktailparty uden alkohol. Det lyder som en mareridtlignende tilstand, som jeg mener, at vi lærere må arbejde på at ændre.
Det danske undervisningssystem med et stort antal ”mundtlige” karakterer kræver, at mange elever tvinges til at deltage i dette cocktailparty hver eneste dag. Som elev, elskede jeg at gå i skole—en god klassediskussion, der satte tankerne i gang, var noget, som kunne løfte humøret resten af dagen. Jeg undrede mig godt nok over, at vi altid var de samme 5-6 elever, der deltog, men det afholdt mig ikke fra at føre ordet. Hvor må det have været kedeligt for alle de andre. Jeg havde en personlighed, der harmonerede fint med det skolesystem jeg var en del af. Jeg var ikke bange for at sige min mening, kunne godt lide at diskutere, og var vant til at tale med ”de voksne”.
Det blev jeg belønnet for rent karaktermæssigt, og jeg kan se, at det også er tilfældet i dag i de danske gymnasier. Men hvad med alle de andre?
Som ung lærer havde jeg en drøm om at skabe et klasserum, hvor alle havde lyst til at være med i diskussionerne. Som lidt ældre lærer vil jeg stadig gerne skabe plads til de diskussionslystne, men der skal også være ligeværdige roller/opgaver til de stille elever. Nogle elever kan faktisk ikke lide at udveksle meninger eller deltage i traditionel klasseundervisning. Det gør dem ikke nødvendigvis til dårligere begavede elever, og det bør heller ikke gøre dem til dårligere elever rent karaktermæssigt. At være reserveret eller stille er ikke personlighedssvagheder– noget, man skal skamme sig over og vurderes negativt for; de er bare nogle personlighedstræk.
Det er nu min opfattelse, at undervisningsdidaktik i de danske gymnasier afspejler en forståelse for, at eleverne er forskellige, at de lærer på forskellige måder og foretrækker forskellige arbejdsformer, men man hører stadig lærere beklage sig over alle de elever, der ikke siger noget. Præstationssystemet i særdeleshed har ikke helt fulgt med. Mange introverte elever tvinges ind i nogle rammer med ”ekstroverte” krav og forventninger, som resulterer i lavere mundtlige standpunktskarakterer end skriftlige for disse elever.
Igennem årene har jeg hørt mange virkelige begavede elever spørge deres lærere, hvad de kunne gøre for at forbedre deres mundtlige karakterer, hvor standardsvaret har været, ”du skal sige noget mere,” eller ”sørge for at række hånden op noget mere.”
Det synes jeg faktisk er en misforståelse fra vores side. Det må faktisk være vores pligt som lærere at skabe situationer, hvor de introverte elever også har lyst til at være med. Selvfølgelig skal elever, der er ved at lære et sprog, bruge sproget så meget som muligt, og selvfølgelig skal elever, der skal op til mundtlig matematik, trænes i at formulere sig om matematiske spørgsmål, men det kan gøres på mange måder.
Hvis man fortæller disse elever, at man nok skal finde på andre måder at ”høre” deres mundtlige standpunkt, bliver man sommetider mødt med en lysende taknemmelighed, som viser at man er på rette spor.
Susan Cain fortæller i sin Ted-talk om sit rædselsvækkende møde med ”summer camp” som barn, hvor hun i sin naivitet havde forestillet sig en hytte, hvor alle pigerne sad og hyggede sig i hytten med deres bøger i nattøj. I stedet mødte hun en kultur, der fremelskede ”rowdy” opførelse og var hverken boglig eller hyggelig.
Jeg tror, at vi lærere skal prøve at skabe et klasserum, der også rummer følelsen af en hyggelig hytte, hvor man læser bøger i nattøj.
Personligt kan jeg ikke så godt lide cocktailparties, heller ikke med alkohol. Jeg føler mig altid lidt akavet og utilpas. Heldigvis er det sjældent noget, jeg SKAL stille op til, og man må også gerne gå tidligt hjem. Vores introverte elever må ikke gå tidligt hjem fra skole, og de SKAL møde op hver eneste dag; derfor må det være vores pligt som lærere at gøre, hvad vi kan, for at de ikke føler sig akavet og utilpas, men derimod set og hørt på en måde som de er trygge ved.
[[{“fid”:”The power of introverts | Susan Cain|youtube://v/c0KYU2j0TM4″,”view_mode”:”default”,”fields”:{“format”:”default”},”type”:”media”,”attributes”:{“class”:”media-element file-default”},”link_text”:null}]]
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode