Grupper – hvordan får vi dem til at fungere?

I sidste blogindlæg skrev jeg om, hvilke principper jeg inddeler elever i grupper. Men at få længerevarende gruppearbejde til at fungere er ikke gjort med det. På mine hold starter vi altid forløb i nye grupper med udarbejdelse af gruppearbejdskontrakt. Eleverne skal diskutere forskellige spørgsmål, indgå aftaler, fordele roller m.m., og derefter skriver de det ind i et fælles Google Doc, som alle i klassen har adgang til.

Spørgsmålene, som de skal tage stilling til i gruppearbejdskontrakten, er følgende:

• Hvad er vores ambitionsniveau?
• Hvornår og hvor mødes vi og laver hjemmearbejde? Der skal laves specifikke aftaler for hele perioden.
• Hvordan kommunikerer vi med hinanden uden for skoletid?
• Hvornår og hvordan skal man give de andre besked, hvis man er syg eller fraværende af andre årsager?
• Hvilke krav om hjemmearbejde kan der stilles til den syge/fraværende?
• Hvem har hvilke roller? Hvis rollerne går på skift, skal der laves klare aftaler om, hvem der har hvilke roller på hvilke tidspunkter
• Hvad gør vi, hvis en af os ikke deltager på den forventede måde?
• Hvilke samarbejdsproblemer forestiller vi os, at der kan opstå i denne gruppe?
• Hvordan vil vi løse samarbejdsproblemer?
• Hvad skal der til, for at vi involverer lærere i samarbejdsproblemer?
• Andre regler for vores samarbejde?

​Grupperne og jeg bruger efterfølgende kontrakterne til at holde gruppemedlemmer fast på aftaler og roller. På den måde bliver samarbejdet mere forpligtende.

En vigtig del af gruppearbejdskontrakten og det efterfølgende gruppearbejde er rollefordelingen. Jeg opererer normalt med rollerne boss, inspirator, færdiggører og socialleder som beskrevet i “Knæk studiekoden” af Hanne Heimbürger, eller med rollerne formand, administrator, gartner og garant.
Min erfaring er, at det er godt at skifte mellem de to rollesæt en gang i mellem, så rollefordelingen bliver mere reflekteret i stedet for automatisk.

Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at det er godt at indtage en rolle, de ikke naturligt har i forvejen. På den måde får de udviklet ansvarsbevidsthed og vigtige samarbejdskompetencer – specielt når det er elever, der ikke normalt er ansvarsbevidste, der får rollen som formand/boss.

Efterhånden får eleverne rutine i at indgå aftaler og i at forudse mulige problemer i forskellige gruppekonstellationer.
Men de kan godt være lidt bange for at gå for tæt på hinanden. Derfor lader jeg dem efter et par måneder gennemgå et dialogspil (også fra “Knæk studiekoden”) hvor de skal tage stilling til forskellige problemstillinger i gruppearbejde og komme med løsningsforslag.
Det kan fx være:

• “Gruppen har aftalt at læse et kapitel hjemme, men hverken Jesper eller Anders har læst. Hvad skal gruppen gøre?” eller
• “Sara siger: Signe har altid travlt med at nedgøre alle andre, når man vender ryggen til. Det er ikke til at holde ud! Hvad skal gruppen gøre?”

Denne type problemer løser eleverne i grupperne, mens de har bestemte roller, hvorefter de bytter roller og diskuterer flere problemstillinger. Undervejs reflekterer de også over, hvordan de selv agerer i hvilke roller, og de får input af de andre gruppemedlemmer på, hvordan de fungerer i de forskellige roller.

Fordelen ved dialogspillet er, at eleverne får diskuteret problemstillinger i gruppearbejde på en ufarlig måde, fordi det handler om fiktive personer. Samtidig bliver de bekendte med hinandens forventninger og tankegange i forbindelse med gruppearbejde, og det kan de bruge i deres videre samarbejde.

Løbende gennem gruppearbejdsforløbet laver grupperne logbøger i slutningen af hvert modul. Her skriver de kort om, hvad de har lavet i modulet, hvad de har aftalt at lave hjemme til næste gang, hvad de gerne vil have hjælp til fra mig, samt om hvordan deres samarbejde har været. Det hjælper dem til at lave konkrete aftaler fra gang til gang og til at tænke over, hvordan de har brugt tiden.

Desuden snakker jeg løbende med grupperne om, hvordan det går med samarbejdet, og vi tager fat i de problemer, der dukker op undervejs.
Efterhånden bliver de bedre til at håndtere gruppearbejdet, og når jeg evaluerer med holdene, er der bred enighed om, at de er glade for den frie undervisningsform, at de lærer mere end ved traditionel tavleundervisning og at de er mere motiverede og engagerede på denne måde.