Hjælp, inspiration eller plagiat?

I min klasse har vi lige haft en klassens time om anvendelse af nettet til litteratursøgning og i den forbindelse om, hvad plagiat er, og hvor grænsen for, hvornår noget er plagiat, går. I evalueringen af grundforløbet (der hos os slutter ved efterårsferien) fremhævede eleverne netop denne klassens time. De følte, at det virkelig rykkede dem og åbnede deres øjne for, hvad vi forventer af dem.
Mange af dem havde ikke på forhånd nogen fornemmelse af, at det er plagiat at låne fra nettet uden kildeangivelse, og kun ganske få af dem havde arbejdet med hensigtsmæssig brug af kilder fra nettet tidligere.

Problemstillingen med lån og plagiat fra nettet er ekstra relevant at tage fat i nu, hvor der er internetadgang til mange skriftlige eksamener, og hvor vi faktisk ser eksempler på elever med meget lave skriftlige årskarakterer, der går til eksamen og får 12, hvilket kunne tyde på, at der er foregået noget på nettet, der ikke tåler dagens lys. Og hvor vi også ser det modsatte: At elever, som vi tror er dygtige til at skrive opgaver, faktisk klarer sig markant dårligere til eksamen, netop fordi de ikke tør lade sig inspirere/plagiere via nettet til eksamen i modsætning til i løbet af året.

Vi kan ikke gå ud fra, at de unge har samme syn på, hvad der er plagiat, som vi har. For dem er det naturligt at læse om et emne på forskellige hjemmesider, fordøje det og derefter skrive, som om stoffet er deres eget. Det er ikke afskrivning eller copy/paste, og derfor mener de ikke, at der er noget problem i det. Og det er desuden den måde, de fleste af dem har været vant til at arbejde på i grundskolen.

I lærerteamet i min klasse besluttede vi at tage fat i denne problemstilling i forbindelse med den afsluttende nv-opgave, der ligger op til efterårsferien.
Vi, klassens historielærer og undertegnede, lod klassen arbejde i grupper med nogle opgaver. Den første opgave var nogle søgeresultater fra Google, som jeg havde fundet, da jeg søgte på ”forurening af grundvand”. Vi bad dem om at diskutere anvendeligheden af de forskellige kilder fra søgningen samt, hvilke af kilderne de burde undgå. Det viste sig, at mange af dem havde vurderingskriterier, der handlede om hvorvidt hjemmesiderne så professionelle ud eller ej og ikke på, hvem der var hjemmesidernes afsendere, eller hvordan det faglige indhold var. Det fik vi diskuteret igennem, og vi vender tilbage til det i forbindelse med dansk-historieopgaven sidst i 1g.

Dernæst bad vi dem om at gå ind på hjemmesiden www.stopplagiat.nu og lave de små opgaver, der ligger der. Så skulle de læse et lille tekststykke fra en opgave, der var taget for plagiat, og sammenligne tekststykket med et tilsvarende stykke, hvor kilderne var behandlet korrekt. Det førte hen til, at de skulle opstille retningslinjer for, hvor grænserne mellem inspiration og plagiat går.

Til sidst fik de fik et andet tekststykke, som de skulle tjekke for plagiat og omskrive, så kildeanvendelsen blev korrekt.

Undervejs snakkede vi med dem, og kildeanvendelse i forbindelse med nv-opgaven, som de lige var startet på, blev livligt debatteret. Men som jeg sagde til eleverne: Jeg har aldrig haft elever, der har haft for mange kildehenvisninger i deres opgaver. Jeg har kun oplevet det modsatte.

Nu, hvor jeg har læst nv-opgaverne igennem, fremgår det klart, at timen har givet pote. Der er meget mindre plagiat og faktisk en ret fornuftig omgang med kilder. Opgaverne er på den måde blevet langt bedre og mere reflekterede. Og eleverne er glade for, at de allerede nu, så tidligt i deres gymnasietid, kan indarbejde gode vaner og kritisk sans.