Relationskompetence – det nye sort

Betyder lærerens uformelle snak med eleverne noget for elevernes motivation mht. at arbejde med lærerens fag?
Læringsforsker ph.d Dorte Ågård (Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet) mener helt klart, at svaret er ja. I Dorte Ågårds ph.d-afhandling om lærer- og elevrelationer, som lige er udkommet på Systime, gør hun rede for, at elevernes motivation er påvirkelig af læreren og den relation, som læreren har til eleverne.

Læs: Lærerne skal tættere på eleverne 

Som lærer med en del erfaringer fra ”maskinrummet” er det en sandhed, som jeg flere gange har oplevet.
Har mange lærere ikke oplevet, at når elever skal vælge, om de vil opgradere et B-niveau til et A-niveau, at de netop spørger om, hvilken lærer der skal have det pågældende A-niveau-hold?
Det handler først og fremmest om tryghed, og at eleven føler, at læreren vil gøre alt for at hjælpe eleven på rette fag-stier, og at eleven kan kommunikere på både det faglige og personlige plan med læreren.

To spørgsmål trænger sig på i forlængelse af diskussionen om relationskompetence hos læreren:

• Kan relationskompetence læres, hvis man ikke er god til det? 
• Hvordan får man som lærer udviklet sin relationskompetence?

De fleste lærere er vel blevet lærere, fordi de har kærlighed til deres fag og godt kan lide samværet med unge mennesker i klasserummet. Lærernes stressede hverdag og vores nye liv som lønmodtagere med ind- og udstempling på arbejdspladsen kan måske godt fjerne overskuddet til at engagere sig personligt i elevernes ret komplekse ungdomsliv og forskelligartede sociale baggrunde; men forhåbentlig er der en antenne, der vibrerer, når man mærker, at en af ens elever er ved at køre af sporet med for højt fravær, manglende opgaveaflevering og en tilbagetrukket ked-af-det-holdning i klasseværelset.
Uden at pudse egen glorie vil jeg i den situation diskret trække eleven til side og spørge, om der er noget galt? Er man lidt mere diskret, kan man sende en besked til eleven via skolens mail-system.

Et andet centralt aspekt af elevens syn på læreren er, hvordan læreren optræder i klasserummet eller rettere, hvordan læreren leder klassen og læringsprocessen. Et stort uoverskueligt nærmest kaotisk område hvor læreren stort set er overladt til at finde sin egen opskrift på at styre eleverne og deres digitale medier. Ingen har endnu fundet de vises sten på, hvordan man administrerer elevernes mediebrug i undervisningen. En ting er sikkert, mediernes indtog i klasserummet har skabt behov for klasseledelse med stort K. Ingen lærer kan sidde medie-udfordringen overhørig uden at miste overblikket over læringsprocesserne i klassen. Man SKAL signalere en it-adfærd over for eleverne, ellers er det faglige slag tabt.  .  

Dorte Ågård har fået en stor bevilling fra Region Midt til et forsknings-og udviklingsprojekt med fokus på at udvikle nye pædagogiske redskaber, som kan støtte lærere i de gymnasiale uddannelser i at skabe gode rammer for undervisningen og udvikle relationskompetencen.

Som det fremgår af projektsbeskrivelsen vil de deltagende lærere, otte lærere fra Skive Handels-gymnasium og otte fra Randers Statsskole, få nye redskaber/viden til at arbejde med klasseledelse og relationskompetence i praksis. Hvorfor har jeg meldt mig til projektet? Svaret er vist ret indlysende:
”Jeg vil gerne udvikle mig som underviser, og så synes jeg, at det er spændende at få nye pædagogiske værktøjer i skoletasken.”

Dialogen og samspillet med de øvrige deltagende lærere er også noget, som jeg ser frem til.  Kan vi mon sammen finde nogle løsningsmodeller til at håndtere vores fælles udfordringer? Mere om dette i kommende blogindlæg.