Skive Gymnasium har sat samtaler i faste rammer

“Vi gør nu ikke noget særligt – vi tidsregistrerer bare!” Sådan lyder meldingen indledningsvis fra tillidsrepræsentant Carsten Ormstrup Kristensen på Skive Gymnasium.

Om det er udtryk for jysk beskedenhed, eller om de bare gør som alle andre, vil vi lade op til læseren at vurdere. 

Skolen har i forbindelse med implementeringen af den seneste overenskomst (OK 21) formaliseret nogle rammer for lærernes arbejdstid og tidsregistrering. Det betyder blandt andet, at tillidsrepræsentant og rektor har udformet et skema til brug ved den kvartalsvise statussamtale. Ifølge OK 21 skal der løbende være dialog mellem leder og lærer samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. Selve samtalerne om tidsforbruget er dog ikke noget nyt på Skive Gymnasium, dem indførte de for fem år siden.

“Samtalerne blev oprindeligt indført som stressforebyggende tiltag, da vi desværre havde et par lærere, der blev ramt af stress,” forklarer Carsten Ormstrup Kristensen.

Der har ikke været stressramte lærere de seneste tre år på skolen.

“Jeg tror, at vi med samtalerne kan foregribe nogle stresstilfælde. Vi oplever hvert år at blive bekymrede, når vi ser på nogle læreres tidsregistrering, der er løbet af sporet. Det kan nemt blive en ond spiral, hvis ikke vi får fundet en løsning på det,” siger rektor Lars Erik Nielsen og uddyber:

“Hvis for eksempel en lærer arbejder 50 timer om ugen, opdager jeg det nok ikke på lærerværelset, men nærmere ved samtalen om tidsregistreringen.”   

Budgettal på opgaver
Det nye skema til statussamtalerne indeholder beregning af lærerens timeforbrug og spørgsmål, om tidsregistreringen er på det forventede niveau, eller om den ligger under eller over periodens tidsnorm samt årsagerne til det.

“Det er primært for at komme tættere på hver enkelt lærer. Ved afkrydsning af skemaet får vi et hurtigt overblik over tidsforbruget, som vi kan tage udgangspunkt i ved samtalen,” siger Lars Erik Nielsen, der fortæller, at skemaet oprindeligt var tillidsrepræsentantens gode idé.  

“Vi får skematisk overblik over tidsforbrug og årsager til afvigelser, og vi slipper for, at ledelsen skal bruge tid på at skrive lange referater fra samtalerne,” siger Carsten Ormstrup Kristensen.

Når der hvert forår laves arbejdsplan for næste skoleår på Skive Gymnasium, følger der budgettal med lærernes opgaveportefølje.

“Det er en kæmpe fordel, fordi ledelsen på den måde signalerer, hvilke forventninger de har til opgaverne. Så kan man jo altid tage en snak, om tiden passer til opgaven,” siger Carsten Ormstrup Kristensen. 

Samtaler vigtig med tidsregistrering
Mathilde Thorn Ljungdahl underviser i fysik og naturgeografi på Skive Gymnasium. Hun synes, at samtalerne fungerer godt.

“Jeg tror, at samtalerne har reddet mig et par gange. Jeg har kun fire års erfaring som gymnasielærer og er flere gange kommet til samtalerne med mindre stresssymptomer og et højt timeregnskab. Men jeg er hver gang blevet taget meget seriøst, og vi har taget en snak om, hvad der kunne gøres,” fortæller Mathilde Thorn Ljungdahl.

Hun oplever desuden, at tidsregistreringen kan være en øjenåbner.

“Det bliver meget synligt for mig, hvor mange timer jeg har brugt på arbejdet. Det er sundt at være opmærksom på, især hvis man har tendens til at overforberede sig, eller hvis man har fået for mange opgaver,” siger hun.

Men hun understreger dog også, at tidsregistrering i sig selv ikke er nok til at balancere arbejdslivet.

“Det er jo bare et tal, som slet ikke siger noget om, hvordan du har arbejdet. Har du knoklet uafbrudt og nærmest ligget vandret i luften, eller har du også haft tid til at fordybe dig og udvikle nyt materiale? Derfor er samtalen så vigtig i kombination med tidsregistreringen,” siger Mathilde Thorn Ljungdahl.    

Lærerne på Skive Gymnasium har tidsregistreret, siden det blev indført med overenskomsten i 2013.

“Den daværende rektor og jeg var enige om, at tidsregistreringen var meget vigtig, da vi ikke længere havde akkorder. Vi var meget direkte og sendte remindere ud til lærere, der ikke tidsregistrerede,” husker Carsten Ormstrup Kristensen og uddyber:

“Vi har talt meget om, at tidsregistreringen er lærernes sikkerhed. Det er alt for nemt for en ledelse ikke at anerkende merarbejde, hvis ikke vi tidsregistrerer.”

Tidsregistrering er et nødvendigt onde
Mathilde Thorn Ljungdahl mener, det er vigtigt, at lærerne ikke føler, at formålet med tidsregistreringen er, at ledelsen skal overvåge lærerne.

“Det skal være tydeligt, at tidsregistreringen er til for at hjælpe lærerne,” siger Mathilde Thorn Ljungdahl, der synes, at tidsregistrering fylder meget lidt i hendes arbejdsdag. Skal hun nævne en ulempe ved det, handler det mere om, hvordan det kan påvirke lærernes syn på arbejdet. 

“Det kan måske trække glæden ud af arbejdet. Hvis man for eksempel har en konkret arbejdsopgave, som man har lyst til at fordybe sig i, så er det lidt demotiverende, hvis man finder ud af, at man allerede har brugt for mange timer,” siger hun.

“Jeg tror faktisk, at mange lærere synes, det er træls, at de skal tidsregistrere. De blev jo ikke lærere for at udføre et job, der måles på tid. Men fordi der er mange måder at løse opgaverne på, så er tidsregistrering et nødvendigt onde. Det er et værn mod, at lærere arbejder for meget og en sikring for, at de bliver betalt for merarbejde,” siger Lars Erik Nielsen.