Stort arbejdspres får flere undervisere til at gå på deltid

Manglende tid til forberedelse, for mange elever og hold, ujævn arbejdsbelastning samt problemer med at få familielivet til at hænge sammen. Det er de primære årsager, der danner rammen for et for stort arbejdspres blandt undervisere på landets gymnasiale uddannelser.

Det stigende arbejdspres har resulteret i, at flere undervisere vælger at arbejde på deltid. Det viser en ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

GL’s formand peger på flere årsager til det store arbejdspres.

“Der er lagt et ressourcepres på sektoren, som hurtigt rammer underviserne, fordi de udgør en stor del af ressourcerne. Den anden ting er et strukturelt pres på sektoren, der rammer underviserne i form af øget kompleksitet eksempelvis i forbindelse med implementeringen af den seneste gymnasiereform,” siger Tomas Kepler og uddyber: 

“Ressourcepresset og det strukturelle pres kommer fra det høje antal af hold og elever, som undervisere skal have overblik over. Undervisningen er kompleks og relationsbåret. Indsigten i den enkelte elevs faglige og sociale udgangspunkt skal medtænkes i undervisningen. Den opgave bliver umulig, når det strukturelle og ressourcemæssige pres er for stort, som vi ser nu.” 

Som en del af deltidsundersøgelsen har GL sendt spørgeskema til 1762 medlemmer, der arbejder på deltid. 927 undervisere har svaret. 

“Der skal skabes forandring”
91 procent af underviserne har selv valgt at gå på deltid, men i den gruppe svarer 66 procent, at de har valgt deltid, fordi arbejdspresset er for højt. Derfor er der ifølge Tomas Kepler behov for forandring.

“Jeg betragter dette som en indikation på, at det er en af de vigtigste opgaver i den kommende tid. Vi skal fortsat arbejde på, hvordan vi skaber en forandring i de strukturelle og ressourcemæssige vilkår. Det er meget få, der vælger deltid, hvor det ikke handler om det pres. Tallene er klare, og udviklingen er alarmerende,” understreger han.

GL’s indsats fremadrettet handler ikke om at fratage underviserne muligheden for at gå på deltid, men valget om at være i en deltidsansættelse må ikke være en nødløsning, understreger han.

“Vi kan med undersøgelsen se, at løsningen, når den enkelte bliver for presset, er deltid. Dét skal vi tale med medlemmerne om. Underviserne skal ikke stå alene i denne kamp. Det er et kollektivt problem, som i den grad taler ind i, hvorfor man er medlem af en fagforenng,” siger Tomas Kepler.

Han vil derfor arbejde hen imod en kollektiv løsning, som skal findes på den korte og den lange bane.

“Manglen på ressourcer er eksempelvis noget, vi har arbejdet på og fortsat må arbejde videre med over flere finanslove. Det må være vores ambition.” 

Tomas Kepler peger på, at tallene fra undersøgelsen er en konsekvens af de voldsomme nedskæringer på gymnasieområdet. Kursen med de høje nedskæringer er vendt, men dog ikke i høj nok grad til, at underviserne oplever, at opgaverne kan udføres på fuldtid, siger han.

En tredjedel af underviserne i undersøgelsen arbejder flere timer, end de registrerer. Undersøgelsen vidner ifølge Tomas Kepler derfor om, at underviserne ikke kan nå opgaverne på de timer, de får løn for. Derfor ligger de selv ekstra timer i arbejdet.  

“Det er ikke rimeligt, ingen skal arbejde gratis. Det må ikke være udgangspunktet,” siger Tomas Kepler.

Den seneste gymnasiereform medførte et øget kompleksitetsniveau, mener GL-formanden. Derfor vil han arbejde på at revidere reformen for at skabe et bedre miljø for elever og undervisere. Især har han fokus på grundforløbet.

“Dét, der belaster grundforløbet for meget, kan ikke nødvendigvis måles i timer. Det handler også om kvaliteten af indholdet. Det er ressourcekrævende at starte et nyt hold, hvor underviseren skal sikre et trygt miljø for eleverne. Underviserne skal vurdere, hvilke pædagogiske værktøjer skal i spil, for at miljøet ikke bliver fjernt og uvelkomment. Det skal vi derfor sikre gode rammer for,” siger han.

Det giver moralsk stress at skrue ned for ambitionerne
Ifølge GL-formanden er undervisere ikke primært drevet af løn. De er derimod drevet af at gøre en forskel for deres elever. Undervisere kan derfor opleve moralsk stress, hvis deres ambitionerne ikke indfries, og de må gå på kompromis med kvaliteten af deres arbejde.

“Undervisere er i høj grad drevet af det, man kalder public service motivation, hvor motivation er at være noget for andre. Undervisere risikerer moralsk stress, hvis de oplever ikke at have tiden til at levere undervisning af en kvalitet, de kan stå inde for. De går til ledelsen for at gå ned i tid i stedet for at skrue ned for deres ambitionsniveau. Ofte italesætter ledelserne, at det er okay at sænke kvaliteten. Men det får ikke den moralske stress til at gå væk, når man ikke kan levere den kvalitet, man ønsker,” siger Tomas Kepler. 

Læs: Forsker: Stressede lærere skal ikke på mindfulnesskursus

Tomas Kepler tilføjer: 

“Alle, der gik med en forestilling om, at nedskæringer på en milliard kroner ikke ville få konsekvenser for undervisningskvaliteten, tog alvorligt fejl. Nogle forestiller sig, at digitale muligheder kan give løsninger og lette presset for underviserne. Men vi får ikke for alvor løst problemet, før vi får tilbageført flere midler, så den enkelte underviser får færre hold og elever. Alt andet er sniksnak og digitale ønskedrømme.”