Marie blev seksuelt krænket af leder: Han slap alt for billigt

Selvom episoden ligger 10 år tilbage, har Marie ikke glemt den. Og det kommer hun aldrig til.

Det var den sidste fredag før juleferien. Traditionen tro var personalet på det nordjyske gymnasium samlet til julefrokost på skolen. Marie var 32 år og havde fået en pædagogisk leder til bords. Der var øl, snaps og vin på bordet, og han blev hurtigt ret fuld. Han startede med at rose hende for hendes arbejde. Men efterhånden ændrede komplimenterne karakter og gik nu på hendes krop.

”Han sagde, at jeg havde smukke øjne, lækre, store bryster og en dejlig røv. Han lænede sig mere og mere ind over mig og lagde armen på min stol. Af og til førte han hånden ned ad min ryg i en langsom og kælen bevægelse. Det var meget grænseoverskridende,” fortæller hun.

Undervejs påpegede han flere gange, at han var leder og kunne opfylde alle hendes jobmæssige ambitioner. De seksuelle undertoner var tydelige.

”At han på den måde brugte sin position, gjorde det ekstra ubehageligt og ekstra svært at sige fra,” husker hun.

Kastede bord ud på dansegulvet
I de to-tre timer, de sad ved bordet, kunne hun ikke slippe væk fra ham. Selv da hun rejste sig for at hente mere mad oppe ved buffeten, fulgte han efter og holdt sig tæt til hende, så hun ikke kunne komme i snak med andre. Da de endelig var færdige med at spise, skyndte hun sig væk fra ham, og resten af aftenen holdt hun sig på lang afstand.

”Jeg kunne se, hvordan han prøvede at kaste sig over nogle andre,” fortæller hun.

Nogle af de mandlige lærere på skolen forsøgte at få ham til at stoppe og få ham med udenfor, så han kunne køle lidt af, men det mislykkedes.

”Han blev voldelig og aggressiv. Det kørte fuldstændig af sporet for ham. Til sidst løftede han et bord op over hovedet og kastede det ud på dansegulvet.”

En af lærerne ringede til skolens rektor for at få ham til at komme derhen, men det mente han ikke var nødvendigt.

Til sidst lykkedes det at få den pædagogiske leder sendt hjem i en taxa.

Fik lov at blive i et halvt år
Om mandagen efter julefrokosten gik Marie og tre af hendes kolleger ind til rektor og meldte den pædagogiske leder for seksuel chikane. Rektor holdt et møde med hver af dem, hvor de blev bedt om at fortælle, hvad der præcist var sket.

”Det var svært at skulle sidde over for rektor og fortælle detaljeret om det. Jeg havde kun været på skolen i tre et halvt år, og i de første to år var jeg i pædagogikum, så jeg følte mig stadig meget ny.”

Senere samme dag holdt skolen juleafslutning i kirken. Her stod den pædagogiske leder ved indgangen og delte sanghæfter ud.

”Det var virkelig hårdt og intimiderende at skulle kigge ham i øjnene og sige ’glædelig jul’. Det føltes så forkert, at han var der.”

Efterfølgende blev han bedt om at finde et andet job. Som Marie husker det, omtalte ledelsen det som, at man ’havde fundet en mindelig løsning’.

”Det blev meldt ud i en besked på en meget lempelig måde, og han fik lov til at blive på skolen i et halvt års tid. Ingen spurgte, hvordan jeg ville have det med det.”

Hun har ikke glemt, hvordan snakken gik på lærerværelset blandt flere af de ældre, kvindelige lærere.

”De mente, at det var os unge lærere, der var sippede og ikke kunne tåle noget, og ’de havde da aldrig fået nogen fyret, selvom de havde oplevet tilsvarende ting’. Det var meget ubehageligt. I frokostpauserne satte jeg mig bevidst langt væk fra dem. En dag var der en, der sagde det meget direkte til mig, og hende gik jeg i clinch med.”

Ingen personalesag
Marie er stadig ansat på det nordjyske gymnasium. Når hun tænker tilbage på det hele i dag, synes hun, at skolens ledelse håndterede det forkert. Episoden fik slet ikke de konsekvenser for den pædagogiske leder, som den burde have haft, mener hun.

”Han slap alt for billigt. Der blev ikke skrevet et eneste ord i hans personalemappe om det, der var foregået. Jeg fortryder, at jeg ikke pressede på for at få lavet en personalesag,” siger hun og fortsætter:

”Det ville jeg have gjort i dag. Men nu er jeg også blevet ældre og føler mig mere sikker i forhold til min ansættelse. Desuden har hele MeToo-debatten gjort det lettere at sige fra.”

Den pædagogiske leder blev efterfølgende rektor på et andet gymnasium. Her blev han et par år senere politianmeldt for en tilsvarende sag. En dommerfuldmægtig, der havde med sagen at gøre, havde hørt rygter om episoden på det nordjyske gymnasium, som han derfor kontaktede.

”Det fik mig til at fortryde endnu mere, at vi havde ladet ham slippe uden anmærkninger,” siger Marie.

Efter episoden følte hun, at ledelsen bare ønskede at glemme det, der var sket. Man benyttede ikke anledningen til at få sat seksuelle krænkelser på skolens dagsorden. Og det sker næppe heller i dag, vurderer hun, selvom MeToo-debatten ellers har afsløret, at seksuel chikane er hverdag inden for mange brancher. Hendes indtryk er, at ledelsen ikke ser det som sin opgave.

”Jeg synes, det er helt forkert, at vi – lærere og ledelse i fællesskab – ikke får en snak om adfærd og omgangstone på skolen og får lavet nogle retningslinjer,” siger Marie.

Marie er et opdigtet navn, da den pågældende lærer har ønsket at være anonym. Gymnasieskolen kender hendes rigtige navn og arbejdsplads.

I den kommende tid står flere lærere frem med personlige beretninger om seksuelle krænkelser. Følg med på gymnasieskolen.dk