Vrede over nye besparelser

Uddannelsessektoren blev i den forløbne uge endnu engang udset som den, der økonomisk må holde for, når andre sektorer skal reformeres eller styrkes.

Det var konsekvensen af regeringens forslag til et politiforlig, som skal finansieres med de midler, både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser ellers skal bruge til at markedsføre deres tilbud – og derved få flere til at uddanne sig. I alt drejer det sig om 550 millioner kroner, hvoraf størstedelen dog skal findes på de videregående uddannelser.

Regeringens argumenter er blandt andre, at det blot er indfrielse af et valgløfte fra 2018, og at regeringen gerne vil gøre op med den evindelige konkurrence blandt uddannelsesinstitutionerne.

”Forstår ikke jeres forsvar for reklamepengene. Uddannelse er forebyggende, ja! Reklamer er vel mest af alt bare spild af skattekroner,” som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tirsdag skrev på sin twitter-profil.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), som ellers langt hen ad vejen kan nikke til tanken om mindre konkurrence og mindre reklame, var hurtig til at kritisere forslaget, der kommer i forlængelse af en årrække med nedskæringer og besparelser, der har truet skoler på eksistensen. Hvem husker tillige ikke, at uddannelse tidligere har skullet finansiere grænsebetjente eller fængselsforlig, mens sektorens egne reformer – ikke mindst gymnasiereformerne – død og pine har skullet holdes udgiftsneutrale?

Det er ikke reklame
​​​​​​”Lovprisninger om, hvor fantastisk gymnasielærerne gør det i en historisk ekstrem situation, har der været mange af i foråret. Men når det kommer til realiteterne, så lægger regeringen op til, at der igen skal spares på de gymnasiale uddannelser. De pæne ord bliver hule, når de følges af økonomisk udhuling af sektoren for at finansiere en politireform,” sagde GL’s formand, Tomas Kepler, tidligere på ugen.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forsvarede som sin ministerkollega forslaget i en artikel i Altinget og påpegede samtidig, at regeringen jo med den anden hånd har annulleret planlagte besparelser for 1,5 milliarder kroner.

Dermed føler gymnasielærerne – og måske med god ret – at de fodres med en del af deres egen hale. Netop uddannelses- og forskningsministerens argument gør bare øvelsen endnu mere grotesk, mener Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, som til daglig er rektor på Gefion Gymnasium i København. For det udlægges jo nærmest, som om gymnasierne derved får penge, hvilket på ingen måde er tilfældet. Måske skulle politikerne se nærmere på, hvad pengene egentlig bruges til, mener hun.

”Det er håbløst. Det er ærligt talt en skinmanøvre at kalde det, man vil spare væk, markedsføring. Skolernes udgifter på området går blandt andet til vedligehold af hjemmesider og til studieretningsinformation. Noget af det er lovpligtigt. På min skole brugte vi sidste år 230.000 kroner, og det indbefattede løn til hjemmesideansvarlige samt studieretningsinformationen.”

Rektorformanden forklarer, at det hele – både eventuelle reklamer og lovpligtig information – konteres som markedsføring. Men skolerne må ikke gøre det anderledes.

”Man kunne foreslå, at eksempelvis store pyloner med reklamer forbydes. Ens vilkår for alle ville være bedre,” siger Birgitte Vedersø.

De truede bruger mest
GL har fulgt og gennemgået tallene pr. år. De viser, at en lang række skoler allerede har reduceret budgettet for markedsføring betragteligt, måske også fordi regeringen i 2019 varslede, at man ville følge forbruget og måske tage andre midler i brug. Således opfylder et stort flertal af de almene gymnasier allerede kravet om ikke at bruge mere end 0,4 procent af budgettet på markedsføring. VUC’er, erhvervsgymnasier og fusionerede institutioner må bruge op til 0,9 procent, fordi de skal nå andre målgrupper, som skal tage uddannelser, samfundet har særlig brug for, og derfor har en del opsøgende arbejde i forbindelse med markedsføringen.

GL’s gennemgang af skolernes økonomi viser, at det – modsat hvad mange tror – typisk er gymnasieuddannelser, som har det svært, der bruger flest penge på markedsføring. Således bruger Thy-Mors HF & VUC 1,7 procent, Høje Tåstrup Gymnasium og Hvidovre Gymnasium henholdsvis 1,3 procent og 1,2 procent af omsætningen på markedsføring, mens store, populære gymnasier, som har elever på venteliste, bruger 0,0 eller 0,1 procent af omsætningen.

GL’s undersøgelser viser desuden, at langt de fleste gymnasier stort set kun bruger penge på en introaften og måske en annonce i lokalavisen med invitation til​ arrangementet – således vil finansieringen af politireformen, der forventes at koste de almene gymnasier ca. 26 millioner kroner, reelt betyde nedskæringer på undervisningen til gymnasieeleverne, mener foreningen.