Brinkmann: Arbejd efter reglerne, og systemet bryder sammen

Nedskæringer har betydet mindre tid til forberedelse for lærerne. Samme type udfordringer oplever mange andre offentligt ansatte fra pædagoger til læger.

Samtidig indfører politikere og organisationer flere regler, målinger, dokumentation og nye opgaver, som skal løses.

Denne cocktail betyder i mange tilfælde, at lærere og andre offentligt ansatte har svært ved at løse deres opgaver med den kvalitet og faglige stolthed, de ønsker. Og flere ansatte oplever, at det går ud over trivslen og arbejdsmiljøet.

Det  var bagtæppet, da professorerne Svend Brinkmann og Lene Tanggaard begge fra Aalborg Universitet og forsker og selvstændig organisationspsykolog Malene Friis Andersen mødtes til en debat på Folkemødet på Bornholm om kvalitet i undervisningen og det gode arbejdsmiljø for undervisere. En debat som Gymnasieskolernes Lærerforening var medarrangør af.

Malene Friis Andersen, Lene Tanggaard og Svend Brinkmann var til debat i “Arbejdsmijøloungen” på Folkemødet på Bornholm.

En aktiv strejke
På en lignende debat ved sidste års Folkemøde havde Svend Brinkmann erklæret højlydt, at man skulle lukke Moderniseringsstyrelsen. Han var lidt mere afdæmpet i år og sagde med et smil på læben, at han nu mente, at man bare skulle afvikle Moderniseringsstyrelsen stille og roligt.

Svend Brinkmann pegede på, at offentligt ansatte er underlagt et væld af regler, dokumentation og målinger, som skygger for kerneopgaven. Det sker samtidig med, at det er blevet skåret ned på undervisningsområdet, og der bliver færre pædagoger i daginstitutionerne.

Han pegede lidt paradoksalt på, at en måde at ændre systemet på er at arbejde stramt efter reglerne. Og han foreslog ligefrem, at offentligt ansatte laver en midlertidig arbejd efter reglerne-aktion.

“Hvis der kun er syv minutter tilbage til at forberede sig, så er det de syv minutter, man bruger. Og man kan kommunikere meget klart ud til forældrene, at de ting, vi tidligere kunne i skolen, dem kan vi ikke nå mere. Det kunne være en fagforeningsopgave at organisere en midlertidig form for aktiv strejke, hvor man siger højt, at vi arbejder på den måde, som politikerne beder os om,” sagde Svend Brinkmann.

Han er også kendt som en ivrig samfundsdebattør og har blandt andet udgivet bogen Stå fast.

Han pegede på, at organisationsforskning viser, at hvis regler er dårlige og forkerte, så vil systemet bryde sammen, hvis alle følger dem.

Han pegede på et eksempel fra sin egen forskerverden, hvor forskere og institutioner bliver målt på og belønnet for antallet af publicerede forskerartikler. Det fører ifølge Svend Brinkmann til, at forskere bliver medforfattere på hinandens artikler og deler deres viden og forskning op i flere bidder for at kunne producere mere.

“Systemet betyder, at det er bedre at producere ti artikler, som ingen læser, frem for én banebrydende artikel,” sagde Svend Brinkmann.

Mangel på tid
Lene Tanggaard, som er professor i pædagogisk psykologi, var enig i, at der skal gøres noget for at skabe mere tid til det vigtigste, som ifølge hende er god undervisning og eksempelvis ordentlig feedback.

“Der er mindre tid til at rette opgaver og give ordentlige tilbagemeldinger til eleverne, og det er et stort problem. Jeg mener, lærerne skal have friheden til at gøre det, som de ved, er det bedste for eleverne. Der bliver hele tiden puttet opgaver og nye mål ned over skolerne, men lærerne og lederne skal insistere på, at det er undervisningen, man skal fokusere på. Det er også sandsynligt, at det vil give mere arbejdsglæde og mindre stress,” sagde Lene Tanggaard.

Hun nævnte som eksempel, at rektorer på gymnasierne skal have lovpligtige resultatlønskontrakter, som betyder, at en del af deres løn skal opgøres efter, om de opnår nogle bestemte mål.

“Det er en forkert markedsgørelse af skolerne. Så skal lederne rende rundt og forsøge at opnå et mål, uden nogen ved hvorfor,” sagde Lene Tanggaard og efterlyste en større frihed til de offentlige institutioner.

Stressede lærere
Malene Friis Andersen, som har forsket i stress blandt offentligt ansatte, ridsede situationen op i forhold til arbejdsmiljøet for undervisere. Hun fortalte, at undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at undervisere på flere parametre som for eksempel stress og angst ligger højt i forhold til andre faggrupper.

“Nu er der også ledere, som er ude at sige, at de ikke kan forsvare lærernes trivsel. Og de har en sag. Der er eksempelvis også flere gymnasielærere, som går på deltid, fordi de ikke mener, de kan leve op til deres egne faglige krav på fuld tid. Der er ikke meget tid derude,” sagde Malene Friis Andersen.

Ny minister skal give ro
Svend Brinkmann uddybede efter debatten, at han ønsker sig, at den nye regering vil give skoler og ungdomsuddannelser mere ro og mulighed for at komme ”back to basis”, som han definerer som tid til god undervisning og fokus på dannelse til børn og unge.

”Den offentlige sektor er udsat for en uendelig reform, kan man kalde det. Man kunne ønske sig en undervisningsminister, som kunne gå imod den tendens og i stedet skabe ro om skolerne og undervisningen,” sagde han til gymnasieskolen.dk.