Ekspert i gymnasieledelse: De nye arbejdstidsregler har ændret ledernes rolle

Indtil for få år siden var mellemlederen på gymnasierne mere en administrator end en reel leder. Den pædagogiske leder eller uddannelseslederen, som mellemledernes titler ofte lyder, er dog i dag blevet rigtige ledere, som kan gøre en stor forskel på skolerne.

Sådan beskriver ekspert i offentlig ledelse Dorthe Pedersen fra Copenhagen Business School udviklingen på de danske gymnasier.

”Jobbet som mellemleder har forandret sig meget i de senere år. Især den nye arbejdstidsaftale på gymnasierne fra 2013 har på mange måder forandret ledelsesansvaret. Nu skal lederen i langt højere grad gå ind i en dialog om lærernes arbejdsopgaver.

Det kræver, at lederen er bedre til at kommunikere, argumentere og give faglig sparring,” siger Dorthe Pedersen, der også har forsket i gymnasieledelse og sidder i bestyrelsen på Køge Gymnasium.

God ledelse kræver stor indsigt
Hun mener, at ledelsen er og skal være langt mere involveret i den pædagogiske udvikling på skolen i dag end for nogle år siden. Tiden, hvor hver lærer passede sin egen undervisning, og ledelsen passede kontoret, er forbi.

”Hvis du skal være en god leder på et gymnasium, kræver det, at du har stor indsigt i medarbejdernes arbejde. Det er jo dygtige medarbejdere, og du skal kunne kommunikere, så det giver mening for dem, for eksempel i forhold til hvordan de oversætter målene for gymnasie­reformen på deres skole,” siger Dorthe Pedersen.

Lederen skal også turde involvere sig, siger hun og kommer med et tænkt eksempel: Det viser sig, at elevernes løfteevne ligger lavt i fysik.

”Så skal lederen kunne tage snakken med lærerne om, hvordan det kan være, og hvordan tallene skal tolkes og forstås. Det skal ikke foregå top-down, men være en åben dialog med involvering og udfordring, og lederen skal vide, hvad hun taler om,” siger Dorthe Pedersen.

I det hele taget er dialogen, relationen og samtalerne med medarbejderne helt afgørende for, om du lykkes som leder – det gælder også de svære samtaler.

”Du må ikke have berøringsangst som leder. Og du skal kunne snakke om, hvad der ikke fungerer for en lærer, eller hvad en lærer har svært ved. Det handler om at hjælpe læreren. Før var lærerne mere privatpraktiserende, men nu skal lederne involvere sig i lærernes arbejde og tage dialogen,” siger hun.

Udviklingen betyder også, at lærerne skal bruge lederne mere, mener Dorthe Pedersen.

”Lærerne skal sige, at de vil have en nærværende ledelse, at de vil have opbakning, feedback og sparring. Det stiller omvendt også krav til lærerne om at være åbne og turde tale med deres leder om de ting, som foregår ude i klasselokalet.”

Brug for visionære ledere
I disse år er skolerne ramt af generelle nedskæringer, og samtidig bliver en ny gymnasiereform rullet ud på skolerne.

Dorthe Pedersen mener, at begge udfordringer kræver strategiske og visionære ledere.

”Ledelsen skal tale om udvikling og ikke kun som led i nedskæringer, men på en måde, som giver mening for lærerne. Ledere skal vise ret­tidig omhu. Når nedskæringerne fortsætter, vil det betyde store forandringer i fremtiden, og så skal man som leder så nogle frø i nutiden. ­Ledelsen skal tale om anderledes undervisningsformer og stille spørgsmål ved den måde, vi gør tingene på i dag,” siger Dorthe Pedersen.