”Det er vigtigt for mig at lytte til lærernes kritik”

I år har 20 færre elever søgt ind på Faaborg Gymnasium, fortæller uddannelsesleder Jesper Hasager Jensen.

Han går ned ad gangen i den røde murstens­bygning og hilser på et par af de elever, som netop har været til eksamen.

”Det gik godt,” siger to piger, da han spørger til deres eksamen.

Jesper Hasager Jensen fortæller, at eleverne på Faaborg Gymnasium generelt klarer sig godt målt på karakterer, og at det dermed også er et skulder­klap til lærerne på skolen.

”Flere lærere punker sig selv over, at færre ­elever har søgt ind på skolen i år. Men jeg minder dem om, at vi faktisk gør det rigtigt godt. Vi kan bare ikke gøre noget ved, at der bliver færre unge i byen,” siger Jesper Hasager Jensen om faldet af ansøgere, som betyder, at kun omkring 70 elever begynder på gymnasiet efter sommerferien.

Den 37-årige uddannelsesleder har arbejdet på Faaborg Gymnasium i lidt over et år og kom fra en stilling som uddannelsesleder på Johannesgymnasiet på Frederiksberg.

Flere lærere bliver skuffede
Da Jesper Hasager Jensen kort før sommerferien fortæller om sit arbejde til Gymnasieskolen, er det i en uge, hvor han har mange samtaler med lærerne. Han taler med dem om næste års arbejdsportefølje, og flere lærere bliver skuffede over, hvad de hører.

Nedskæringer og faldende elevtal gør opgaven sværere. I samarbejdsudvalget var der bred enighed om, at det er topprioritet at undgå afskedigelser, men enkelte lærere er blevet sat ned i tid.

”Med nedskæringer og faldende elevtal er det sværere at gøre alle tilfredse i forhold til arbejdsporteføljen. Der er for eksempel engelsklærere, som ikke får engelskhold til næste år, men kun skal undervise i deres andet fag, og det er selvfølgelig frustrerende,” siger Jesper Hasager Jensen.

Han fortæller, at der til samtalerne med lærerne godt kan rykkes rundt på opgaver, men overordnet set betyder nedskæringerne i skolens budget, at flere opgaver skal løses, og Jesper Hasager Jensen kan for eksempel ikke gøre noget ved, hvis en lærer synes, hun har et hold for meget.

”Alligevel mener jeg, det er meget vigtigt, at lærerne fortæller mig, hvad der frustrerer dem. Det er meget vigtigt at bevare kritikken på arbejdspladsen og være i dialog hele tiden. Vi skal til gengæld som ledelse give så meget information som muligt og være åbne om, hvordan arbejdsopgaverne bliver fordelt,” siger Jesper Hasager Jensen.

Vil have indflydelse
Som ny lærer blev Jesper Hasager Jensen hurtigt teamkoordinator på sin gamle arbejdsplads.

”Jeg sad med flere koordinerende opgaver på skolen, men uden den indflydelse, som ledere har. Jeg havde lyst til at få mere indflydelse og være med til at påvirke udviklingen på skolen,” fortæller Jesper Hasager Jensen om sin motivation for at blive uddannelsesleder.

Hvor er vi om tre år?
Denne morgen har han været med til at løse en mindre krise, da der var tekniske problemer med afviklingen af en skriftlig eksamen. Mens nogle opgaver hører til i ”løses her og nu-kategorien”, er der andre med en noget længere tidshorisont.

”Jeg kan godt lide den strategiske side af arbejdet. Vi sidder og snakker om, hvor vi er om et, to og tre år. Nedskæringerne fortsætter, og elevtallet falder, og det skal vi finde løsninger på. Vi skal afsøge muligheder – skal vi for eksempel også være 10.-klassecenter, og hvilke fordele og ulemper vil der være ved det? Og hvordan løser vi opgaverne, når der bliver færre ressourcer?” siger Jesper Hasager Jensen.

Arbejdsmiljøet skaber vi sammen
Han nævner flere gange, at dialogen og samtalen med lærerne er et af de vigtigste værktøjer for ham som leder. Både i den daglige kontakt på lærerværelset og på gangene og ved de formelle samtaler om arbejdsopgaver og den årlige medarbejderudviklingssamtale.  

”Det er vigtigt at snakke om, at besparelserne nu og de næste år betyder, at lærerne ikke kan arbejde på den samme måde. Vi kan ikke bare rette opgaver på den samme måde, for det er der ikke tid til. Det er en meget vigtig snak at have,” siger Jesper Hasager Jensen.

Han fortæller, at nogle lærere meget gerne vil tage den snak, mens andre ikke er meget for det.

”Nogle er meget villige til at drøfte, hvordan de løser deres opgaver og opbygger deres lektioner. Andre har ikke lyst til at åbne døren ind til det rum. Det er individuelt, og jeg skal også træde varsomt, når vi har den snak, men det er nødvendigt at have den,” siger Jesper Hasager Jensen.

På trods af nedskæringer og faldende elevtal skal arbejdsmiljøet være godt, samtidig med at kvaliteten i undervisningen er høj, understreger Jesper Hasager Jensen.

Han er klar over, at ledelsen bærer en stor del af ansvaret for at løfte den udfordring, men han siger også, at alle på skolen skal løfte den sammen.

”Vi kan som ledelse ikke skabe et godt arbejdsmiljø alene, det er lærerne i lige så høj grad en del af. Vi skal være åbne og kunne lytte til hinandens kritik,” siger Jesper Hasager Jensen.