Sådan udpeger ministeriet censorer

Sandhedens time er kommet – både for lærere og elever.
De mundtlige eksamensfag er blevet udtrukket, datoerne er offentliggjort, og censorerne er udpeget.
Men hvordan bliver lærere valgt til at være censorer? Gymnasieskolen.dk har spurgt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er under Undervisningsministeriet, og som har ansvaret for det.

Det er skolernes opgave at indberette til Undervisningsministeriet, hvilke af deres lærere der kan benyttes som censorer, samt hvad vedkommende er kompetent til at bedømme. Det gælder både for mundtlige og skriftlige censorer.

“Pointen er, at skolerne bestemmer, hvem de vil indberette, og så beskikker ministeriet på baggrund af indberetninger censorkorpset for at sikre en fælles national kvalitet i censuren,” siger Steffen Møllegaard Iversen, der er chefkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Principper sikrer kvalitet
Når Undervisningsministeriet har modtaget skolernes indberetninger af mulige censorer og skolernes prøveplaner, tildeler de censorerne og meddeler det tilbage til skolerne. Både tildeling og kommunikation foregår ved hjælp af et eksamensadministrativt system.

Hvordan fungerer systemet?
“Systemet fordeler rent praktisk ud fra nogle principper, som sikrer et fælles og ensartet kvalitetsniveau. Et af principperne er, at der skal være en spredning rent geografisk – de må ikke alle sammen være censorer på naboskolen. Derudover skal der være en udveksling på tværs af landet – nogle skal langt væk og nogle skal knap så langt væk. Et andet princip er, at der ikke må være individuel gensidig gentagen censur. Det vil sige, at en lærer inden for to år ikke må være censor med samme eksaminator,” siger han.

Derudover spiller køn og erfaring også en rolle. Der skal være en fornuftig fordeling, så censorkorpset er rimelig repræsentativt i forhold til lærerne.

“Ingen har ret til at blive censor”
Alle lærere kan som udgangspunkt være censorer, hvis de er tilknyttet en skole. Lærere, der er indberettet som mundtlige censorer, har især gode chancer for at komme ud som censorer, fortæller Steffen Møllegaard Iversen.

“Det vil være mærkeligt, hvis en lærer, der over en periode er indberettet som mundtlig censor, ikke på et tidspunkt får tildelt censoropgaver. Der kan selvfølgelig godt være et eller flere år, hvor man ikke gør, fordi det også afhænger af, hvilke fag og elever der skal bedømmes,” siger han.

Anderledes forholder det sig i forbindelse med den skriftlige censur. I store fag som dansk og engelsk er der ofte mangel på skriftlige censorer, så der vil de lærere, der indberettes, ofte blive udpeget som censorer, fortæller Steffen Møllegaard Iversen. Men der er også fag, hvor der bliver indberettet væsentligt flere, end der skal bruges.

“Styrelsen foretager en fordeling af censoropgaver, hvor det overordnede kriterium er, at vi skal have et skriftligt censorkorps, der er garant for høj faglig kvalitet og har erfaring, men samtidig skal der også være en løbende udskiftning i censorkorpset, så vi hele tiden sikrer en kontinuitet,” siger han.

“Der er ingen, der har fortrinsret til at blive censor, men det er heller ikke sådan, at når man først er det, så har man ret til at forblive det.”

Er det rigtigt, at nogle lærere aldrig bliver tildelt censoropgaver?
“Jeg har ikke konkrete eksempler på, at der er nogen, der aldrig er blevet beskikket som censorer, men jeg kan ikke udelukke, at det er sket. I nogle fag er der for mange i forhold til, hvad vi skal bruge i de skriftlige censorkorps, og hvis man har en profil som mange andre i censorkorpset, er det som udgangspunkt vanskeligere at komme ind,” siger Steffen Møllegaard Iversen.

“Det er ingen bestillingsliste”
Kommunikationen om censorer foregår mellem Undervisningsministeriet og den enkelte skole. Det betyder, at man som lærer skal gå til sin skole, hvis man vil have indflydelse.

Men skolerne har mulighed for at påvirke processen i forhold til flere parametre.

Først og fremmest er det dem, der vælger, hvilke lærere der skal indberettes. Derudover kan de melde ind, om der er nogle af deres lærere, de gerne vil have friholdt i bestemte perioder, og sidst har de mulighed for at påvirke transporttiden i visse tilfælde, fortæller Steffen Møllegaard Iversen.

“Det vil ikke fungere, hvis en skole siger, at alle deres lærere kun kan rejse meget kort, eller at en lærer kun vil fra Bornholm til Nordjylland. Det er ikke en bestillingsliste, og det er derfor begrænset, i hvilken udstrækning skolerne kan påvirke den centrale tildeling af censoropgaver,” siger han.