TR og leder: Sådan fik vi forbedret vores arbejdsmiljø

De husker det begge tydeligt. Tillidsrepræsentanter og ledere fra de 13 skoler, der havde fået målt deres professionelle kapital som nogle af de første, var samlet for at få deres resultater. Og den blå prik, der lå længst nede i koordinatsystemet, hvor skolerne var plottet ind, symboliserede deres skole, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF).

”Vi lå helt nede i bunden,” siger tillidsrepræsentant Marianne Jerslev.  

Uddannelseschef Poul-Erik Bjørn Nielsen, der har ansvaret for hf og det to-årige stx, tilføjer:

“Vi var selvfølgelig klar over, at noget ikke helt var, som det burde være, men her blev det meget tydeligt.”

Det var et dårligt psykisk arbejdsmiljø i kølvandet på OK 13, der fik VUF til at gå ind i arbejdet med professionel kapital.

”Vi havde alvorlige problemer med arbejdstiden. OK 13 havde jo afskaffet de centrale akkorder, så vi var begyndt at bruge tidsregistrering. Ledelsen holdt sig tæt til Moderniseringsstyrelsen og var imod aftaler,” fortæller Marianne Jerslev.

“Det hele var meget firkantet og uigennemsigtigt, så der var en stor usikkerhed og utilfredshed blandt lærerne,” fortsætter hun.

Mangel på tillid
Det var i foråret 2015, VUF fik lavet målingen, der tydeligt viste, at skolen havde en lav professionel kapital.

Til målingen brugte skolen det spørgeskema, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har fået udarbejdet. Her skal lærerne blandt andet svare på spørgsmål om kvaliteten af undervisningen, samarbejdet med ledelsen og forholdet mellem arbejdsliv og privatliv.

Læs: GL giver skoler nyt redskab til bedre arbejdsmiljø

Initiativet til målingen kom fra Marianne Jerslev, men fra starten var der fuld opbakning fra ledelsen. Begge parter så professionel kapital som et redskab til at forbedre arbejdsmiljøet.

Tallene viste, at det især stod skidt til med samarbejdet mellem lærere og ledelse, anerkendelse fra ledelsen og ledelseskvaliteten generelt. Lærernes opfattelse af tillid og retfærdighed var også helt i bund.

”Det er klart, at man som leder er bekymret, når forholdet mellem medarbejdere og ledelse halter på noget så centralt som tillid og retfærdighed,” siger Poul-Erik Bjørn Nielsen, der først blev ansat på skolen i efteråret 2014.

Mange lærere følte sig desuden udbrændte og havde søvnbesvær, viste målingen.

Tag det som et opråb
En arbejdsplads med en høj professinel kapital er – uanset branche – kendetegnet ved, at medarbejderne oplever tillid, samarbejde og retfærdighed. Gevinsten er, at kvaliteten i kerneydelsen vokser, og dermed vokser medarbejdernes trivsel også, viser både dansk og international forskning. Omsat til hverdagen på et dansk gymnasium betyder det bedre undervisning og glade lærere. 

På VUF blev den dårlige måling et wakeupcall.

”Som ledelse skal man forsøge ikke at tage det som en personlig kritik, men som et opråb om, hvor der er brug for at sætte ind,” siger Poul-Erik Bjørn Nielsen.

Han erkender, at det er lettere sagt end gjort, og spørger man Marianne Jerslev, lykkedes det heller ikke helt i starten.

”Ledelsen følte, at den fik en ordentlig øretæve – og det kan jeg godt forstå,” siger hun.

Skolen fik hurtigt nedsat en arbejdsgruppe bestående af rektor, uddannelseschef, de to arbejdsmiljørepræsentanter, de to formænd for pædagogisk råd og de to tillidsrepræsentanter. Første opgave var at gennemgå og ”oversætte” tallene.

”Vi fandt konkrete eksempler fra hverdagen, der kunne være årsagen til de svar, lærerne havde givet. Det var en rigtig god proces, hvor der kom mange ting på bordet. Også ting, der ikke umiddelbart virker store, men som alligevel kan være vældige snubletråde, og som ledelsen i hverdagen måske slet ikke ser,” fortæller Marianne Jerslev.

Forståelsespapir
Arbejdsgruppen endte med at udvælge seks områder, som pædagogisk råd herefter skulle arbejde videre med. At alle lærere er blevet inddraget i arbejdet har været vigtigt, understreger tillidsrepræsentanten og uddannelseschefen.

Samtidig fandt man en række ”lavthængende frugter” – ændringer, der kunne sættes i gang her og nu. Man besluttede blandt andet, at ledelsen fremover skal svare på mail fra medarbejderne inden for to dage.

I det hele taget fik ledelsen øjnene op for, at en god dialog i dagligdagen og følelsen af at blive set og hørt er første skridt til tillid og samarbejde.

”Vi prøver at være bedre til at lægge øre til lærernes bekymringer i forhold til arbejdsopgaver og finde løsninger i fællesskab,” siger Poul-Erik Bjørn Nielsen.

I pædagogisk råd blev de seks områder kogt ned til tre: tillid, ledelse og kommunikation – arbejdstid, arbejdsplaner og tidsregistrering – nye kursisttyper.

Det blev tilidsrepræsentanten og ledelsens opgave at gå videre med arbejdstid, arbejdsplaner og tidsregistrering. Resultatet blev et såkaldt forståelsespapir med klare svar på spørgsmål i forhold til ting som arbejdsopgaver, tidsregistrering og merarbejde.

Som en del af forståelsespapiret lagde ledelsen tidsestimater for de forskellige hold og arbejdsopgaver åbent frem. Tal, der ikke tidligere var tilgængelige for lærerne.

De to øvrige områder blev der arbejdet videre med i pædagogisk råd.

Fælles sprog
Forståelsespapiret, der lå færdigt i juni 2015, har været et af de vigtigste tiltag i arbejdet med at øge lærernes oplevelse af tillid og retfærdighed og dermed den professionelle kapital, mener både tillidsrepræsentant og uddannelseschef.

”Vi har fået klare beskrivelser og definitioner, et fælles sprog og gennemsigtighed. Nu er der ingen hemmeligheder,” siger Marianne Jerslev.

Poul-Erik Bjørn Nielsen nikker:

“I dag kan lærerne bedre forstå fordelingen af arbejdsopgaver.”

I ledelsen mærkede man forandringen med det samme.

”Processen med at opgøre merarbejde var helt anderledes i sommeren 2015 end i efteråret, da jeg lige var kommet til skolen,” siger Poul-Erik Bjørn Nielsen.

Han understreger, at et papir i sig selv ikke ændrer noget.

”Et papir skaber ikke øget tillid og retfærdighed. Forståelserne skal leve i dagligdagen,” siger han.

Stor fremgang
Marianne Jerslev uddeler ros til både ledelsen og lærerne for den måde, de er gået ind i arbejdet på.  

”Der har virkelig været et fælles ønske om at forandre tingene,” siger hun.

Og det er i den grad lykkedes. I efteråret 2016 – kun halvandet år efter den første måling – målte VUF igen den professionelle kapital. På stort set alle felter ligger skolen nu bedre.

”Vi blev selvfølgelig glade,” lyder det nærmest i kor fra uddannelseschefen og tillidsrepræsentanten.

Den største fremgang er sket i lærernes syn på samarbejdet med ledelsen.

”Jeg tror, at mange føler sig godt informeret, fordi vi nu har forståelsespapiret og åbenheden omkring tidsestimaterne,” siger Poul-Erik Bjørn Nielsen.

Tallene viser, at lærerne også er blevet langt mere positive, når det gælder oplevelsen af tillid og retfærdighed, ledelseskvaliteten og anerkendelse fra ledelsen.

Indflydelse i udvalg
Poul-Erik Bjørn Nielsen fortæller, at skolen i august 2015 nedsatte en række udvalg, hvor lærerne har indflydelse på, hvordan skolen arbejder med forskellige emner. Det er også en del af forklaringen på den positive udvikling, vurderer han.

I pædagogisk udvalg arbejder man med pædagogiske udviklingsprojekter og pædagogiske dage. Evalueringsudvalget har sat fokus på formativ evaluering, og et skemaudvalg har tilrettelagt en helt ny skemastruktur, der træder i kraft til august. 

“Tidligere havde vi ikke et eneste udvalg. Nu lægger vi problemer og spørgsmål åbent ud og involverer lærerne,” siger han.

Marianne Jerslev og Poul-Erik Bjørn Nielsen tvivler på, at skolen ville være der, hvor den er i dag, hvis ikke man var gået ind i arbejdet med professionel kapital. Men der er stadig masser at arbejde videre med, understreger de.  

”Selvom vi har rykket os gevaldigt i forhold til samarbejdet mellem lærere og ledelse og anerkendelse fra ledelsen, ligger vi stadig under landsgennemsnittet, så der er fortsat noget at tage fat på,” siger Marianne Jerslev.

Skolen overvejer at lave en ny måling af den professionelle kapital i efteråret 2018.