Lokalløn er gået i stå

Man kan håbe på, at lederne i de sidste fem år har givet lærerne ros og skulderklap for deres arbejde. For noget tyder på, at de ikke har brugt lokalløn i samme periode til at anerkende medarbejderne.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har set på udviklingen af lønnen for lærere på lønskalaens såkaldte sluttrin.

Hvis man sammenligner den gruppe af lærere i 2011 med lærerne i 2016, så viser det sig, at den gennemsnitlige lokalløn rent faktisk er faldet i kroner og øre.

På erhvervsgymnasierne fik lærerne i gennemsnit cirka 200 kroner mere om måneden i lokalløn i 2011, end de gør i år. Og på stx er lokallønnen i perioden faldet med 400 kroner om måneden i gennemsnit per medarbejder.

Erhvervsgymnasier er bagud
Tallene skal ses i lyset af, at Moderniseringsstyrelsen ønsker, at lederne på offentlige arbejdspladser i endnu højere grad bruger lokalløn til at anerkende gode præstationer og motivere medarbejderne. Lokalløn kan gives individuelt oven i de centralt fastsatte lønaftaler.

Men brugen af lokalløn på gymnasierne er altså stagneret – eller ligefrem gået tilbage.

Selv om udviklingen af lokallønnen er gået i stå på både erhvervsgymnasier og stx, så viser tallene, at især lærerne på erhvervsgymnasierne bør sukke mest efter lokalløn.

Tallene viser, at gruppen af lærere på erhvervsgymnasierne får over 2.000 kroner mindre om måneden i lokallønsmidler end lærerne på stx.

Samlet set udgør lokalløn cirka 10 procent af den samlede løn på stx, mens den på erhvervsgymnasierne kun udgør lidt over fem procent.

Invester i medarbejdere
Knud Larsen, som er formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier, hæfter sig ved, at udviklingen af lokalløn samlet set reelt er gået i stå.

”På mange skoler har lederne ikke den opfattelse, at lokalløn er en investering i arbejdskraft, en måde at belønne, fastholde og tiltrække lærere på. Lederne prioriterer åbenbart at bruge pengene på noget andet,” siger Knud Larsen.

Han mener, at der burde være råd til at give mere i lokalløn.

”Men desværre er der nogle ledere, som tænker mere på bundlinjen end i udviklingen af kvaliteten,” siger Knud Larsen, som nævner, at nogle lærere på erhvervsgymnasier søger over på stx for at få mere i løn.

Vigtigt instrument
Formanden for gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -gymnasier – Lederne, René van Laer, mener ikke, det er godt, at lokallønnen står stille.

”Lokalløn er et vigtigt instrument, som vi skal afsætte midler til. Den lokale løn er med til at fremme incitamentet for at gøre en ekstra indsats, som er til gavn for den samlede skole,” siger René van Laer.

Hans bud på hvorfor lokallønnen ikke bruges så meget på erhvervsgymnasierne, er, at nogle ledere mener, at skolens økonomi er presset.

Han mener dog også, at lærerne på skolerne har et ansvar for at få mere gang i lokalløn og dermed større lønstigninger.

”Lokalløn er ikke noget, som skal bruges til at give alle det samme lønløft. Det er en individuel løn og kan for eksempel bruges til lærere, som gør en ekstraordinær indsats over for eleverne,” siger René van Laer.

Knud Larsen erkender, at uddelingen af lokalløn på den måde også er en udfordring.

”Lederne skal selvfølgelig belønne lærerne, men udfordringen er at opstille kriterier for, hvad der er god kvalitet,” siger Knud Larsen.