I år skal de løfte lidt mere

De to gymnasielærere Tova Schødt og Jogvan Poulsen fra Solrød Gymnasium syd for København bruger udtrykket: ‘at komme snigende’, når de skal beskrive konsekvenserne af regeringens nedskæringer på uddannelse.

“Vi har fået lidt flere opgaver, selv om det ikke er helt tydeligt, hvor meget det drejer sig om,” siger Jogvan Poulsen, som underviser i matematik og fysik.

Tova Schødt mærker også, at det kan være svært at nå sine opgaver til tiden, og sådan havde hun det allerede, inden regeringen meldte ud, at skolerne skal spare.

“Som gymnasielærere går vi meget op i vores arbejde. Det er vores identitet, og derfor er det frustrerende, hvis vi ikke kan gøre det godt nok,” siger Tova Schødt, som underviser i dansk og engelsk.

De to lærere har frokostpause, og vi er trukket ind i et rum, hvor glasdøren skærmer for den høje hip hop-musik fra kantinen.

Færre lærere
En ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser, at der i år er 1.000 færre lærere ansat på skolerne nu i forhold til sidste år.

Læs: Nedskæringer har kostet 1.000 lærerjobs

I år har skolerne været tvunget til at spare to procent på budgettet, og regeringen lægger op til yderligere nedskæringer i de kommende år.

Læs: Nedskæringerne er først lige begyndt

Nogle af de gymnasielærere, som ikke længere arbejder på grund af nedskæringer, underviste sidste skoleår på skolen.
Flere af dem var vikarer, som ikke er blevet genansat, mens andre er gået på pension eller har fundet andet arbejde.
I samme periode er der også kommet færre elever på skolen, men alt i alt betyder det, at der er flere elever per lærere end sidste år.

De to lærere forklarer, at de siden, den nye overenskomst i 2013 blev indført, har effektiviseret, og derfor bekymrer det dem også, at regeringen skærer på uddannelse i år og har planer om at fortsætte i de kommende år.

“Som lærer er der kun et sted at effektivisere, når der skal nås mere, og det er på din egen forberedelsestid. Vi kan jo ikke lade være med at møde op til undervisningen,” siger Jogvan Poulsen.

Elever er forskellige
Jogvan Poulsen forklarer, at han som matematiklærer bliver nødt til at “nå” eleverne på forskellige måder. Han skal bruge eksempler og kontekst på en anden måde til en samfundsfaglig studieretning end til en naturvidenskabelig studieretning. Undervisningen skal jo være anvendelsesorienteret.

“Hvis jeg bruger et eksempel fra fysikken, så står de samfundsfaglige af,” siger han, da jeg beder ham forklare, hvorfor han ikke bare kan lære alle elever det samme og så forberede sig mindre.

Tova Schødt mener, at konsekvenser af nedskæringer er dårligere og mindre inspirerende undervisning.

“Jeg er nødt til at genbruge mere og lave flere parallelforløb og køre faste forløb efter en grundbog, men det står i modsætning til det, jeg lærte på pædagogikum om at differentiere undervisningen og motivere og fastholde eleverne,” siger Tova Schødt og peger på, at det er forskelligt, hvordan klasserne er modtagelige for undervisning.

“En biotekklasse er anderledes end en musikklasse,” som hun siger.

De to lærere er frustrerede over, at regeringen har planer om at fortsætte nedskæringerne på uddannelse.

“Det virker kortsigtet. Kvaliteten af undervisningen bliver ringere, og det kommer til at gå ud over de fremtidige generationer,” siger Tova Schødt.

Ikke helt gennemskueligt
Tillidsrepræsentant Trine Pedersen forklarer, at det er lidt forskelligt, hvordan de enkelte opgaver er fordelt mellem lærerne, og hvad konsekvenserne af færre lærere på skolen er.

“Det er ikke helt gennemskueligt, men nogle har fået et ekstra hold. Der er flere, som er kommet til mig og har sagt, at de er hårdt spændt for,” siger Trine Pedersen.

Hun fortæller dog også, at en del af nedskæringerne skal hentes på andre måder for eksempel ved at lave nye rettestrategier for det skriftlige arbejde. 

“Det er dog kun en begrænset del, vi kan hente på den måde,” understreger Trine Pedersen.