Nedskæringer har kostet 1.000 lærerjobs

På et år er der blevet 1.000 færre lærere på gymnasieskolerne, viser en ny undersøgelse. Nedskæringerne har slået voldsomt igennem.

Nedskæringerne på gymnasierne har i løbet af et år fået meget synlige konsekvenser.

Sidste år på denne tid var der hele 1.000 flere lærere ansat på gymnasier og VUC-centre.

Lærere er blevet afskediget, tidsbegrænsede ansatte er ikke blevet genansat, og mange lærere er gået på pension eller stoppet frivilligt, uden nye lærere er blevet ansat.
Det viser en undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)  baseret på svar fra tillidsrepræsentanterne ude på skolerne.

Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen kalder resultatet “rystende.”

“1.000 færre lærere er virkelig voldsomt. Der er ingen sammenhæng mellem at vedtage en gymnasiereform, som skal give øget kvalitet, tættere dialog og bedre feedback til eleverne, samtidig med at skolerne står med færre lærere,” siger Annette Nordstrøm Hansen.   

Nedskæringer fortsætter
Allerede i år er skolerne blevet ramt af det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent. Udspillet til finansloven for 2017 viser, at regeringen - som ventet - vil skære yderligere to procent på uddannelse til næste år. Samtidig afslører udspillet, at regeringen lægger op til, at omprioriteringsbidraget på to procent om året gøres permanent - og foreløbig er det skrevet ind i regeringens økonomiske planer frem til 2020.

Læs: Regeringen vil fortsætte nedskæringerne på gymnasierne

Oven i det flyttes der mange taxameterkroner fra stx i 2017 og allerede i år fra VUC for at finansiere erhvervsuddannelsereformen.

Læs: Overblikket: Se hvor meget der skal skæres på skolerne

Med andre ord står sektoren over for endnu flere nedskæringer - og måske endnu færre lærere - hvis regeringens økonomiske planer gennemføres.

“Der er skåret massivt i undervisningen, og det er kun år ét med nedskæringer. De fleste skoler vil mærke det. Lærere vil få flere hold, det går ud over forberedelsestiden, og det kan ikke undgå at give et fald i undervisningens kvalitet,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Eleverne vil ifølge hende derfor allerede nu mærke konsekvenserne af nedskæringerne. Men hun er også bekymret for lærerne - for eksempel de nyansatte.

“Jeg kan være bange for, at nogle lærere ikke kan klare arbejdspresset,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Går ud over elever
Gymnasieeleverne mener, det går ud over kvaliteten af undervisningen og relationerne mellem lærer og elever, når færre lærere skal undervise det samme antal elever.

“Det bliver sværere for lærerne at tilpasse undervisningen til de enkelte hold. Der er for eksempel forskel på matematikundervisningen til forskellige studieretninger, men lærerne kan blive tvunget til at ensrette undervisningen og skabe mere samlebåndsundervisning,” siger Martin Thing, som er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Logisk set vil færre lærere til det samme antal elever betyde, at lærerne skal forholde sig til flere ansigter og navne.

“Lærer- og elev-relationen er helt afgørende for at skabe kvalitet i undervisningen, og den bliver svækket med færre lærere,” siger Martin Thing.

Nye tiltag og nedskæringer
Formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen mener også, det går ud over eleverne, at skolerne har færre lærere ansat.

“Det kræver et mentalt rum at forholde sig til mange elever, og det bliver udfordret, når lærerne skal forholde sig til endnu flere elever,” siger hun.

Hun er bange for, at nedskæringerne dermed kommer til at gå ud over de svage elever og relationerne mellem lærer og elever.

“Gymnasiet har haft succes med at fastholde elever, som mistrives, fordi lærerne har taget sig tid til at give dem lidt ekstra opmærksomhed. Det er klart, at når lærerne skal forholde sig til flere elever, bliver det sværere,” siger Anne Birgitte Rasmussen.

Hun mener også at færre lærere lige nu vil være en udfordring for at implementere den nye gymnasiereform. Hun peger for eksempel på, at gymnasierne skal arbejde med karrierelæring, og hf skal forberede praktikforløb.

“Der er mange gode tiltag i gymnasiereformen, men de kræver også, at lærerne får opbygget nye kompetencer og bruger tid på nye opgaver. Den tid må vi finde, men det presser derfor andre steder i systemet,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.